Do You Remember? - One Direction

Cherry på 17 år lever et lykkeligt liv sammen med hendes kæreste, Zayn Malik. Alt går forrygende, skolen, venner, og arbejdet. Hvad hun ikke ved er, at alt dette skete for et år siden.
Cherry vågner op på et hospital, uvidende om hvad der er sket. Hun får konstateret hukommelsestab, hvilket vil sige, at hun intet kan huske fra det sidste år. Før hun ved af det, finder hun ud af, at hun har slået op med Zayn, fået lavet bryster, er blevet en ufattelig dum bitch og har fået en helt ny kæreste, der slet ikke plejede at falde i hendes smag. Hun gik rettere sagt fra at være den søde pige til den snobbede tøs.
Men som sagt, intet af det husker Cherry, så hvad sker der, når hun tager kontakt til Zayn igen for at finde ud af det?

726Likes
818Kommentarer
79790Visninger
AA

2. ~

Jeg står i hans favn og holder ham stramt ind til mig. Vi danser blidt i takt til musikken i hans lejlighed, og nyder bare kontakten med hinanden. Jeg føler mig lykkelig, hver gang jeg mærker hans hjerte slå mod mit bryst. Hans øjne er smedet ind i mine, og til slut er hans hænder er flettet ind i mine. Præcis som jeg vil have det.

Desværre bliver vores romantiske stund afbrudt af min iPhone, der ligger og vibrerer henne på spisebordet. Zayn afbryder vores øjenkontakt og kigger hen mod den. ”Du må nok hellere tage den,” siger han langsomt og kigger tilbage på mig. Jeg tøver lidt, men nikker så, hvorefter jeg går væk fra ham. Jeg kigger på min iPhones skærm og sukker let, da jeg ser, det er min mor, der ringer. Og så lægger jeg på. Ikke en gang hun skal ødelægge stemningen lige nu!

Men mindre end to minutter efter modtager jeg en besked, hvor der står, at jeg skal se at komme hjem, da klokken er mange. Så ødelagde hun stemningen alligevel. Det er typisk hende.

Jeg vender mig med et trist ansigtsudryk om mod Zayn, der ser afventende på mig. Han har fjernbetjeningen til stereoanlægget i hånden og slukker for musikken, så der bliver stille. ”Går du nu?” spørger han sørgmodigt. Jeg nikker stille. ”Ellers dræber mor mig,” siger jeg kort. Jeg kan se, at han ser lidt skuffet ud, men alligevel lukker han en sød fnisen ud, som varmer mig. ”Det kan vi jo ikke have.” Han kommer hen til mig og kysser mig blidt på panden.

Vi går ud i gangen, og jeg tager mit overtøj på med hjælp fra min gentleman. Han siger farvel til mig og kysser mig lidenskabeligt på munden, og så udveksler vi til sidst de tre små ord, der gør ens dag meget bedre.

Jeg smiler for mig selv, da jeg træder ud ad døren og vinker. ”Vi ses,” halvråber jeg, lidt ligeglad med om andre i bygningen hører mig. Han smiler stort og nikker. ”Jeg skriver senere.” Han bliver stående i døren, indtil jeg er på vej ned ad trapperne i fuld fart og ude af syne.

Mit humør er strålende. Denne her aften har været perfekt. Det var over en uge siden, jeg sidst så Zayn, så han havde gjort noget ekstra ordinært ud af aftenen. Og jeg kunne såmænd ikke sige andet, end jeg elskede det.

Jeg elskede ham.

Jeg skal til at tage sidste trappe ned og får ikke registreret et trin, så før jeg ved af det, snubler jeg hele vejen ned. Smerten borer sig ind i mig, og jeg kan ikke holde et skrig inde.

Og så bliver alt sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...