Pulver

De to søskende, Christian og Viktoria, tager på indkøb, da de opdager noget hvidt pulver på jorden. Straks dukker spørgsmålene - hvad er det, og hvad skal det bruges til? - op og svarene... de befinder sig tættere på end forventet.

1Likes
0Kommentarer
217Visninger
AA

2. Føtex

 

Det var morgen. Christian vågnede ved, at nogen ruskede i ham. “Vågn nu op Chris.” Chris vendte sig i sengen, mens han mumlede noget uforståeligt. Pludselig blev dynen hevet af ham. Chris udstødte et råb og rullede ned på gulvet. Da han åbnede øjnene, så han op i et par klare lysebrune øjne. Så begyndte Viktoria at grine højt. “Du skulle have set dig selv,” udbrød hun. “Du lignede en, der lige var blevet taget i at baldre en rude og mumlede noget med, at du var uskyldig.” Chris satte sig stønnende op, mens han ønskede sin lillesøster langt væk. “Hvorfor vækkede du mig?” beklagede han sig. “Jeg ville bare spørge, om du ville gå med mig i Føtex. Jeg skal købe nogle æg og lidt mælk,” svarede Viktoria. “Hvorfor nu det?” spurgte Chris, mens han gned søvnen ud af øjnene. “Fordi så kan vi lave pandekager,” sagde hun glad. Først ved ordet “pandekager” vågnede Chris rigtigt op. “Lækkert! Vent på mig. Jeg er klar om to sekunder. Forresten, du må ikke være på mit værelse uden min tilladelse. Ud!” kommanderede han. Viktoria rullede opgivende med øjnene, men gik ud.

Tre sekunder senere var de to søskende på vej hen til Føtex. Heldigvis var der ikke så langt. Mens de gik, snakkede de om, hvor sultne de var. “Jeg kan spise mindst 10 pandekager,” sagde Chris. “Jeg kan bare spise 20 pandekager,” sagde Viktoria selvsikkert, og sådan forsatte det. Da de kom hen til parkeringspladsen, opdagede Viktoria noget mærkeligt hvidt stads på asfalten. “Hvad er det?” spurgte hun og pegede. “Rør det ikke! Det kan være kokain eller noget, der er værre,” svarede Chris hurtigt. Viktoria sendte ham et irriteret blik. “Du er også altid så forsigtig. Måske er det bare mel. Desuden behøver du ikke spille beskyttende storebror. Jeg er kun et år yngre end dig,” sagde hun. Chris sukkede. “Måske men lad os nu gå ind i Føtex.”

Da de var inde i Føtex, fandt de lynhurtigt det, de skulle bruge. Fordi det var morgen, var der ikke kommet så mange kunder endnu. På vej over til kassen prikkede Viktoria Chris på skulderen. “Hvad er der?” spurgte han. “Jeg skal på toilettet,” hviskede hun diskret. “Nu! Her!” udbrød Chris. “Ja jeg skal nok være hurtig,” lovede Viktoria. Da hun lidt efter så en medarbejder, gik hun hen og spurgte ligeså høfligt: “Kan jeg låne et toilet?” Medarbejderen, der var en dame, smilede og pegede på en blå dør. “Ja, toilettet ligger lige bag den blå dør,” svarede hun venligt. Viktoria smilede tilbage og åbnede døren. Chris, der ikke kunne drømme om at gå med hende, stod og ventede udenfor. Efter et stykke tid begyndte han at kede sig, og da der var gået et kvarter, gik han selv ind ad den blå dør.

