Wanna play? One Direction

I syvende klasse var Evelyn Taylor ikke lige frem den heldigste. Hun vejede nogle kilo for meget og havde et slemt tilfælde af akne. Så hendes eneste lyspunkt i skolen var hendes klassekammerat Zayn Malik. Men første dag efter juleferien har hun endelig fået taget sig sammen til at invitere ham ud. Han afviser hende desværre på en meget grim måde, hvilket sætter ar på hendes sjæl og tvinger hende til at flytte skole og by. Denne begivenhed motiverer hende også til at ændre sig selv, hvilket hun nyder i allerhøjeste grad, da hun fem år senere møder den berømte Zayn Malik igen.

453Likes
647Kommentarer
81828Visninger
AA

17. The taste of smoke.

Eves POV:

”Jeg var der den dag, okay? Jeg var der den dag, hvor I fire låste Phil inde på det toilet! Og det var for resten i sjette, ikke i syvende!” råber jeg og slår ud med armene. ”Hvad fanden snakker du om?” spørger han forvirret og træder tættere på mig, hvilket bare får mig til at træde endnu længere væk. ”Mit navn er ikke Eve Taylor. Jeg hedder Evelyn Taylor Watson. Jeg skiftede navn til Eve Taylor, da jeg skiftede skole i syvende klasse.” forklarer jeg hårdt og sender ham et udfordrende blik.

”Ev-evelyn Watson?” fremstammer han og bider sig frustreret i læben. ”Lyder det bekendt, Zayn?” spørger jeg og vrænger ad hans navn. ”Me-men det kan ikke passe. Du ligner hende jo slet ikke,” fremstammer han og rækker ud efter mig. ”Nej, det er utroligt, hvad lidt motion og en hårfarve kan gøre, er det ikke?” håner jeg og lægger armene over kors.

”Men hvorfor sagde du ikke noget?” spørger han forundret og prøver igen at komme tættere på mig. ”Kan du overhoved huske vores først møde udenfor skolen?” fnyser jeg og sender ham et hårdt blik. ”Vi mødtes i Harrys opgang, og du.. du flippede helt ud på mig, men gad ikke fortælle mig hvorfor,” svarer han langsomt, imens forståelsen ruller ind over ham.

 

”Det var derfor, du ikke gad mig. Derfor du ikke kunne klare at se på mig i starten,” mumler han for sig selv og lader en hånd kører i gennem sit hår. ”Du har altid været så klog, Malik.” svarer jeg tvært og ryster på hovedet. ”Men hvorfor sagde du så ikke noget? Alle de gange hvor jeg bad dig om at forklare, hvorfor du var sur, hvorfor sagde du så ikke noget?” spørger han forvirret og glider ned ad væggen.

”Fordi jeg ville vide, om du havde forandret dig.” svarer jeg kort og sætter mig ned overfor ham. ”hvad har du så fundet frem til?” spørger han blidt og bider sig nervøst i læben. Jeg ryster kort på hovedet. ”Hvad siger Perrie til den måde, du var overfor mig i starten? Det var jo ikke ligefrem, fordi du lagde skjul på din tiltrækning til mig.” vrisser jeg og lægger hovedet bedrevidende på skrå.

Zayn sukker kort og ruller med øjnene. ”Hvad mener du med det?” spørger han langsomt, hvilket får mig til at grine højt. ”Come on Zayn. Der er ikke andre end os to. Ingen Harry, Ingen Perrie. Ingen Nathan til at dømme dig. Bare indrøm at du var en smule vild med mig, i hvert fald i starten,” håner jeg.

 

”Fint! Jeg syntes, du var vildt lækker, da jeg så dig første gang, men jeg havde Perrie, så jeg gjorde jo ikke noget ved det.” svarer han frustreret, hvilket igen får mig til at grine. ”Zayn; Perrie er her ikke. Vi ved begge to, at du ikke var helt uskyldig, når du var omkring mig.” driller jeg og sender ham et skævt smil. ”Hvad taler du om?” hvæser han irriteret og slår ud med armene.

”Kan du huske den gang, hvor min lejlighed skulle pakkes ud?” spørger jeg blidt og sender ham et lille smil. Han nikker kort og kigger afventende på mig. ”Hvor sov du henne den nat, Zayn?” jeg lægger hovedet på skrå og sender ham et skævt smil. ”I din seng,” svarer han kort og bider sig i læben. ”Og hvorfor sov du i min seng? Zayn,” spørger jeg blidt og lægger elegant det ene ben over det andet.

