Wanna play? One Direction

I syvende klasse var Evelyn Taylor ikke lige frem den heldigste. Hun vejede nogle kilo for meget og havde et slemt tilfælde af akne. Så hendes eneste lyspunkt i skolen var hendes klassekammerat Zayn Malik. Men første dag efter juleferien har hun endelig fået taget sig sammen til at invitere ham ud. Han afviser hende desværre på en meget grim måde, hvilket sætter ar på hendes sjæl og tvinger hende til at flytte skole og by. Denne begivenhed motiverer hende også til at ændre sig selv, hvilket hun nyder i allerhøjeste grad, da hun fem år senere møder den berømte Zayn Malik igen.

453Likes
647Kommentarer
81819Visninger
AA

18. Trouble in Paradise.

"Så du har hverken talt med Harry, Zayn eller nogen af de andre drenge siden den dag?" spørger Mel vantro og spilder en smule af sin kaffe. Jeg bider mig i læben og nikker kort. "Det lyder vist rigtigt." mumler jeg flovt og bliver ved med at dreje min kop rundt.

"For fanden da Eve. Du bor endda i samme bygning som Harry, og ikke engang ham har du set i to uger." sukker hun grinende og fører koppen op til munden.

I det seneste stykke tid havde jeg virkelig haft brug for en at tale med. Og siden Harry og mit forhold var halvofficelt, kunne jeg ikke tale med Maja om det. Hun ville være den første til at løbe til pressen, og defor var jeg gået til Mel, som havde taget imod mig med åbne arme.

Jeg havde lige fortalt hende om, hvordan vores trekantsdrama hang sammen, da min mobil begynder at vibere.

"Når man taler om solen," mumler jeg, da Harrys navn viser sig på displayet. "tag den dog. Du bliver nødt til at tale med ham på et eller andet tidspunkt," siger hun formanende og lægger armene over kors. "jeg giver det lige en uge mere. Så skal jeg nok tale med dem." sukker jeg og hviler hovedet mod bordet. "hvad tror Harry overhoved, du laver?" spørger hun nysgerrigt og kigger over mod døren, før et smil glider over hendes læber. Jeg trækker kort på skulderne og stirrer ned qi bordpladen. "Jeg sagde, at jeg fik travlt hen over det næste stykke tid, så han skulle helst ikke kontakte mig. Men det fatter drengen da hat af," mumler jeg irriteret.

 

"Hvem taler du om? Nogen jeg kender?" spørger en hvis mr. Tomlinson en smule for glad, hvilket får mig til at vende mig mod ham. Til mit store held er det ikke bare Louis, som står der. Men hele bandet. "jeg kender faktisk andre end jer fem." svarer jeg tvært og skæver til Harry, der kigger nedtrykt på mig. "det er jeg sikker på, babe." griner han og sætter sig ned ved siden af Mel.

"hvad laver i overhoved her?" spørger jeg undrende, da de alle sammen begynder at sætte sig ned. Mel sender mig et bekymrende smil, da Harry og Zayn sætter på hver sin side af mig, hvilket får mig til at bide mig nervøst i læben.

Havde han mon sagt noget til Harry?

"vi manglede bare noget at spise. Og så håbede Harry vist på, at du var på arbejde." forklarer Niall med hovedet begravet i menukortet. "nåårh. Forståeligt nok," smiler jeg og vender blikket mod Harry, der ser afventende på mig. "Kan jeg lige snakke med dig, alene?" spørger han blidt og rækker ud efter min hånd. "selvfølgelig, lad os gå om bag i." svarer jeg kort og rejser mig op stadig med hans hånd i min. Zayn kigger et sidste gang på mig, før døren smækker bag os, og efterlader mig alene med Harry.

 

"hvad så?" spørger jeg let og læner mig op ad døren, så der ikke lige pludselig kommer en og afbryder os. "har du lyst til at fortælle mig, hvorfor jeg ikke har set min kæreste i to uger?" spørger han med påtaget drilleri. Jeg bider mig i læben og kigger op på ham. "Undskyld Harry. Jeg er virkelig ked af det," sukker jeg og krydser værelset for at røre ved ham. Men han trækker sig tilbage. "ja det siger du jo. Men hvorfor har du ikke besvaret mine opkald?" vrisser han irriteret og slår ud med armene. "Undskyld! Jeg har bare ikke haft tid her på det sidste." svarer jeg frustreret og tager fat i hans hånd. "Jeg har hørt det, okay?! Jeg er faktisk rimelig ligeglad. Jeg vil bare gerne vide hvorfor?" sukker han og kigger ned på vores hænder. "jeg har bare haft brug for noget tid for mig selv." siger jeg opgivende og lægger mine hænder på hans hofter, hvilket tvinger ham til at kigge på mig. "for dig selv eller væk fra mig?" spørger han langsomt og holder mit blik fast.