Da han kom ind, stod døren til toilettet åben. Viktoria var der ikke. “Viktoria hvor er du? Du kan ikke skræmme mig. Viktoria!” Der kom intet svar. Chris kiggede sig omkring. Han befandt sig i en gang. Chris følte sig lidt nervøs. Bortset fra toiletdøren og den dør han var kommet ind af, var der seks andre blå døre. Chris gik hen til den første dør. Den var låst. Da Chris tog i det næste dørhåndtag, gik døren langsomt op og afslørede en trappe. Pludselig hører han Viktoria råbe: “Kom lige herned Chris. Der er noget, du skal se.” Chris for sammen. “Hvor er du?” spurgte han, da han var kommet sig over chokket. “Nede i kælderen for enden af trappen. Skynd dig,” svarede hun. Chris skyndte sig ned til hende. Kælderen var et enormt rum fyldt med store trækasser. “Du må aldrig forskrække mig sådan igen. Må vi overhovedet være her?” spurgte han, mens han kiggede sig omkring. “Nej men hvis man aldrig gjorde noget, man ikke måtte, ville man heller aldrig finde ud af noget interessant,” svarede hun bare. Viktoria gik hen til en af kasserne og satte sig på hug. “Prøv at se det her. Der er en revne i den her kasse, og der siver lidt hvidt pulver ud.” Chris fulgte efter hende. “Du har ret. Det er sikkert det samme pulver, som det der var på asfalten.” Viktoria tænkte sig om et øjeblik. “Måske skulle vi sige det til politiet” sagde hun så. “Hvad skulle vi sige? At vi, en på 11 og 12 år, har fundet noget mærkeligt mel, et sted vi ikke burde være,” spurgte Chris. “Vi kunne tage noget af det med som bevismateriale. Så kan politiet finde ud af, hvad det er,” svarede hun. “Måske men...” Længere nåede han ikke, fordi Viktoria tyssede på ham. “Der er nogen på vej ned ad trappen,” hviskede hun. Chris stivnede. Nu kunne Chris også høre fodtrin og stemmer. Heldigvis var der mange kasser at gemme sig bag, og de to søskende fandt sig hurtigt et gemmested. Lidt efter kom to mænd og den kvindelige medarbejder fra før ned ad trappen. “Kasserne er kommet. Vi sender dem videre i aften. Det er for risikabelt at have dem her i længere tid,” sagde en af mændene. Manden, der lige havde talt, var høj, lyshåret og havde en rød t-shirt på. “Det er godt. Men kan nogen fortælle mig, hvorfor døren stod åben?” spurgte kvinden med en ugenkendelig hård stemme. De to søskende holdt skrækslagne vejret. “Nej,” svarede mændene tøvende, mens de kiggede på hinanden. “Jeg er nødt til at gå nu. Arbejdet kalder. Tjek kasserne en ekstra gang, og vær forsigtig med dem,” sagde kvinden, mens hun gik hen mod trappen. “Og forresten husk at låse døren efter jer,” tilføjede hun. Derpå gik hun, og det eneste søskendeparret hørte i lang tid, var lyden af deres eget åndedræt, og trin der hurtigt fjernede sig. Lidt efter mumlede den ene af mændene noget. “Ja hun er ret skræmmende,” svarede den anden. En forholdsvis lille mand med en sort trøje og en blå kasket på. Så begyndte mændene at inspicere trækasserne. Chris så nervøst på Viktoria og mimede: “Hvad skal vi gøre?” Viktoria trak på skuldrene. De to søskende satte sig til at vente, indtil de var sikre på, at mændene var gået over i den anden ende af kælderen. “Lad os snige os ud, nu hvor vi har chancen,” hviskede Viktoria langt om længe. Chris nikkede usikkert. Jeg kan godt klare det, tænkte han ved sig selv. Viktoria stoler på mig. Chris skulle lige til at rejse sig op, men Viktoria skubbede ham ned igen. “Ikke endnu,” hviskede hun sagte. Viktoria lænede sig op af kassen, de gemte sig bag, så hun akkurat kunne se over den. “Der er fri bane nu,” sagde hun og rejste sig langsomt. Chris gjorde tøvende det samme. Viktoria løb lydløst og hurtigt hen til trappen. Lidt efter fulgte Chris med. Da han nåede trappen, åndede han lettet op. Han havde klaret det!

