Wanna play? One Direction

I syvende klasse var Evelyn Taylor ikke lige frem den heldigste. Hun vejede nogle kilo for meget og havde et slemt tilfælde af akne. Så hendes eneste lyspunkt i skolen var hendes klassekammerat Zayn Malik. Men første dag efter juleferien har hun endelig fået taget sig sammen til at invitere ham ud. Han afviser hende desværre på en meget grim måde, hvilket sætter ar på hendes sjæl og tvinger hende til at flytte skole og by. Denne begivenhed motiverer hende også til at ændre sig selv, hvilket hun nyder i allerhøjeste grad, da hun fem år senere møder den berømte Zayn Malik igen.

452Likes
647Kommentarer
80026Visninger
AA

8. What a good friend I have.

Zayns P.O.V:


Vi kigger alle efter Eve, som lige har forladt rummet. Ingen af os siger noget, men vi kigger bare alle sammen på den lukkede dør.

”Var hun ikke lidt mærkelig?” spørger Perrie ovre fra sofaen. Vi kigger alle på hende, imens de andres øjne bliver spærret op.

”Hvad mener du med mærkelig? Sweetie.” spørger jeg og sender drengene et beroligende smil. Jeg kunne allerede mærke, hvor glade de var blevet for hende.

”Hun var jo nærmest som en dreng. Hun opførte sig jo slet ikke feminint eller noget,” svarer hun og lader igen blikket falde på sine negle.

”Det er jo netop det, som er det fede,” forklarer Niall og sukker dybt. Harry sender ham et indforstået blik, der får ham til at nikke.

”Hun ligner i hvert fald ikke en dreng,” mumler Louis, hvilket får os alle sammen til at grine.

Det havde han helt ret i. Eve var top lækker. Hendes dejlige trænede krop og det lange blonde hår, som lå blidt omkring hendes kønne ansigt. Og hendes mørkeblå øjne var bare til at falde i staver i. Jeg falder hurtigt ud af mine tanker, da Perrie sender mig et strengt blik, som om hun ved, hvad jeg tænkte på.

 


”I synes måske ikke, at det er lidt mærkeligt, at hun lige pludselige støder ind i Zayn og derefter Harry? Er det ikke lidt mistænkeligt?” spørger hun mistroisk og lægger den ene ben over det andet.

”Hun bor i opgangen?” påpeger Niall og sender Perrie et irriteret blik.

”Og det er i sikre på?” svarer hun og ser udfordrende på Niall.

”Ja, vi var d..” starter han, men jeg når lige at lægge en hånd over hans mund, inden han siger de ord, som Perrie ikke behøvede at høre.

”Vi så hendes postkasse,” forklarer jeg og sender hende et forsikrende smil. Hun behøvede ikke at vide, at drengene havde brugt en hel nat hjemme hos hende, som de aldrig havde gjort med Perrie. Og hun behøvede slet ikke at vide, at jeg havde sovet sammen med Eve.  Det betød selvfølgelig ikke noget. Slet ikke. Eller det var i hvert fald det, jeg prøvede at bilde mig selv ind.

 


Eves P.O.V.:


Jeg går langsomt forbi Paul, som sendte mig et fjoget smil. Det ville sikkert ikke blive glemt foreløbig. Især ikke hvis jeg begyndte at hænge ud med drengene. Jeg går ud i forhallen, som er fyldt med piger på ni til sytten, som skriger One direction. Hvorfor var jeg taget med? Jeg finder min mobil frem og taster Majas nummer ind.

”Hey Bitch,” griner hun i mobilen.

”Hvor er du henne?” spørger jeg og spejder rundt efter hende.

”Over ved indgang A, vi skal jo have gode pladser.” driller hun og lægger på. Okay, og hvor fanden lå indgang A? Jeg sukker højt og begynder at gå over mod en lille mængde piger.

”Hey, ved I hvor indgang A er?” spørger jeg den højeste af dem. Hun vender sig langsomt om og spærrer øjnene op.

 


”Oh my god! Det er dig!” skriger hun højt, hvilket får hendes veninder til at vende sig om.

”Hvad mener du?” spørger jeg dumt og sender hende et prøvende smil.

”Harrys mystiske pige,” svarer hun og kigger indgående på mig.

