Do You Remember? - One Direction

Cherry på 17 år lever et lykkeligt liv sammen med hendes kæreste, Zayn Malik. Alt går forrygende, skolen, venner, og arbejdet. Hvad hun ikke ved er, at alt dette skete for et år siden.
Cherry vågner op på et hospital, uvidende om hvad der er sket. Hun får konstateret hukommelsestab, hvilket vil sige, at hun intet kan huske fra det sidste år. Før hun ved af det, finder hun ud af, at hun har slået op med Zayn, fået lavet bryster, er blevet en ufattelig dum bitch og har fået en helt ny kæreste, der slet ikke plejede at falde i hendes smag. Hun gik rettere sagt fra at være den søde pige til den snobbede tøs.
Men som sagt, intet af det husker Cherry, så hvad sker der, når hun tager kontakt til Zayn igen for at finde ud af det?

726Likes
818Kommentarer
79788Visninger
AA

15. Cunt

 

Cherrys synsvinkel

Jeg var faldt mere til ro, da Zayn og jeg nåede hjem til mig, og jeg havde fået taget mig et bad. Selvom jeg følte, at jeg blev ved mig at græde, kom der ingen tårer. Som om der ikke var flere, hvilket vel var umuligt. Til gengæld var mine øjne røde og stadigvæk sårbare, så det næsten gjorde ondt at se mig selv i spejlet. Jeg følte mig så knust.

Jeg havde lige taget et sæt nattøj på, bestående af et par silkeshorts og en top. Alkohollen havde taget af, og jeg følte mig rimelig meget som mig selv nu.

Sårbar og trist.

Det var helt klart mig, ja.

Jeg sukkede for mig selv, før jeg kørte en hånd igennem mit våde hår og vandrede ind i stuen. Jeg havde gættet på, at Zayn sad der, men det gjorde han ikke rigtig. Dog satte jeg mig i sofaen og trak et tæppe om mig.

Jeg kunne høre Zayn rumstere rundt ude i køkkenet, og et kort øjeblik efter kom han ind til mig med to kopper. Han sendte mig et roligt blik, før han satte en kop foran mig. ”Tak,” mumlede jeg og lænede mig tilbage. ”No problem,” sagde han kort og satte sig ned ved siden af mig.

Jeg var stadigvæk meget i tvivl over hans handlinger i dag. Han havde været så blid, kærlig og sød imod mig. Jeg følte ikke, at jeg fortjente det, men alligevel kunne jeg ikke lade være med at nyde det. Jeg vidste ikke, om det var godt, at jeg havde det sådan, men ikke engang den tanke stoppede mig med at have det sådan. Han gjorde mig bare så rolig og fik mig til at falde ned, og det var det jeg elskede ved ham. Det jeg stadigvæk elskede ved ham.

Jeg tog forsigtigt koppen op til mig og rynkede lidt på næsen, da dampen satte sig i mine næsebor. ”Kaffe?” sagde jeg spørgende og så på Zayn. Han kiggede på mig og rynkede panden lidt. ”Du plejer godt at kunne lide kaffe?” svarede han undrende. Jeg løftede øjenbrynene og rystede på hovedet. ”Siden hvornår har jeg kunnet lide kaffe?” spurgte jeg og kastede et blik på den sorte drik, jeg ikke kunne fordrage.

Han svarede ikke, men rystede bare på hovedet med et suk, hvorefter hans blik fangede gulvet. Trangen til at spørge om, hvad der var galt steg. Og lige nu holdte intet mig ligefrem tilbage, ”hvad er der galt?” mumlede jeg og satte koppen på sofabordet igen. Han gjorde det samme og så op på mig med bedrøvet øjne.

”Dig, Cherry,” sagde han hårdt, så jeg veg lidt tilbage fra ham. ”Nej, ikke på den måde,” forklarede han hurtigt og tog fat i min arm, så jeg kom tættere på ham igen. Han sukkede opgivende og slikkede sig koncentreret på læberne. ”Du har forandret dig, igen,” fortalte han, hvilket fik mig til at se forvirret på ham. Var det godt eller dårligt?

