Do You Remember? - One Direction

Cherry på 17 år lever et lykkeligt liv sammen med hendes kæreste, Zayn Malik. Alt går forrygende, skolen, venner, og arbejdet. Hvad hun ikke ved er, at alt dette skete for et år siden.
Cherry vågner op på et hospital, uvidende om hvad der er sket. Hun får konstateret hukommelsestab, hvilket vil sige, at hun intet kan huske fra det sidste år. Før hun ved af det, finder hun ud af, at hun har slået op med Zayn, fået lavet bryster, er blevet en ufattelig dum bitch og har fået en helt ny kæreste, der slet ikke plejede at falde i hendes smag. Hun gik rettere sagt fra at være den søde pige til den snobbede tøs.
Men som sagt, intet af det husker Cherry, så hvad sker der, når hun tager kontakt til Zayn igen for at finde ud af det?

726Likes
818Kommentarer
79148Visninger
AA

16. Turn back time

 

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle føle, da jeg prøvede at sove om aften. Uanset hvad kunne jeg bare ikke sove. Jeg havde ligget og stirret ud i mørket i flere timer, uden der skete noget. Alt, hvad jeg kunne tænke på og få billeder af, var Zayns læber mod mine. Det ville ikke gå væk, og det gjorde mig bare endnu mere ked af det.

Jeg havde ikke grædt, selvom jeg gerne ville. Det var som om mine tårer ikke kunne finde vejen frem, fordi jeg netop ikke vidste, hvad jeg skulle føle.

Alt var bare et stort rod, og der var intet jeg kunne gøre.

Jeg sukkede for mig selv og rejste mig op for at gå ud på badeværelset for tredje gang indenfor den sidste time. Pillerne stod ude i skabet, og jeg greb pakken med sovepillerne. Pakken var efterhånden tom, da jeg havde brugt pillerne, lige da jeg kom tilbage fra hospitalet. Smerterne i mit hoved var så store, at jeg ikke kunne sove.

Lige nu var smerterne i mit hoved ikke store, derimod var alt rodet, og jeg havde bare brug for at komme lidt væk fra det hele i en god, drømmeløs søvn.

Jeg gik ind på værelset igen efter at have slugt pillen og lagde mig i min seng.

Heldigvis tog det ikke særlig lang tid, før trætheden overmandede mig, og jeg faldt i søvn.

 


 


Zayns synsvinkel

Jeg lå og stirrede op i det mørke loft med tankerne kørende i mit hoved. Det havde endnu ikke lykkedes mig at falde i søvn, og jeg havde snart ligget i min seng i godt tre timer.

Jeg sukkede og vendte mig i håb om, at en anden stilling ville gøre det nemmere for mig, men ligesom før, sad mine tanker fast i hovedet.

Mine tanker om Cherry.

Jeg huskede stadigvæk de velkendte læber mod mine. Lyden af glasset, der var smadret i vasken, da jeg havde skubbet hende ind på køkkenbordet, sad stadigvæk i min øregang. Og ikke mindst de gamle følelser lå på bunden i min mave.

Jeg vidste ikke, hvad fanden jeg havde gjort. Jo, jeg havde kysset hende, det var jeg godt klar over. Men hvorfor? Jeg havde Perrie, og Cherry havde ikke andet end skabt mig problemer. Hun havde vist sig at være en mega bitch, men nu var hun bare sig selv, og jeg var fucking faldet for det igen.

Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle gøre. Lysten til at sige det til drengene, var der bestemt ikke. Jeg vidste, at de ville blive skuffet over mig. Og jeg kunne ikke fortælle det til Perrie – i hvert fald ikke endnu.

Tanken om, hvad hun ville sige, gjorde mig en smule nervøs. Hun ville hade det, uden tvivl.

Det værste, jeg kunne sige var, at jeg ikke fortrød det, for det gjorde jeg ikke. Jeg savnede Cherry, og hendes læber havde altid være min svaghed. Når hun smilede. Når hun slikkede sig ubevidst om dem. Når vi kyssede, og hun havde sin lipgloss med kirsebærsmag på.

Jeg smilede dumt for mig selv, men endte med at sukke.

Jeg var faldet for hende igen, og jeg havde ingen anelse om, hvad fanden jeg skulle gøre ved det.