”Jeg er sgu ikke sammen med Harry,” griner jeg og ryster afvisende på hovedet. Hun sender mig et overlegent blik og vender sig så mod sin mobil.

”Hvad er det her så?” spørger hun anklagende og rækker mig hendes mobil, hvor der er zoomet ind på et billede af mig, som stiger ind i Harrys bil fra tidligere i dag.

”ja, okay. Men det beviser jo ikke, at vi er sammen. Niall var også i den bil,” påpeger jeg og lægger armene over kors.

”Helt sikkert,” mumler hun overlegent og vender sig væk fra mig.

 


Okay, så de ville helt sikkert ikke hjælpe mig.

”Eve! Her ovre!” skriger en skingert stemme højt, hvilket får mig til at vende mig om.

”Maja?” spørger jeg og kigger rundt efter hende.

”Her!” råber hun og fanger min opmærksomhed, da hun står og hopper allerforrest i køen. Jeg går hurtigt over til hende og kysser hende kort på kinden.

”Der var du,” siger jeg med et smil.

”Hvor var du henne? Jeg holdte øje med indgangen, men du kom aldrig,” siger hun og kigger mærkeligt på mig. ”

Jeg fulgte med Harry og Nialls, så jeg kom inde fra drenge af,” svarer jeg og sender hende et smil.

”Seriøst?” Jeg studerer hendes forbløffede ansigtsudtryk og begynder at grine. Var hun seriøst en stor fan af dem? Ville hun fangirle helt, når hun mødte dem? Det håber jeg virkelig ikke. Det ville være så pineligt.

”Ja, du ville jo ikke følges med mig, så Harry tilbød det.” svarer jeg kort og vender øjne mod døren, som bliver åben.

”Kom!” skriger hun og skynder sig ind.

 


Det måtte jeg give dem! De var sgu okay gode. Især Liam, jeg elskede seriøst hans stemme. Men deres tekster var ikke lige noget, som sagde mig det store. Det var bare lidt for sukkersød pop for min smag. Men Maja havde fundet nogle pladser helt oppe foran, hvilket gjorde, at jeg ofte fik øjenkontakt med en af drenge. Som den naive person Maja nu engang var, troede hun selvfølgelig, at det var hende, de kiggede på. Og jeg lod hende da også blive i troen. De afslutter den sidste sang og begynder at bukke.

”I har været fantastiske i aften. Vi elsker jer!” råber de i kor, før de forsvinder ud fra scenen. Salen begynder at skrige helt vildt, hvilket også inkluderer Maja og de omkringstående piger.

”Skal vi komme af sted?” sukker jeg og hiver i Maja. Hun sender mit et irriteret blik, men indser så pludseligt, hvad det er, vi skal.

”Lad os!” smiler hun og skubber mig mod udgangen.

 


Vi stiller os i den lange kø, som fører ind backstage.

”Hvis du kender dem, hvorfor kommer vi så ikke bare ind med det samme?” sukker Maja og lægger armene over kors.

”Fordi jeg er her som ’fan’, præcis lige som dig.” smiler jeg sarkastisk og rykker frem i køen, da de første bliver lukket ind.

”Men det andet ville jo gå meget hurtigere,” Jeg trækker på skulderne og vender mig væk fra hende.

 

”Frøken Taylor? Kommer du nu igen?” driller Paul, da det endelig bliver vores tur.

”ha, ha.” siger jeg kort og smutter forbi ham sammen med de fem andre piger, som også skulle ind i drengene. Mon Perrie stadig var der? Det virkede ikke, som om hun brød sig om mig. Jeg havde ikke gjort hende noget. Døren til drengenes omklædning bliver åbnet og i døren står Liam og læner sig op af dørkarmen.

”jamen kom da ind piger.” smiler han og flytter sig, så vi kan komme forbi.

”Oh, hey Eve.” Jeg giver hans arm et hurtigt klem, inden jeg følger pigerne ind til de andre.

”Rørte du lige ved Liam Payne?” hvisker Maja panisk, imens hun krampeagtigt holder fast i min arm. Hvorfor opførte hun sig på denne måde? Hun plejede ikke at være nervøst og akavede. Hun var mere som mig; cool og chill. De to c’er.

 


Jeg sætter mig i sofaen, imens Maja og de fire andre bare bliver stående i midten af rummet, indtil Liam kommer gående ud til dem.