Da søskendeparret var på vej op ad trappen, begyndte Chris’s mobil at ringe. Chris og Viktoria stirrede forskræmte på hinanden et kort øjeblik. Så spænede de op ad trappen, så hurtigt de kunne. Da de igen, for anden gang, stod i gangen med de blå døre, bremsede Viktoria hårdt op. Chris løb næsten lige ind i hende. “Hvilken dør?” råbte hun. Nu kunne de høre skridt på trappen under dem. “Kom tilbage!” råbte en af mændene. Chris tog i det første dørhåndtag, han så. Døren førte ind til et rengøringsrum. “Pokkers!” udbrød han. Nu var mændene kommet op ad trappen, og de så ikke rare ud. “Vi gør jer ikke noget,” sagde manden i den røde t-shirt. Den anden mand, ham med den sorte trøje, gik et skridt nærmere. Viktoria tog i den næste dør. Det var den rigtige. Pludselig sprang manden i den sorte trøje frem og greb fat i Viktoria. Hun gispede højt, og døren gled i igen. Manden, der havde fat i Viktoria, var usædvanlig stærk i forhold til sin højde, og Viktoria prøvede forgæves at slå ud efter ham. Chris greb fat i det første, han kunne finde, der kunne bruges som våben. Det blev en gulvmoppe. Han løftede den højt op i luften for derefter at knalde den ned i hovedet på manden, der havde fat i hans lillesøster. Da gulvmoppen ramte manden, gav det et ubehageligt højt smæld. Manden dejsede øjeblikkeligt om, og den anden mand stirrede overrasket på Chris. “Så tag det nu roligt,” sagde han og bakkede lidt væk. Viktoria spildte ikke tiden og åbnede døren igen. “Kom!” råbte hun og løb ud af den. Chris skyndte sig efter hende, mens han viftede faretruende med gulvmoppen.

Da de to søskende var kommet ud af den blå dør, spurtede de hen mod Føtex’s udgang. Chris løb flere gange ind i folk og indkøbsvogne, men satte ikke på noget tidspunkt farten ned. Når folk, Chris var løbet ind i, råbte at han skulle stoppe, råbte han bare “undskyld!” og spænede videre. Det samme gjorde Viktoria. Nu ville de bare ud i en fart. Da Chris havde løbet et stykke tid, var han forpustet og opdagede, at han løb rundt med gulvmoppen i hænderne. Så smed han den fra sig og løb videre. Pludselig kunne Chris høre én råbe: “Stop tyvene.” Det var manden i den røde t-shirt. Nu prøvede folk at stoppe de to søskende, før de nåede udgangen. Heldigvis var de meget tæt på udgangen, og Viktoria og Chris siksakkede mellem folkene, der stod i vejen. Lige inden de nåede udgangen, stillede den kvindelige medarbejder sig i vejen. Viktoria løb direkte ind i hende. Chris forsøgte at bremse, men snublede og faldt. Hvorfor beholdt jeg ikke gulvmoppen, tænkte Chris rasende. Den kvindelige medarbejder greb ud efter Viktoria. Chris gispede, men han kunne ikke nå at reagere. Heldigvis havde Viktoria nogle gode reflekser. Hun dukkede sig lynhurtigt og sparkede kvinden hårdt over skinnebenet. Kvinden tog sig til benet i smerte, og så skubbede Viktoria til hende. Medarbejderen faldt bandende på knæ og kaldte efter forstærkning, mens hun sendte Viktoria et hadefuldt blik. Viktoria hjalp hurtigt Chris op at stå, mens hun hele tiden holdt øje med kvinden på gulvet. Nu var nogle af kvindens kammerater hastigt på vej over mod dem. Da Chris var oppe, skyndte søskendeparret sig ud af bygningen. Da de var ude, løb de direkte hjem. De blev ikke stoppet på vejen og nåede hjem i sikkerhed.

Da de var hjemme, smækkede de døren i og låste den. “Er du okay?” spurgte Viktoria, da hun havde fået pusten. “Ja... det tror jeg. Godt sparket, du skulle gå til karate,” svarede Chris. “Øh... tak. Du håndterede også gulvmoppen godt.” sagde Viktoria tøvende. “Hvorfor tog det så lang tid?” Søskendeparret for sammen. Da de vendte sig om, var det bare deres mor. “Hvor er jeg glad for at se dig!” udbrød Viktoria og omfavnede hende. Chris gjorde det samme. “Vil I så give mig en forklaring nu?” spurgte deres mor grinende. Og så begyndte Chris at fortælle om alt det, de havde oplevet i Føtex. Viktoria tilføjede også nogle detaljer, der hvor Chris havde glemt det. Da de to søskende var færdige med at fortælle, nikkede deres mor alvorligt og så eftertænksom ud. “I må have fået jer en værre forskrækkelse,” sagde hun så. Derpå gik hun ind og ringede til politiet. De to søskende stod bare og så på hinanden et stykke tid. Så mærkede Chris, at han var sulten. De havde jo heller ikke fået så meget morgenmad. “Skal vi tage noget at spise,” spurgte han. Viktoria nikkede, og sammen gik de ud i køkkenet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...