 



Det var langt om længe lykkedes mig at falde i søvn, og det var først, da det ringede på døren, jeg vågnede. Med et enkelt blik på uret, rejste jeg mig op med et suk. Jeg havde kun fået sovet i fire timer, fordi jeg havde ligget den halve nat og tænkt på Cherry.

Jeg tog et par joggingbukser på og gik ud mod gangen, hvor jeg kunne høre drengestemmer. Velvidne om hvem det var, åbnede jeg døren, hvor drengene stod. Jeg lænede mig tungt op ad døren med trætte øjne, fordi jeg vidste, hvad de lavede her.

”Godt, han ved vist, hvad vi skal snakke om,” lød det tilfredst fra Louis, inden han trådte indenfor med drengene efter sig. Jeg sukkede og lukkede døren efter dem alle sammen.

Vi gik ind i stuen, og drengene satte sig i sofaerne med deres blikke hvilende på mig. Pludselig hev Harry et blad frem fra en pose og kastede det hen til mig. Jeg skimtede hurtigt forsiden og bed mig nervøs i læben.

'Zayn Malik utro?'

Et billed af Cherry og jeg, der var på vej hen mod taxaen var smidt op på forsiden. Et billed, hvor det var tydeligt at se, at jeg holdt hende i hånden.

”For helvede,” mumlede jeg og lagde bladet på sofabordet. ”Folk på Twitter går amok over det,” fortalte Liam og så alvorligt på mig. Jeg ignorerede ham og kiggede ned på mine hænder, imens drengene så indtrængende på mig. Ventede på, at jeg sagde noget. Jeg sagde bare intet, og det gjorde dem nok lidt frustreret.

”Zayn, hvad sker der?” spurgte Niall efter noget tid. Jeg trak på skuldrende. ”Jeg ved det ærlig talt ikke,” svarede jeg kort og kørte en hånd igennem mit hår. ”Du ved det ikke?” gentog Louis vantro. Jeg så op på ham med kølige øjne. ”Ja, jeg ved det ikke, okay?” svarede jeg en smule hårdt. Han sukkede opgivende. ”For helvede, Zayn. Hvad har du lavet med Cherry?” Han så på mig med et blik, der fik mig til at sukke.

”I har i hvert fald lavet noget, der kan splitte dig og Perrie ad,” hørte jeg Harry mumle. Jeg så irriteret på ham. ”Vi har kysset, okay? Jeg ved ikke, hvad der skete, det skete bare,” fortalte jeg i en lang køre, der fik ham til at se overrasket på mig.

”Zayn..” mumlede Liam og rystede på hovedet af mig med et bebrejdende blik. ”Jeg har ikke tænkt mig at undskylde,” sagde jeg lavt, hvilket jeg hurtigt fortrød, da otte store øjne hvilede på mig.

”Du fortryder ikke?” spurgte Niall med en stemme, som om han holdt vejret. Jeg svarede ikke. Jeg kunne ikke benægte over for mine fire bedstevenner, der alligevel ville finde ud af det i den sidste ende.

”Er du... forelsket i hende?” begyndte Louis langsomt. Jeg kneb øjnene sammen og så på ham. ”Jeg ved det ikke, Lou. Hun er sig selv igen, og jeg tror, at-” ”-du er faldet for hende,” afsluttede Harry velvidne. Jeg nikkede kort og så væk fra ham.

Ingen sagde noget, og derfor kørte jeg en hånd frustreret igennem mit hår. Jeg vidste ikke, hvad drengene tænkte, og det gik mig på.

”Men hvorfor, Zayn? Cherry har en kæreste, du har Perrie, og nu...” Jeg så Liam, der havde stillet mig et spørgsmål. Jeg rystede på hovedet. ”Jeg ved det ikke. Jeg har savnet hende.” Jeg mumlede det sidste lavt, fordi det lød så dumt, når jeg fortalte dem det sådan her. De forstod mig ikke, og det ville de heller ikke komme til.

Jeg bebrejdede dem ikke.

”Hvad vil du gøre?” spurgte Louis om. Jeg trak på skuldrende. ”Jeg bliver nødt til at snakke med Cherry,” svarede jeg kort, og han nikkede. ”Føler hun det samme som dig, eller..?” ”Jeg er ret sikker,” indrømmede jeg roligt.