”De andre kommer nu,” forklarer han og peger på døren til er baglokale, jeg ikke havde opdaget før.

”Men er der nogen, som skal have autografer?” spørger han og sender dem et stort smil, hvorefter fire kameraer bliver stukket frem. Jeg griner lavt og ryster på hovedet. Hvordan kunne man være så besat af en person, som man ikke kendte? Døren til baglokalet går op, og ind kommer de fire andre drenge, uden Perrie. Yes!

”Hey Eve!” råber Niall og krydser værelset for at give mig et kram.

”Hey Niall,” svarer jeg og skubber ham blidt hen mod de andre piger.

”Gå hen og leg med jeres fan,” hvisker jeg med et drillende smil, som han besvarer med at række tunge.

 


Sofaen giver sig lidt, da en person dumper ned ved siden af mig.

”Er der noget, som du kunne tænke dig?” spørger personen, som meget vel kunne lyde som Harry.

”Jeg kunne godt tænke mig ham den flotte med krøllernes nummer, men det lyder rimelig usandsynligt” driller jeg og sender Harry et skævt smil.

”ja, han er sgu også bare omvandrende sex,” driller han og prikker mig i siden, hvilket får mig til at hoppe.

”Hvem af dem er din veninde?” spørger han og nikker over mod de ivrige fans.

”Hende med Zayn blusen,” forklarer jeg og peger på Maja. Ja, hun var nemlig dukket op i en bluse, hvorpå der stod: ’I Love Zayn Malik’. Det var da slet ikke pineligt.

”Er hun fan?” driller han og lægger benene op på bordet.

”Det kan man vidst roligt sige.” griner jeg og studerer Maja, som står med røde kinder og tunge vejrtrækninger.

”Så burde jeg nok gå over til hende,” svarer han og sender mig et lille smil, før han slutter sig til drengene.

 


Efter et kort kvarter kommer Paul ind og fortæller, at vi skal gå ud. Jeg rejser mig fra sofaen og begynder at gå mod døren.

”Du behøver altså ikke at gå,” siger Louis til mig, da jeg når over til dem. Jeg sender dem et overbærende smil og ryster på hovedet.

”Jeg kan ikke bare forlade Maja. Og det ville ikke være fair overfor jeres fans, hvis jeg blev hængende.” forklarer jeg med et skævt smil og vender mig om.

”Skal du så ikke køre med hjem?” spørger Harry og griber fat i min hånd. Jeg bider mig i læben og sukker. Han havde jo ret. Jeg vidste ikke, hvordan jeg ellers skulle komme hjem. Så det blev jeg jo nærmest nødt til.

”jo, hvis der er plads.” ender jeg med at sige, hvilket frembringer et smil på alle deres læber.

”Selvfølgelig, du kommer bare tilbage, når du har fulgt hende ud,” smiler Niall og skubber mig over mod døren.

”okay okay,” griner jeg og lukker døren bag mig.

 


”Hvad så?” spørger Maja, da jeg kommer hen til hende.

”Sagde de noget om mig?” Jeg sender hende et medlident smil.

”Nej, desværre smukke.” Hun sukker irriteret og går over mod udgangen.

”Det var bare fordi, du stjal alt min opmærksomhed!” vrisser hun og skubber døren op.

”Wow, hvad?” siger jeg og stopper op. ”Ja? Hvis du ikke havde været der, havde drengene ikke været distraherede, og så ville de have haft tid til deres fans,” forklarer hun hårdt og lægger endnu en gang armene over kors.

”Hvis jeg ’ikke havde været der’, var du aldrig kommet ind,” svarer jeg i en lige så hård stemme, som hendes.

”What ever.” hvæser hun tvært og vender om på hælene for at gå.

 


Fuck, hvor var hun latterlig! Og så for man ikke engang et tak?! Jeg havde lige givet hende muligheden for at møde hendes idoler, og så bliver man takket ved at blive kaldt opmærksomhedskrævende? Tsk! God veninde jeg havde. For at komme af med min vrede sparker jeg vredt til muren, men fortryder det straks. Damn, det gjorde ondt. Med humpende skridt går jeg over mod døren, som Paul bevogter, og denne gang bliver jeg bare lukket ind uden videre.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...