What if I told you, that I love you?

Laura og Nico er bedste veninder. En aften skal de til fest og da Nico om morgenen vågner op hos en dreng hun dårligt kender, bliver hun nervøs og vil gerne have fat i Laura, men hun svarer ikke på hverken SMS'er eller opkald. Nico bliver desperat og leder målrettet efter Laura, lige ind til hun endelig finder hende. Men genforeningen bliver ikke som nogen af dem havde forventet, og en skræmmende sandhed får pludselig lov at se dagens lys..

31Likes
72Kommentarer
2517Visninger
AA

2. Kapitel 2

Det var ikke fordi at jeg ikke havde nogen erfaring. Jeg havde skam været sammen med en dreng, og prøvet lidt af hvert, men jeg følte mig alligevel som en lille latterlig forelsket trettenårig, da jeg trådte ind i det store fest lokale, og mine øjne med det samme fandt Josh. Han sad i en lille rød sofa ovre i hjørnet og snakkede med en blondine, som jeg kun kendte alt for godt.

"Det ser ud til at min chance allerede er forpasset," mumlede jeg irriteret til Laura og sendte en sigende blik over til den røde sofa, imens vi bevægede os rundt imellem menneskerne for at finde nogen at sludre med. Det var ikke fordi vi kendte så mange til denne fest, men det kunne vi jo komme til.

"Julia?" Laura så tvivlrådigt på mig. "Hende må du altså ikke lade dig slå ud af. Det fortjener Josh virkelig ikke."

Jeg nikkede og bed mig irriteret i læben. Nok var Julia for snobbet til de fleste fyre, men det betød ikke, at det også var tilfældet her. Og jeg nægtede at synke så dybt at blive dumpet til fordel for hende. Så hellere opgive på forhånd.

"Wow! Se liiige hvad vi har her," skingrede Laura pludseligt og løb i mod venstre imens hun forsvandt lynhurtigt ind i menneskemængden. "Kom med!" Hendes hånd fandt min, og jeg blev trukket brutalt afsted. Som havde hun fundet et stykke guld, som hun skulle have før en anden så det. Det havde hun også. I hvert fald i hendes egne øjne.

Jeg sukkede højlydt og kunne ikke lade være med at grine da en kæmpemæssig sluch ice maskine dukkede op foran mig. Vi siden af den stod en masse store flasker med alt muligt i. Jeg ville vædde på at det hele var med mere end tredive procent.

"Jeg ved godt, at jeg sagde, at det skulle være stille og roligt, men jeg tror jeg ombestemmer mig." Laura greb resolut fat om et plastikkrus, og fyldte det til randen med den røde sluch ice, hvorefter hun grundigt studerede de forskellige flasker. Jeg puffede stille til hende, og fulgte hendes eksempel. Uden at tænke videre over det, puttede jeg lidt vodka i, og fyldte så munden med den kolde drik. Det var virkelig noget der virkede, og det smagte alt for godt. Det havde Laura ret i.

"Rolig nu," sagde jeg en smule opgivende. "Vi kender ikke så mange her, så vi bliver altså stadig nødt til at kunne holde øje med hinanden." Min hånd landede forsigtigt på hendes skulder, da jeg opdagede hvor meget forskelligt hun fyldte i sit krus. Jeg forstod ikke, hvordan det skulle komme til at smage godt, men da hun begyndte at drikke var det med stort velbehag.

 "Jaja. Men du ved godt, hvem der er den fornuftige her," smilede hun og tog endnu en stor slurk.

"Kan jeg aldrig få lov at have det sjovt?" Jeg lod mine mundvige pege nedad og skar en grimasse som vi begge grinede ad. På trods af, at jeg ikke havde kendt hende i mere end to måneder, så var vi allerede blevet utroligt interne, og vi vidste begge, at lige meget hvilke bemærkninger en af os fyrede af, så var intet af det ment ondt.

"Slå dig løs pigebarn! Der skal sgu nok være en charmør til at redde dig!" Laura slog armene ud til siden, hvilket fik hendes sluch ice til at flyde over, og lande nede på gulvet. 

"For helved Laura. Lærer du nogensinde at opføre dig normalt?" Jeg kunne ikke styre latteren der boblede helt nede fra mine mave af, og jeg måtte fokuserede ekstremt for ikke at falde om på gulvet af grin.

"Du ved jeg er håbløs." Hun satte sig ned på den sofa, der stod ved siden af den, som Josh og Julia stadig delte. Modvilligt satte jeg mig ved siden af hende, og prøvede at lade være med at spejde for meget i deres retning. Dog uden held.

"Gud, hej Nico!" Josh stemme trak mig ud af mine dystre tanker og trak mig tilbage til virkeligheden. Julia sendte ham et diskret irriteret blik, men det så ikke ud til, at der var andre end mig, der havde set det. Jeg gengældte det dog ved at række mit krus med sluch ice op foran hende, imens jeg ignorerede Josh totalt.

"Skål på en god fest, Julia," smilede jeg. Hun løftede modvilligt sit glas, og sendte mig et smil tilbage der var så falskt, at det løb mig koldt ned af ryggen. Josh og Laura skålede med, begge med smil, der var ægte.  

"Hvis i vil have os undskyldt.." Julia rejste sig, og sendte Josh et sigende blik. Han sukkede, og rejste sig.

"Vi ses måske senere," sagde han henvendt til Laura og mig, og vinkede. 

 "Ja, vi ses," mumlede jeg sarkastisk og gad ikke en gang at løfte hånden. 

"Er du så enig med mig nu i, at den opgave er umulig?" spurgte jeg og så sigende på Laura da de begge var ude af syne.

"Hold mund, og bund dit glas. Aftenen er dårligt startet!" Hendes hånd fløj igen op og sendte endnu en klat slush ice på flyvetur.

Endnu en gang fik hun mig til at grine fuldstændigt uhæmmet, selvom  situationen overhovedet ikke var specielt sjov. Men sådan var hun bare, og jeg elskede hende for det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...