”Jeg forstår dig ærlig talt ikke,” hørte jeg Harry mumle. Jeg så på ham med et uforstående blik. ”Hun har trådt på dig så mange gange, Zayn. Du var knust, da hun ændrede sig. Og nu er hun den samme, fordi hun har mistet hukommelsen. Hvad hvis hun får den tilbage? Hvad hvis hun bliver den samme, dumme kælling igen?” Han så indtrængende på mig, og selvom jeg havde lyst til at fjerne blikket fra ham, kunne jeg ikke.

Jeg vidste, at han havde ret, men ville ikke indrømme det. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til det.

”Og hvad med Perrie?” lød det fra Niall. Jeg så ned i det lyse trægulv, da jeg heller ikke vidste, hvad jeg skulle sige til det.

Selvfølelig ville jeg ikke slå op med Perrie. Det kunne jeg ikke. Jeg elskede hendes virkelig højt, men Cherry var bare... Jeg sukkede højlydt for mig selv og lænede mig tilbage i sofaen.

”Jeg ved det ikke,” svarede jeg opgivende.

 



Cherrys synsvinkel

'Zayn Malik utro?'

Overskriften kørte rundt inde i mit hoved, og jeg kunne ikke få den væk. Det var som om ordene blev banket ind, så jeg forstod dem, og da jeg endelig havde ladet dem pine mig, forstod jeg til sidst, hvad jeg egentlig havde gjort.

Han havde været utro på grund af mig. Han havde stillet sig selv i dårligt lys på grund af mig. Og der var intet, jeg kunne gøre ved det. En del af mig havde lyst til at finde Perrie, hans kæreste, før hun så bladene og internettet, men hvis jeg gjorde det, blev det hele højest sandsynlig meget værre. Så derfor blev jeg siddende i sofaen, som jeg efterhånden havde gjort hele dagen.

Det var først, da det bankede på døren ude i gangen, jeg rejste mig og gik derud. Jeg bed mig nervøst i læben, da jeg åbnede døren. Et ansigt, jeg ikke havde set længe lå hen over mig, og gav mig kuldegysninger.

”Patrick?” spurgte jeg lavt og prøvede ikke at lyde nervøs. Han nikkede kort og så en smule irriteret på mig. ”Er det det eneste, du har at sige?” sagde han roligt. Jeg så nervøst på ham, indtil han sukkede opgivende. ”'Er Zayn Malik utro med sin ekskæreste?', 'Zayn Malik blev set-'” ”Der er intet imellem os,” afbrød jeg hurtigt, selvom det var løgn. Jeg ville ikke høre på det der. Det kunne jeg ikke holde til lige nu.

”Cherry,” begyndte han, men stoppede da jeg rystede på hovedet. ”Der er intet, okay? Jeg var ked af det, og han hjalp mig hjem,” forklarede jeg og så ærligt på ham. Han så lidt på mig og trådte et skridt frem mod mig. Jeg ville tage et tilbage, men kunne ikke.

I stedet for lod jeg Patrick plante sine læber på mine. Trangen til at skubbe ham væk var virkelig stor. Han var stadigvæk fremmed for mig. Det føltes ikke rart at kysse med ham. Især ikke da jeg næsten lige havde kysset med ham, jeg havde følelser for.

Men jeg kyssede ham bare og lod ham leve med troen om, at det var det her, jeg ville. Egentlig anede jeg ikke, hvad helvede jeg havde gang i. Problemet var, at jeg var bange. Bange for, hvad han ville sige. Bange for, hvad han ville gøre. Bange for, hvad der kunne ske.

Efter nogle sekunder trak jeg mig dog tilbage og så ned i gulvet. Jeg kunne fornemme, at Patrick så afventende på mig, og derfor kiggede jeg på ham. ”Så..?” spurgte han. Jeg så forvirret på ham. ”Hvad følte du lige der?” Jeg så undrende på ham, indtil jeg fattede hans spørgsmål. ”Jeg,” begyndte jeg, men stoppede mig selv da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige. Han sukkede og rystede på hovedet.

