Like you & like me, Like us! (1D)

Sabrina og Olivia er aller bedste Veninder! Intet kan skille dem ad, heller ikke nogle drenge! Sabrina og Olivia møder de her seje drenge på deres skole, de tager dem med til fest. Sabrina kan godt tag alkoholden, men ikke Olivia. Olivia får en af drengene til at følge hende hjem, og så går alt galt! Hun bliver voldtaget og tæsket, hun bliver sky. Hun tør ikke engang tale med sine forældre om det, eller for den sags skyld sabrina. Men vil hun ændre sig, og hvad sker der når det sker igen. Og når hun bliver fundet af et kendt band? Vil Olivia nogenside fortælle Sabrina om den aften? Vil Olivia nogenside blive sig selv igen?

5Likes
6Kommentarer
1114Visninger
AA

6. kapitel 5!

(Olivia)

Der var gået en time nu, og min far var kommet for lang tid siden. Det der band, var også kommet? Men hvorfor, var de her i det hele taget? Min mobils sadvandelig ringetone løb, hvilket fik mig til at tag den. "det er Olivia" mumlede jeg.

"Olivia, det er Sabrina! Jeg tænkte på, hvad du lavede?" lød hendes klare stemme. 

"Jeg er på hospitalet, og venter på at se mit nye familiemedlem" sagde jeg overlykkelig. 

"Fedt! Skal jeg komme?" spurgte hun. 

"Det må du vel godt!" sagde jeg.

"fedt vi ses!" 

"ses" 

Jeg lagde på, og smilede til de der drenge. En læge kom ud, hun smilte meget. "Det blev en pige, er der nogle af jer der er familie?" spurgte hun. Jeg nikkede, med det største smil om læberne. "Jeg er hendes datter,  Olivia" sagde jeg lavt. "Du går bare ind" sagde hun. Jeg gik langsomt ind ad døren, og smilte meget. Der stod min far, med en lille pige i armene. Hun var smuk, selvom hun var så lille!

Hun havde noget kort brunt hår, en bitte lille krop! Hun var svøbt i et håndklæde/klæde! Mit smil blev større og større, tænk at jeg nu kunne sige at jeg havde en lille søster! "Hej, vil du holde hende?" spurgte min far. Jeg nikkede, og fik hendes lille krop i mine arme. Min mor sov, efter en lang time! Jeg kiggede på den lille pige der lå blidt i mine arme, hun legede med den halskæde jeg havde på. Pludseligt kunne jeg høre stemmer ude gangen, det lød lidt som Sabrina.

"må jeg vise hende, til dem?" spurgte jeg far. Han nikkede, og smilte. En tåre gled ned af min kind, en glædeståre. Jeg gik ud af døren med hende, og smilte til de 6 personer. "hvor er hun kær!" udbrød Sabrina. Hun kiggede forvirret på sabrina, og fægtede lidt med armene.  Drengene gav et suk fra sig, det lød som om de var forelsket eller noget i den stil? Et smil bredte sig på mine læber, det føltes dejligt at holde en lille pige. 

_____________________________

Tja :) Det var et kapitel mere! ;) Håber i kan lide det! Det betyder meget i læser den! :) 

-1D fan Ever!!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...