Switch places | One Direction

Problemer begynder at opstå, da 18-årige Jessica Miller møder hendes tvillingesøster Jennifer, der har nøjagtig samme udseende som hende selv. Deres liv er til gengæld langt fra ens. Jennifer lever et luksuriøst liv og kaster penge omkring sig, mens Jessica arbejder hårdt for de velfortjente penge. Idet Jennifer indrømmer for sin søster, at hun ville gøre alt for at komme væk fra luksuslivet i nogle måneder og få det på afstand, kommer Jessica med en idé, der senere hen vil blive problemet for dem begge. De bytter plads. Jennifer kan ikke forlade paradiset uden videre, og derfor er det jo perfekt, at ingen behøver at vide, hun skrider, da Jessica blot kan spille hende. Hvad Jennifer bare ikke får fortalt Jessica er, at hun har kæreste på. - Og ikke en hvilken som helst kæreste, Niall Horan fra bandet One Direction. Hvordan vil det hele komme til at gå? Vil Niall finde ud af, at Jessica ikke er hans Jennifer? Vil Jessica kunne holde skuespillet? Og hvor stort et kaos vil det blive?

456Likes
769Kommentarer
91658Visninger
AA

16. 5 years ago..

"Nej! Nej, nej, nej.. Nej!" Vores matematiklærer, Carin, havde aldrig været min yndlings, og hun kom ikke ligefrem længere op på listen for at råbe ad mig, når jeg gjorde mit bedste. Skuespil havde aldrig været min stærke side, som jeg havde fortalt hende, da hun havde valgt mig til at spille hovedrollen i dette års stykke; Prinsessen på ærten.

Selvfølgelig havde hun ikke hørt efter, og nu var det mig, der blev ydmyget foran hele skolen. Det var så typisk! Jeg var ret sikker på, at hun havde et eller andet imod mig.

Jeg kiggede ned på gulvbrædderne af træ, som scenen var bygget af, mens jeg lod hendes skideballe trænge ind ad min øregang.

"Du skal ikke være bange for at overspille. Tal, råb, skrig. - Alt er bedre end din hakkende mumlen. Jeg kan ikke holde det ud længere, Jessica! Vis mig nu noget ordentligt teater, ellers skifter jeg dig ud. Er du med?!" Hun stirrede på mig med sine uhyggelige sorte øjne, der fik mig til at krympe mig endnu mere sammen, end jeg allerede var.

For min skyld måtte hun gerne skifte mig ud med en af de andre piger. Jeg ville med glæde stå bagi scenen og trække tæppet for og fra, men det havde heller ikke været nogen succes i anden klasse. Dengang var det for tungt for mig, men nu gik jeg trods alt også i syvende.

"Jeg.." Min stemme var så lav, at jeg ikke engang var sikker på, at jeg selv kunne høre, hvad jeg sagde. Det var kun fordi, at jeg vidste det, jeg forstod det.

Carin rejste sig vredt op og gik med klikkende hæle hen til mig for at få mig i gang. Det var aldrig sjovt at have hende en af de dage, hvor hun var i dårligt humør, og lige for tiden var det min skyld, at hun var så sur. Jeg kunne bare være bedre til skuespil, som var vores klasses tur til at fremvise om nogle dage foran hele skolen og forældrene.

Jeg ville ikke blive parat, og det var vidst endelig gået op for Carin.

"Få dine fødder ned fra den scene, så vi kan få et talentfuldt og nyttigt, måske endda også et initiativrigt, barn derop. - Ned!" Hun skubbede mig irriteret mod trappenedgangen, som jeg med små skridt skyndte mig ned af.

"Og få den kjole af!" Hun lavede et vildt tegn med hele armen, som skulle forstås som, at jeg skulle skynde mig. Med hurtige skridt farede jeg grædende ned mod omklædningsrummet for at få den lyserøde prinsessekjole af, så jeg kunne skifte til mit almindelige tøj.

På vejen så jeg Jennifer komme gående, og hun stoppede forundret op, da hun så mine tårer. "Hvad græder du for, Jess?" Petricia, hendes veninde, stoppede også op og så med et falsk bekymrende blik ned på mig, da hun var et hoved højere end både Jenny og jeg.

Jeg rystede grædefærdigt på hovedet, mens jeg fortalte hende, hvad der var sket. "Carin har.. Hun.. Jeg.." Jeg gav et højt hulk og et dybt snøft fra mig, inden jeg fortsatte. ".. Hun sagde, jeg var talentløs og, og, og.. Og jeg var ikke nyttig nok, og, og, og.. Hun vil finde en anden!" Mine øjne var med sikkerhed røde, og det var svært for mig at se klart med al vandet siddende for øjnene.

Jeg ville med sikkerhed ikke have grædt, hvis ikke det var fordi, at hele vores årgang havde set mig blive skældt ud på den forfærdelige måde. Havde hun sagt det sødt til mig, hvor de andre ikke så på, havde jeg 100% haft det helt fantastisk med at slippe for at skulle op på den scene.

Et lille klap kunne mærkes på min skulder, og jeg snøftede højlydt, mens jeg drejede om på hælene for at se, hvad Jennifer ville gøre, da jeg sagtens kunne mærke, at det havde været hendes hånd. Med højre hånd tørrede jeg øjnene og herefter næsen, der var begyndt at løbe.

Jennifer stod og snakkede med Carin henne ved scenen. Først så det ud til, at hun skældte hende ud, men herefter gik hun selv op på scenen og tog over for mig. Hun stjal min rolle.

Det gjorde mig faktisk ikke noget. Hvis nogen skulle have den efter min ydmygelse, så var det hende.

Hun spillede hele scenen med madrasserne fantastisk igennem uden kostume, og alle klappede højt, da den var færdig. - Jeg med. Det mest overraskende var nok, at Carin rejste sig op og roste hende på sit modersprog, fransk.

Jeg lagde armene over kors med et stolt smil siddende omkring læberne. Jennifer havde endelig fundet sit talent efter mange års søgen. Siden jeg havde bevist, at jeg var bedre til beachvolley end hende, var hendes søgen kun blevet sat op, og nu havde det vist sig, at hun havde prøvet alle de forkerte ting.

Hendes talent lå hos skuespillet.

Det var mere, end hvad man kunne sige, mit gjorde.

 

____________________________________________________________________________

Endnu et lille flashback inden det næste kapitel kommer. - Jeg er så glad, hver gang jeg får publiceret et nyt kapitel, så jeg håber, det bliver snart! ;3

De fleste af jer kender sikkert til den fantastiske forfatter herinde ved navn Jessica, forfatter af "Not a primadonna girl," og jeg kan nu stolt sige, at vi sammen har udgivet en ny movella ved navn "Hate is love."

Jeg håber, I vil tage et kig på den, da jeg er sikker på, I vil synes om den. Vi kan kun håbe. n.n

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...