Væk fra dig og Zayn.

 

"For mig selv, selvfølgelig." smiler jeg og bider mig i læben, så hans blik tvinges ned til dem. "er du sikker?" hvisker han, da afstanden i mellem os næsten er ikke eksisterende. "hundrede." Jeg lader forsigtig mine læber møde hans, meget stille og roligt så han kan trække sig væk, hvis han ikke har tilgivet mig helt. Men til min store glæde gengælder han langsomt kysset og lader sine hænder hvile på min lænd. "jeg har savnet dig." hvisker han mod mine læber, så hans varme åndedrag kilder mig en smule. "jeg har også savnet dig," svarer jeg lavt.

Og det var ikke engang løgn. De sidste to uger havde været ulidelge uden drengene. Især Harry. Men jeg kunne bare ikke se ham i øjnene efter det Zayn og jeg gjorde. Nu da hans grønne øjne brændte sig ind i mine, vidste jeg, at jeg snart blev nødt til at fortælle ham om min fortid. Men ikke lige nu.

 

Zayns pov:

Stilheden i mellem os, da Harry og Eve er gået, er en smule akavet. Ingen af os kender hendes veninde, som hun efterlod os sammen med. Og alle virker meget opsat på at finde ud af, hvad der sker mellem Eve og Harry. Et par gange fanger jeg hendes veninde i at stirre på mig, hvilket får mig til at tænke på, om Eve mon har fortalt hende om vores tur i elevatoren. Dette bliver bekræftet, da hun sender mig et dømmende blik, hvorefter hun vender sig mod Niall.

En stor knude samler sig i min mave, da Harry kommer tilbage med Eve i hånden og et smil på læben.

Selvfølgelig var jeg glad for at en af mine bedste venner var glade, men skulle det lige være med pige, som jeg havde haft et crush på tilbage i folkeskolen, og som nu var kommet tilbage? Det gjorde virkelig ondt at se dem sammen. Jeg havde slet ikke talt med Perrie, siden jeg kyssede Eve i elevatoren. Hun havde mærkelig nok heller ikke kontaktet mig. Hende og Little Mix havde dog været til et interview, hvor hun havde fortalt alle, hvor forelskede vi var. Det undrede mig en smule.

 

”Velkommen tilbage, lovebirds.” driller Louis, da Harry trækker Eves stol ud, så hun kan sætte sig ned. ”Var det et dejligt lynknald?” ”Louis!” udbryder Liam skingert og slår ud efter ham, hvilket bare for de andre til at grine. Farven i Eves kinder bliver langsomt rødere, hvilket får hende til at ligne en lille pige. ”Nej Louis, vi havde ikke sex på mit arbejde.” sukker hun og kigger ned i bordet, imens Harry sætter sig ved siden af hende.

”Hvorfor ikke? I havde da masser af tid, og I har trods alt ikke set hinanden i to uger,” påpeger han og sender hende et skævt smil. ”Louis bare fordi du ikke kan, kan nogen altså godt holde sig fra sex i to uger.” sukker Liam og sender Eve et undskyldende smil, hvilket hun hurtigt gengælder. ”Altså ud fra, hvad jeg har hørt fra Harry, er det altså ikke alle, som kan..” begynder han, men bliver hurtigt afbrudt af Harry, der ryster panisk på hovedet. ”Louis!” hvæser Harry og sender ham et dræbende blik. ”Måtte hun ikke vide det?” spørger han dumt og griner hæst.

En perlende latter undslipper Eves læber, før hun placerer et lille kys under Harrys øre, imens hun hvisker noget i hans øre, som får ham til at smile stort og smørret. ”Hvad hvisker I to om?” spørger Niall interesseret og hviler sine albuer på bordet. ”ingenting,” mumler Harry hurtigt og sender Eve et kærligt blik, før hun trækker sig væk fra ham.

 

”Når, men vi har snart en promotion fest for Take me home, hvis du har lyst til at komme med,” siger jeg neutralt og prøver forgæves at fange hendes øjne, der for alt i verden undgår mine. ”Tjoo, det kunne da godt tænktes,” smiler hun og kigger rundt på alle, bortset fra mig. ”Hvornår er det?” Liam kigger undrende imellem mig og hende, hvorefter han fanger mine øjne og løfter et øjenbryn. Jeg ryster diskret på hovedet og bider mig i læben.