Han forblev stille, og jeg kunne ligesom fornemme, at han ikke gad at uddybe det, selvom jeg inderligt ville ønske, at han gad. Det pinte mig, at han gemte på sådan nogle ting, som han førhen altid fortalte mig. Det pinte mig ærlig talt bare, at han var sådan.

Og mest af alt, pinte det mig lige nu, at han ikke var min.

Jeg var ikke forelsket i ham, men jeg savnede ham. Jeg savnede det, vi havde, og det vi var. At tænke på, at han havde en anden gav mig kvalme. Jeg havde prøvet at feje det væk, men lige nu blev tanken nærmest dunket ind i mit hoved. Og det var først der, det gik op for mig, hvor meget jeg stadigvæk holdt af Zayn. De gamle følelser for ham var der, men jeg ville ikke finde dem frem. Jeg vidste, at det ville pine mig endnu mere, og det var ikke det, jeg havde brug for her for tiden.

Det, der gjorde mig så fortvivlet var, at han havde været der for mig så mange gange, selvom jeg havde fucket os totalt op. I hvert fald efter vi begyndte at snakke sammen. Jeg huskede stadigvæk hans hånlige blik, da jeg fortalte ham, at jeg havde mistet hukommelsen.

Men nu var han slet ikke så hård mere. Nu var han bare... Zayn.

Jeg hørte en ringetone ude fra gangen af, og vidste med sikkerhed, at det var min iPhone, da Zayns lå foran ham på bordet. Uden tøven rejste jeg mig op og gik ud og hentede den. Mit blik røg hen på skærmen, hvor hans navn stod.

Dean.

”Hvem er det?” En stemme bag mig fik mig til at hoppe forskrækket frem. Han tog ikke notits af det, men tog i stedet for telefonen fra mig. ”Ignorer ham,” kommanderede Zayn og lagde min telefon på kommoden igen. Jeg nikkede lydigt og vendte mig om mod ham. Han så lidt på mig med sine brune øjne, indtil en suk forlod hans læber.

”Du har forandret dig,” gentog han som før. Jeg bed mig i læben og så nervøst på ham. ”Jeg troede ikke, at det var muligt at få dig frem igen, men du er der stadigvæk,” mumlede han og lod sit blik glide op og ned ad mig, som om han ikke troede sig selv.

Jeg sagde intet. Jeg vidste godt, hvad han mente, men ikke hvad han mente med det. Han gjorde mig så forvirret.

Hans blik borede sig pludselig ind i mine øjne. Hans øjne var så dybe og kærlige, at det gik mig på. Jeg kunne ikke andet end at føle trangen til at træde frem mod ham. Men før jeg gjorde det, gik han frem mod mig og lagde sine hænder på mine hofter, hvorefter han trak mig helt ind til sig. Mit hjerte hamrede af sted, og jeg bed mig hårdere i læben end før.

Han så på mig, som om han skulle til at gøre noget, men fjernede så til sidst sit blik fra mit. ”Du bør nok se at komme i seng, så du er frisk til i morgen,” sagde han og slap mig helt. Jeg stoppede med at bide mig i læben og kunne mærke skuffelsen stige. Det var bestemt ikke det, jeg havde regnet med. Men jeg nikkede.

”Godnat,” mumlede jeg og hørte ham mumle et eller andet til mig, før jeg gik ind på mit værelse. Jeg vidste ikke, hvad der var hans plan nu, og jeg havde ærlig talt heller ikke lyst til at vide det. Lige nu ville jeg bare sove. Fjerne alle mine tanker. Det havde jeg virkelig brug for.

 

***



Jeg vågnede først næste dag om eftermiddagen. Klokken 16, hvilket var ret sent, men jeg var lidt ligeglad, da jeg ikke skulle noget.

