Switch places | One Direction

Problemer begynder at opstå, da 18-årige Jessica Miller møder hendes tvillingesøster Jennifer, der har nøjagtig samme udseende som hende selv. Deres liv er til gengæld langt fra ens. Jennifer lever et luksuriøst liv og kaster penge omkring sig, mens Jessica arbejder hårdt for de velfortjente penge. Idet Jennifer indrømmer for sin søster, at hun ville gøre alt for at komme væk fra luksuslivet i nogle måneder og få det på afstand, kommer Jessica med en idé, der senere hen vil blive problemet for dem begge. De bytter plads. Jennifer kan ikke forlade paradiset uden videre, og derfor er det jo perfekt, at ingen behøver at vide, hun skrider, da Jessica blot kan spille hende. Hvad Jennifer bare ikke får fortalt Jessica er, at hun har kæreste på. - Og ikke en hvilken som helst kæreste, Niall Horan fra bandet One Direction. Hvordan vil det hele komme til at gå? Vil Niall finde ud af, at Jessica ikke er hans Jennifer? Vil Jessica kunne holde skuespillet? Og hvor stort et kaos vil det blive?

456Likes
769Kommentarer
91588Visninger
AA

23. 2 years ago..

Jeg væltede bevidst lampen på gulvet, idet jeg fór forbi i håb om, at det ville sænke Jennifer i at nå hen til mig. Lige da hun trådte ind ad døren, var hun straks efter mig, og selvom jeg endnu ingen anelse havde om hvorfor, så havde jeg før haft skænderier med hende. - Derfor vidste jeg udmærket godt, at det bare gjaldt om at komme væk fra hendes altid så lange negle.

"JESSICAAAAA!," skreg hun grådkvalt efter mig, mens jeg fortsatte ud i køkkenet. Hendes stemme fik mig til at føle et stik af smerte af uforklarlige grunde. Eller.. Nogle mente, at det var sådan, når man havde en tvilling, så helt uforklarligt var det måske ikke.

Med hurtige og lange skridt var jeg nået ind på mit værelse, og jeg smækkede hurtigt døren i bag mig. Lynets hast kunne ikke måle sig med min hurtighed, idet jeg stillede mig med ryggen op ad døren for at holde min søster ude herfra. Fik hun døren op, så ville jeg blive til en massakreret kage. - Og kager ser ikke specielt godt ud, når de er i den tilstand.

"Luk op!," råbte hun ophidset, mens hun desperat prøvede at åbne døren ved at trykke håndtaget ned igen og igen. Mine kræfter var ikke noget at prale af, og jeg mærkede straks, at hun uden tvivl ville få den op, hvis hun var tålmodig nok.

Et skrig hørtes ude fra gangen af, inden  jeg pludselig mærkede, at der ikke var nogen, der prøvede på at komme ind længere. Forsigtigt gik jeg væk fra døren og stirrede på den et kort stykke tid, bare for at være sikker på, hun ikke kom ind. Langsomt tog jeg fat om dørhåndtaget og åbnede døren for at finde Jennifer siddende op ad væggen med ansigtet begravet i hænderne.

"Jen, hvad er der galt?" Jeg bed mig nervøst i inderlæben, inden jeg satte mig ned foran hende på hug. Små snøft hørtes fra hende af, og hendes skuldre rystede som tegn på, at hun græd. Håret hang  ned omkring hendes hænder, og jeg lagde bekymret hovedet på skrå.

Forsigtigt fjernede jeg en hårtot, der så ud til at sidde i munden på hende, og straks skubbede hun min hånd væk. "Lad mig være!," råbte hun hidsigt, og jeg trak hurtigt min hånd til mig af ren forskrækkelse. Hendes øjne var røde, kinderne våde og næsen løb langsomt.

"Hvad er der sket?," spurgte jeg hende lavt om, men hun rejste sig bare vredt op og gik ind på sit værelse overfor mit og smækkede døren i hovedet på mig. Blinkende med øjnene af forundring, kiggede jeg mod stuen, hvor far stod og så spørgende på mig.

Jeg sendte ham et uskyldigt smil og samlede hænderne bag mig. "Far.. Du er tidligt på den." Han så blot fra mig til Jennifers dør, og jeg fulgte hans blik en enkelt af gangene. Egentlig ville jeg sagtens kunne svare på hans spørgsmål, uden han behøvede stille det, men jeg vidste ærlig talt ikke, hvad det var, der var sket.

Vredt blev døren ind til Jennifers værelse åbnet, og hun trådte ud med trampende skridt, smækkede døren i bag sig og fortsatte direkte forbi mig. Hendes taske, der hang over skulderen på hende, rullekufferten i højre hånd og mobilen i den venstre, fangede mit blik. Hvad i kagens navn skulle hun dog med alt det?

"Hvad er der galt, skattepigen?," spurgte min far bekymret, da Jennifer gik forbi ham og fortsatte mod udgangen. Hun nægtede at svare os, og det kunne kun betyde, at hun virkelig var muggen. Normalt plejede hun at plapre op omkring alle hendes problemer, men det så ud til, at hun helst ville holde dette for sig selv.

"Jeg tager hen på dramaskolen i dag i stedet for i morgen," mumlede hun lavt, idet hun trådte ned i sine sko og tog jakken på. Efter at have lynet den og sat den ordentligt, så hun på far igen, der var fulgt efter hende ud til døren med mig i hælene. "Du kan jo altid besøge mig. I dag er bedre end i morgen, hvor jeg vil blive stresset. Nu har jeg masser af tid."

"Men hvorfor?," spurgte min far med en skuffet stemme. Jennifer så på mig med et strengt blik,  jeg ikke forstod, inden hun åbnede døren og tog fat om sine tasker igen. I starten så det ikke ud til, at hun heller ville svare på det spørgsmål, men hun vendte sig kort om, inden hun forsvandt ud af døren og lukkede den bag sig.

"Jeg har bare brug for at komme væk fra nogle personer."

Så var hun væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...