”På fredag,” svarer Harry og fletter sine fingre ind i hendes, hvilket får mig til at bide tænderne hårdt sammen, som Liam slevfølgelig bemærker. ”Kan jeg tage Mel med?” spørger hun og kigger over på den kønne, sorthårede pige, som ikke har sagt et ord endnu. ”Ej, det behøves altså ikke.. Jeg har også en vagt den dag, tror jeg.” fremstammer hun undskyldende og sender Eve et lille smil.

”Ej, tag da med! Jo flere, jo bedre.” griner Niall og tager imod maden, der bliver serveret for os.  ”Ja kom nu. Drengene har alligevel ikke tid hele aftnen, så jeg mangler nogen, jeg kan være sammen med.” smiler Eve og kigger bedende på sin veninde.

”Hey! Så kan du endelig møde Elle og Danni,” udbryder Louis med et smil, som får Eve til at grine. ”Ja, jeg glæder mig til at møde den pige, som kan holde til at være din kæreste,” driller hun og puffer blidt til Louis, der griner tørt. ”Sjovt Eve. Sjovt,”

 

”Danni kommer ikke,” mumler Liam trist og kigger ned i bordet. ”Hvad mener du? Mate.” spørger Harry fortvivlet og taler på alles vegne. ”Jaah, jeg spurgte hende her forleden, og så sagde hun, at det var bedst, hvis hun ikke kom.” svarer han, stadig med blikket låst fast til bordet. ”Hvorfor dog det?” spørger Eve undrende og rækker ud efter hans hånd.

”Jeg ved det ikke. Jeg har en lille mistanke om, at hun vil slå op.” siger han grådkvalt og trækker på skulderne. ”Liam! Det må du ikke sige. Hun elsker dig sgu da.” påminder jeg ham. ”Hun ville ringe her om lidt, så vi kunne tale om det. Men jeg tror ikke, det går længere,” mumler han trist, da han trækker mobilen frem, som vibrerer vildt. ”Jeg kommer om lidt,”

 

Eves POV:

Liam forlader stedet med mobilen ved øret og et fortvivlet blik i øjnene. Hvis Danielle droppede ham, ville hele hans verden bryde sammen. De var perfekte for hinanden, og drengen tilbad hende.

”Wauw, det var uventet.” mumler Niall kort og kigger ned i sin mad for ikke at møde nogens blik. ”Havde I hørt noget om det?” spørger Harry blidt og kigger rundt på alle drengene, som alle ryster på hovedet. ”Han havde nævnt før, at de havde nogle problemer. Men jeg troede ikke, at de var på denne størrelse.” siger Zayn, hvilket får mig til at vende mig imod ham for første gang i dag.

Han sender mig et skævt smil, hvilket giver mig lyst til at kigge væk, men hans øjne gør det umuligt for mig. Endelig da Harrys hånd lægger sig på mit lår, får jeg kraften til at rive mine øjne væk fra hans og i stedet kigge over mod Louis.

”Tror I, det er slut?” spøger Niall stille og kigger forsigtigt op. ”Jeg ved det ikke. Jeg har ikke lyst til at gætte, men jeg håber det virkelig ikke.” svarer Louis bedrøvet og sender ham et betrykkende smil.

 

Vi sidder i stilhed i cirka et kvarter, før Niall rykker på sig og finder sin mobil frem. ”Hey Li, hvad s..” starter han, men bliver tydeligvis afbrudt af noget. ”Jo, selvfølgelig. Vi kommer nu,” svarer han og rejser sig op. ”Hun slog op,” mumler han kort og smider nogle penge på bordet. Drengene begynder at rejse sig og går over mod døren. ”Vi ses,” råber jeg efter dem, da ingen af dem gør mine til at sige farvel.

”Hvad mener du? Du skal sgu da med,” siger Louis undrende og åbner døren og går ud. ”jeg tager altså ikke med. Han har sikkert ikke lyst til at se mig lige nu. Det er bedre, hvis det kun er jer fem.” mumler jeg til Harry, da jeg når over til dem. ”Jeg forstår dig godt, Eve. Men han bedte faktisk om, at du kom med,” sukker Niall og smutter efter Louis.

”Hvorfor vil han tale med mig?” spørger jeg undrende og går tilbage til Mel for at kramme hende farvel. ”Jeg ved det ikke, babe. Men kom nu med,” svarer Harry kort og lægger en arm rundt omkring min talje for at trække mig med ud af døren.

 

***

Mange gange undskyld, hvis der er alt for mange fejl i. Det meste er nemlig skrevet på min mobil, og jeg orkede desværre ikke lige at rette det i gennem. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...