Efter at have tjekket mig i spejlet tog jeg noget afslappet tøj på. Mine øjne var heldigvis ikke et rødt rod mere, og jeg så ikke så død ud, som jeg havde troet, jeg ville gøre. Noget var man da heldig med.

Jeg gik langsomt ud i gangen, da jeg havde fået styr på mig selv. En lyd fra fjernsynet inde i stuen, fik mig til at rynke panden undrende, da jeg gik derind.

Zayn sad inde i sofaen og så fjernsynet. Han var her stadigvæk. En dyne lå i sofaen, og hans hår var pjusket, hvilket ville sige, at han havde sovet her.

Han så hen på mig, da jeg kom gående ind. ”Hey,” sagde han roligt. ”Godmorgen,” mumlede jeg. Han rynkede panden lidt. ”Klokken er snart 17, men vi kan vel godt lege, at det er morgen..” På trods af mit humør, smilede jeg en smule.

Jeg satte mig ned på hans dyne og kiggede på fjernsynet, som viste According to Jim. ”Har du sovet godt?” spurgte Zayn, hvilket fik mig til at se på ham igen. Jeg trak på skuldrende og nikkede. ”Tømmermænd?” ”Nej,” fortalte jeg lettet. Han smilede svagt og lænede sig lidt tilbage i sofaen. ”Hvordan har du det så?” sagde han interesseret og seriøst.

Jeg så væk fra ham og trak på skuldrende. ”Fint vel,” svarede jeg kort. Jeg løj, men jeg havde ikke lyst til at komme ud med det hele. Han kunne alligevel ikke gøre noget. Jeg kunne ikke gøre noget. Jo, jeg kunne flytte universitet og cutte al kontakt med andre, hermed begynde forfra. Men det havde jeg så sandlig ikke tænkt mig at gøre.

”Du er stadigvæk dårlig til at lyve,” hørte jeg Zayn mumle. Jeg så straks hen på ham med sammenknebene øjne. ”Og hvad ved du om det?” fløj det vrissende ud af min mund, hvilket ikke var meningen. Han så pludselig fjernt på mig og drejede hovedet væk, så vi ikke så på hinanden mere.

”Undskyld, Zayn,” mumlede jeg lidt efter og rykkede tættere på ham. ”Det er fint,” insisterede han, men jeg kunne godt høre på ham, at det ikke var sandt. ”Nej, undskyld,” sagde jeg og lagde en hånd på hans lår. Han svarede ikke. Det var som om han ikke engang reagerede på, at jeg havde min hånd på hans lår. Jeg havde måske forventet, at han ville fjerne den, men det gjorde han ikke engang.

Den dreng gjorde mig virkelig... han var ikke til at finde ud af mere.

”Skal du ikke have noget morgenmad?” spurgte han. Fedt emneskift. ”Det skal jeg vel,” sukkede jeg og rejste mig op. Jeg gik ud i køkkenet og fandt mig en appelsin, da jeg ikke følte mig særlig sulten. Imens jeg skrællede den, kogte jeg noget vand til en kande the, hvilket kunne gøre hele min verden bedre lige nu.

Jeg fandt en thekop frem i skabet og gjorde klar med et thebrev og en teskefuld sukker. Imens vandet kogte, lænede jeg mig hen over køkkenbordet og kiggede ud ad vinduet. Det var lidt mørkt, men nu var klokken også lidt efterhånden. Jeg kørte en hånd igennem mit hår, og vendte mig om da elkedlen slog klik. Til gengæld stod en skikkelse i dørkammen, som gav mig et lille chok.

Jeg ignorerede ham og gik i stedet for i gang med at lave min the. Jeg kunne mærke Zayns blik bore mig ind i ryggen, hvilket gjorde mig lidt utilpas, men jeg prøvede at ignorere ham, og det lykkedes.