”Cherry, det her går ikke. Du føler intet for mig. Og jeg ved ikke, hvad jeg syntes om dig mere. Du har ændret dig.” Jeg rynkede brynene en smule. ”Ændret mig?” gentog jeg. Han nikkede. ”Du er gået meget.. ned.” Jeg vidste udmærket godt, hvad han mente, og det gjorde mig vred. Meget vred.

”Patrick, jeg har hukommelsestab. Undskyld, jeg ikke kan huske noget. Jeg kan ikke huske dig, så hvordan vil du have, at jeg skal kunne gå hen og gribe fat i dig, så vi kan have vild sex inde på mit værelse?” Han så overrasket på mig, men endte med at smile.

”Det er min pige,” mumlede han med en lille stemme, der gav mig kuldegysninger. Jeg var ikke meget for at indrømme det, men det var fordi, den tændte mig. Og jeg vidste ikke, hvorfor. Jeg følte ikke, at jeg havde følt sådan før.

”Og ved du hvad? Hvis du ikke kan, så kan jeg sagtens.”

Jeg forstod ikke, hvad han mente, før han pressede sine læber mod mine. Jeg var chokeret, men lod ham gøre det. Og derfor begik jeg den største fejl af at lade ham skubbe mig længere indenfor, for at lukke døren og føre mig videre ind på mit soveværelse.

Han skubbede mig hårdt ned i min seng, hvilket fik mig til at klynke, hvorefter han lagde sig ovenpå mig og begyndte at kysse mig ned ad halsen.

Han kyssede mig steder, som ingen havde haft adgang til i lang tid. Måske var det også derfor det påvirkede mig ekstra meget.

Min krop sagde ja, men min hjerne sagde virkelig nej. Jeg havde ikke lyst til at have sex med en, jeg ikke elskede eller bare følte det mindste for. Sex betød noget for mig, men det gjorde Patrick ikke. Lige nu var jeg også mere sikker på, at han ville gøre det for at få noget.

Ikke fordi det var med mig.

Han var garanteret ligeglad med mig. Han havde ikke skrevet til mig i en uge, og det kunne godt være, at det også var mit ansvar at skrive til ham, men når ingen af os skrev til hinanden, beviste det bare, at vi ikke hørte sammen.

Derfor skubbede jeg ham også væk, inden han overhovedet nåede at få min t-shirt af. Han så undrende på mig, og jeg kiggede derfor væk.

Til sidst sukkede han og rejste sig. ”Cherry, som sagt går det ikke. Jeg beklager meget, men jeg kan ikke have et forhold til en pige, der ikke husker mig...” Jeg nikkede uden tøven forstående. Selvfølgelig var det forstående. Og jeg kunne ikke lade være med at føle mig lettet over det. Måske var det den første ting, jeg følte mig heldig ved.

”Det er i orden,” fastslog jeg og smilede skævt. Han så misbilligende på mig, hvilket fik mig til at rynke et øjenbryn. ”Er det det eneste, du har at sige?” spurgte han langsomt. Jeg bed mig lidt i læben og nikkede. Han så skuffet ud, men endte med at smile til sidst. ”Så skrives vi bare ved,” samtykkede han. ”Okay,” mumlede jeg roligt. Han blev stående og så lidt på mig igen, men til sidst vendte han sig endelig om og gik ud i gangen.

Kort efter hørte jeg hoveddøren smække, hvilket jeg var rimelig lettet over. Jeg tog en dyb indånding og pustede ud. Jeg lod mit hoved falde tungt ned på puden igen og lukkede mine øjne. Selvom jeg burde være lykkelig over, at jeg var sluppet af med Patrick, var jeg stadigvæk nede. Jeg havde for mange problemer til at finde et lille smil frem.

Alt med Dean, Vanessa og Zayn tog så hårdt på mig. Og selvfølelig mig selv. Alt, jeg ønskede mest lige nu var at få min hukommelse tilbage, så jeg sådan nogenlunde ville kunne få mit gamle liv tilbage.

Hvis man dog bare kunne spole tiden tilbage, hvor alting var godt.

________________________________________________________________________________

Ikke rettet igennem!!

-Beklager det ret dårlige kapitel, følte mig ikke særlig opfindsom. Håber I overlever xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...