”Fordi jeg havde lyst okay? Grunden til jeg flippede sådan ud på dig, til koncerten, var fordi jeg ikke kunne klare at du ignorerede mig. Samt den søndag, hvor Harry inviterede dig ud, kyssede jeg din pande, fordi det var det eneste, jeg måske nogensinde kunne komme til at kysse. Og hvad så hvis jeg havde et lille crush på dig? Det har sgu da intet med den gang at gøre?!” siger han højt og kigger afventende på mig.

 

”Men det viser jo bare, at du var klar til at være Perrie utro, hvis jeg var med på det. Og det minder meget om den Zayn, jeg kendte i skolen, og ikke den Zayn, som drengene kender.” forklarer jeg og sender ham et lille smil. ”Jeg havde virkelig håbet, at du havde ændret dig. For du ved selv, at jeg var rimelig forelsket i dig i syvende klasse, og det havde jeg nærmest været gennem hele min skolegang.

Og derfor knuste det mit hjerte, da du afviste mig på den måde Zayn. På grund af dig kom jeg ind i en periode med anoreksi og slemme selvværdsproblemer. Jeg har stadig ar på min krop, som jeg har været nødt til at lyve om, når blandt andet Harry spørger om dem. Mine veninder er de falskeste som man kan finde, men det rør mig ikke længere. Fordi jeg har været nødt til at være ligesom dem, hvis jeg skulle overleve. Evelyn fra syende ville sikkert kunne tilgive dig med det samme; Hun ville endda kaste sig i armene på dig.

Men det kunne jeg bare ikke finde på. Det er jeg for ødelagt til nu. Min facade sørger for, at jeg aldrig bliver såret igen, og derfor kan jeg ikke lukke dig ind igen Zayn. Ikke når jeg finder du af, at du er på samme måde, som du var den gang, hvor du ødelagde mig.”

 

”Eve, det gør mig virkelig ondt. Jeg var tretten, det eneste, som betød noget for mig, var popularitet. Og du passede bare ikke ind i mit ideelle liv dengang. Jeg håber virkelig, at du kan tilgive mig på en eller anden måde. De behøver virkelig ikke at være lige nu, men bare på et eller andet tidspunkt.” beder han og kravler hen over gulvet, så han sidder lige foran mig.

”Det tror jeg virkelig ikke sker, Zayn. Du ødelagde mig den gang. Hvis jeg skal tilgive dig; skal jeg gå imod alle mine principper, og jeg ved virkelig ikke, om du er det værd.” hvisker jeg undskyldende og møder hans brune øjne, som stirrer lige ind i mine. ”Prøv, jeg beder virkelig ikke om andet, end at du bare skal prøve.” siger han stille og tager fat i mine hænder.

”Zayn, det synes jeg virkelig ikke du kan bede mig om,” sukker jeg kort og prøver at rive mine hænder ud af hans greb, men det dur ikke. Han læner sig stille ind mod mig, så hans pande hviler mod min. Automatisk lukker jeg øjnene, mens min vejrtrækning bliver en smule tungere.

 

”Zayn, please lad vær.” beder jeg og vrider mine hænder i hans. Hans åndedrag rammer min næse og sender kuldegysninger ned ad mine arme. ”Du kan ikke påstå, at mit nærvær ikke påvirker dig,” hvisker han blidt og lader en enkel finger glide hen over de små kuldegys, som har vist sig på min arm. Mine hænder, som nu blev sluppet, lægger sig hurtigt på hans bryst og prøver at skubbe ham væk. ”Svar mig,” hvisker han og lader sin tommefinger glide langs mit kraveben.

”Fint Zayn! Du påvirker mig ved at sidde så tæt på mig. Men hvorfor skulle du ikke det? Jeg var engang forelsket i dig, så hvorfor…” jeg når ikke videre, da et par fjerlette læber lægger sig mod mine. Med langsomme bevægelser glider hans hånd fra min hals op til mit hår.

”Zayn,” mumler jeg blidt mod hans læber, mens mine hænder lægger sig på hans kinder. ”Lad mig nu bare,” hvisker han bedende og spreder mine læber med hans tunge. ”Bare denne ene gang,” beder han og udvikler kysset en smule.

Forsigtigt kysser jeg stille med, hvilket får Zayn til at smile. ”Stop det,” hvisker jeg hårdt og hiver ham i håret, for at få ham på rette spor. Smagen af røg breder sig i min mund, hvilket får mig til at kysse lidt mere med, da det var et stykke tid siden, jeg havde røget.

 

Hvorfor jeg kyssede ham, vidste jeg ikke. Vreden imod ham var på en eller anden måde blevet forvandlet til passion og længsel imod ham. At tale om de gamle tider havde bragt mine følelser for ham tilbage, og lige nu sagde navnet Harry mig intet.