”Det var ikke meget morgenmad,” kommenterede han, da jeg vendte mig om med min appelsin og the i hænderne. ”Det her heller ikke morgen,” sagde jeg kort og fast.

Han kneb øjnene lidt sammen og rystede på hovedet af mig. ”Cherry-” ”Zayn,” afbrød jeg, så han så irriteret på mig. ”Lad være,” bad jeg stille. Hans øjne blev straks blidere, og hans anspændte skulder røg længere ned – han slappede mere af.

”Jeg har ikke brug for at skændes med dig lige nu,” mumlede jeg og satte theen på køkkenbordet efterfulgt af min appelsin. ”Det behøver du heller ikke. Du kan vel bare fortælle mig, hvad der er galt,” svarede han. Jeg hoppede intensivt op på køkkenbordet og så på ham. ”Hvad nytter det?” spurgte jeg, som om det ikke gik mig på, hvilket det selvfølelig gjorde. Jeg havde bare ikke lyst til at snakke om det.

Han gik hen til mig og stoppede op, da hans krop snittede mine lår. Jeg skævede til dem og så op til ham igen. ”Måske kunne jeg hjælpe dig. Det er ikke for sjov, at jeg tog herhen med dig, vel?” Han lød ikke hård, men bestemt. En del af mig vidste, at han bare ønskede mig det bedste, men jeg vidste ikke, om han havde ændret sin mening om mig så meget.

”Kunne du ikke være lige glad?” hviskede jeg og kiggede ned i gulvet. To fingre befandt sig pludselig under min hage, som han brugte til at skubbe mit ansigt op med igen, så vi kunne se på hinanden. ”Cherry, jeg bekymrer mig om dig. Jeg kan ikke lide at se dig sådan det. Hvorfor er det så svært at forstå?” Han lød.. trist.

Jeg sank en klump, da hans anden hånd lagde sig på mit lår. Uden at tænke nærmere over det, lod jeg min hånd placere sig på hans.

Han gjorde intet.

Mit blik var stadigvæk smeltet sammen med hans. Hans øjne var så kærlige og blide, jeg havde ikke set dem sådan i noget der føltes som flere år.

Jeg vidste godt, hvad der var på vej til at ske, og jeg stoppede det ikke. Ikke engang selvom mine bagtanker fyldte mit hoved med, at Zayn havde en kæreste. Jeg var lige glad.

Det kom ikke som et chok, da han pressede sine læber mod mine. Faktisk steg glæden bare. Det elektriske stød i min mave, fik mig til at tage fat om hans nakke og trække ham længere ind til mig. Uden protest udviklede han kysset og kørte en hånd igennem mit hår. Han skubbede mig længere tilbage, så jeg væltede et glas, der stod ved vasken.

Et gisp forlod mine læber, da jeg hørte glasset splintre i vasken, men igen, jeg var lige glad. Alt, der betød noget lige nu, var Zayns læber mod mine.

Lige indtil han trak sig fra mig med et ukendt udtryk i ansigtet. Han kiggede lidt på mig, og det var ikke svært at se fortrydelsen, der banede sig vej op til hans øjne. ”Fuck,” mumlede han og rystede på hovedet. Jeg bed mig i læben og sank en klump, imens den dårlige samvittighed steg i mig. Han kiggede på mig igen. Men endnu en gang rystede han på hovedet.

Og så vendte han om og gik ud i gangen.

Jeg lukkede øjnene og lukkede ørerne, indtil jeg hørte en dør smække, velvidne om han var gået. Jeg kunne mærke tårerne presse på, men ignorerede dem og blev i stedet for vred på mig selv. Kæft, hvor var jeg fucking dum!

Jeg var min 'bedstevenindes' kæreste utro, imens jeg havde en kæreste, og nu havde jeg kysset min ekskæreste, der havde en kæreste.

Uanset om Zayn mente det eller ej, var jeg stemplet som luder. Uden tvivl.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...