What if I told you, that I love you?

Laura og Nico er bedste veninder. En aften skal de til fest og da Nico om morgenen vågner op hos en dreng hun dårligt kender, bliver hun nervøs og vil gerne have fat i Laura, men hun svarer ikke på hverken SMS'er eller opkald. Nico bliver desperat og leder målrettet efter Laura, lige ind til hun endelig finder hende. Men genforeningen bliver ikke som nogen af dem havde forventet, og en skræmmende sandhed får pludselig lov at se dagens lys..

31Likes
72Kommentarer
2535Visninger
AA

1. Kapitel 1

”Du er tosset!” grinede jeg, og slog Laura let over skulderen.

”Det ved du jo,” smilede hun og sendte mig et indforstået blik. Jeg gengældte det og vendte øjne af hende.

”Ej men helt ærligt. Score Josh? Det kan jeg sgu da ikke..” mumlede jeg, men en lille plan var alligevel begyndt at tage form i mit hoved. Måske.. Hvis jeg blot turde, så kunne jeg i virkeligheden godt.

”Når jeg siger du kan, så kan du. Du ved at jeg som regel ikke tager fejl.” Det indforståede blik var der igen, og jeg puffede endnu en gang til hende.

”Lad os nu se. Det kan være, at han slet ikke er der.”

”Selvfølgelig er han det. Ham og Kimmie er jo bedste venner. Hold nu op med at være så negativ.” Laura satte en falsk trutmund op, og så bedende på mig. ”Og jeg ved godt, hvordan du ser på ham. Selvom du måske ikke har opdaget det, så kender jeg dig bedre end du tror, kære Nico.”

”Jeg har heller ikke sagt nej,” mumlede jeg opgivende. ”Men hvis jeg skal have en chance, bliver jeg altså nødt til, at sætte mit hår.  Hvis du lige vil have mig undskyldt.”

Laura flyttede sig med et triumferende smil, og placerede sig selv foran spejlet imens hun ihærdigt kørte sin lipgloss henover sine læber. ”Skynd dig. Vi er ved at have travlt.”

”Jaja,” mumlede jeg og kiggede mig i spejlet ude på badeværelset. Mit lange lyse hår hang slattent ned langt mit ovale ansigt. Det manglede virkelig noget glans.

”Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved mit hår,” mumlede jeg irriteret, og kom tilbage til mit værelse, hvor Laura nu var i gang med at ligge sin mascara. ”Det er umuligt.”

”Nej det er da ej.” Laura lagde mascarabørsten fra sig. ”Det hår er hamrende kønt.” Hun så oprigtigt på mig, og gik om bagved, hvor hun samlede mit hår i sine hænder, og prøvede sig lidt frem. ”Ingen grund til panik. Vi skal nok finde ud af det,” lovede hun.

Jeg var godt tilfreds med mig selv, da jeg stod i min døråbning iført mit tøj. En kort kjole og et par sorte gemacher udgjorde hovedparten af mit outfit. Mit hår var sat i en snorlige høj hestehale, som indrammede mit ansigt perfekt.

"Hvis ikke det er dig, der skal score Josh i aften, så er der ingen der skal," afgjorde Laura, da hun var færdig med sin make up og vendte sig i mod mig.

"Tak," mumlede jeg genert, og rødmede en smule. Selvom det var normalt for Laura at komme med så mange komplimenter, så havde jeg stadig ikke helt vænnet mig til det.

"Jeg er også klar." Laura rejste sig, og tog sin jakke, som hang hen over min falmede kontorstol. "Lad os se at komme af sted!" 

Jeg skyndte mig efter hende, da hun nærmest løb ud af værelset, og ud igennem min hoveddør. Det var typisk, at det var så meget gang i hende, og jeg kunne ikke lade være med at blive smittet lidt af hendes entusiasme. Hendes gode humør og oprigtige optimisme fik sommerfuglene til at svæve forventningsfuldt rundt i min mave. Josh' søde brune øjne dukkede op for mit indre blik, og sommerfuglene vendte rundt. Kunne det virkelig være, at jeg havde en chance?

"Hvem skal du egentlig have fanget i dit net?" grinede jeg da vi var på vej ned af trappen. Laura vendte sig, og smilede hemmelighedsfuldt.

"Det ved man aldrig," svarede hun og lavede en overdramatisk bevægelse. "Men bare vent og se. Jeg har store planer!" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...