Jeg vidste det var forkert, men lige nu føltes det så rigtigt. Harry behøvede jo ikke at vide noget, det var jo kun denne ene gang, ikke?

 

”Zayn,” hvisker jeg mod hans læber, da han vender os rundt, så jeg sidder på hans skød. ”Er du klar over, hvor lang tid jeg har ventet på det her?” hvisker han mod min hals, da hans kys forsætter ned langs min kæbe.

”Lad være med at sig sådan noget,” hvisker jeg og lader en hånd glide fra hans hår og ned til hans mave. ”Men det er sandheden,” mumler han og lægger to fingre under min hage, så jeg åbner øjnene. Han skal lige til at sige noget, da min mobil begynder at vibrerer. ”Vent lige,” mumler jeg undskyldende og stikker hånden ned i min lomme.

”Hey, det’ Eve,” siger jeg, imens Zayn planter små kys på min hals. ”Hey Babe, i burde kunne komme ud om få minutter,” siger den hæse stemme, som jeg under alle andre omstændigheder ville have elsket, men lige nu ødelagde den alt. ”Harry,” mumler jeg og trækker mig væk fra Zayn.

 

Hans øjne finder mine og langsomt forsvinder lysten og glæden fra hans øjne. ”Ja, hvem skulle det ellers være?” griner Harry, hvilket stikker i mit hjerte. Med et undskyldende smil rejser jeg mig fra Zayn og stiller mig over i det andet hjørne. ”Det ved jeg heller ikke, men du overraskede mig bare en smule,” sukker jeg og skæver til Zayn, som retter på sit tøj.

”Men anyways, vi ses om lidt, ikke? Hils Zayn.” siger han og lægger på. Jeg sukker kort og smider mobil fra mig. ”Harry?” spørger han og bider sig i læben. Jeg nikker kort og undgår for alt i verden at kigge ham i øjnene.  

”Eve, kig nu på mig,” beder han. Jeg ryster kort på hovedet og bider tænderne hårdt sammen. ”Det var forkert. Tænk på Harry, tænk på hvordan han må føle, hvis han får det af vide.” hulker jeg svagt og trækker mine ben op under min hage. ”De behøver ikke at få noget af vide. Det kan bare blive mellem os to,” svarer han oprigtigt og sætter sig ved siden af mig.

”Men det er jo mindst lige så ondt,” sukker jeg og hviler hovedet på hans skulder. ”Selvom det føltes så forkert, lagde du så mærke til, hvor rigtigt det også var?” driller han og lægger en arm over mine skuldre. ”Zayn; jeg mener det helt seriøst.” mumler jeg og vrider mig ud af hans greb.

 

Lige da jeg rykker mig væk fra ham, begynder elevatoren at køre. Den stopper på vores etage, og lidt efter åbner dørene. ”Eve!” råber Harry, da han springer ind i elevatoren og lægger armene omkring mig. ”Hey babe,” mumler jeg mod hans skulder. Hen over Harrys skulder ser jeg Zayn rejse sig og sende mig et lille smil, før han forlader elevatoren.

”Kan vi godt gå ud? Elevatoren giver mig en smule myrekryb,” siger jeg og bider mig i læben. ”Selvfølgelig Love,” griner han og trækker mig ud af elevatoren og ind på værelset. ”Der var I!” griner Louis og lægger armene omkring mig. ”Vi troede, I skulle dø,” udbryder Niall alvorligt og smider armene omkring Zayn. ”Ej, bare rolig. Så galt gik det heller ikke, griner Zayn og gengælder Nialls kram.

”Er det okay, hvis jeg går i seng?” spørger jeg blidt og kigger bedende på Harry. ”selvfølgelig,” smiler han og presser sine læber mod mine. Jeg gengælder hurtigt hans kys og trækker mig smilende væk. Harry kigger undrende på mig og rynker brynene. ”Har du røget i dag? Du smager en smule af røg,” siger han forundret og kigger spørgende på mig.

Jeg tager mig hurtigt til læberne, mens mit blik flakker over til Zayn, som er stivnet i en bevægelse. ”øh, ja. Undskyld, jeg skal nok prøve at lade være,” smiler jeg og vinker godnat til de andre, før jeg forsvinder ind på værelset.

Fuck.

 

***

Meget undskyld til jer, som elsker Erry, men det skulle ske på et eller andet tidspunkt. Jeg håber virkelig, at I kan tilgive mig. Men hvad synes I ellers om kapitlet? :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...