Wanna play? One Direction

I syvende klasse var Evelyn Taylor ikke lige frem den heldigste. Hun vejede nogle kilo for meget og havde et slemt tilfælde af akne. Så hendes eneste lyspunkt i skolen var hendes klassekammerat Zayn Malik. Men første dag efter juleferien har hun endelig fået taget sig sammen til at invitere ham ud. Han afviser hende desværre på en meget grim måde, hvilket sætter ar på hendes sjæl og tvinger hende til at flytte skole og by. Denne begivenhed motiverer hende også til at ændre sig selv, hvilket hun nyder i allerhøjeste grad, da hun fem år senere møder den berømte Zayn Malik igen.

452Likes
647Kommentarer
80027Visninger
AA

11. How do YOU feel, Malik?

Zayns POV:


Jeg rejser mig fra gulvet, hvor Eve og jeg før sad. Jeg sender Harry et skævt smil og smutter forbi ham med Eve lige i hælene, indtil døren bliver lukket bag mig. Hvad fanden? Hvad skulle de tale om? Med rynkede bryn går jeg end af trappen og hen til Harrys bil, som til mit held var åben. Jeg glider ind på forsædet og læner hovedet op af vinduet. Hvor bliver de af?
Et par minutter senere kommer Harry gående ud af døren med det største smil på læben, mens Eve med lettere røde kinder går lige bag ham.
”Hvad så?” spørger jeg, da Harry starter bilen.
”Ikke det store. Vi skulle bare lige tale om noget.” svarer han undvigende og skæver til Eve, som sidder tavs på bagsædet.
”Og det er hemmeligt eller hvad?” driller jeg og kigger granskende på Eve, som går alt for ikke at fange mit blik.
”Næh, men det rager vel i princippet ikke dig,” vrisser hun og sender mig et koldt blik, hvilket overrasker mig meget. Jeg troede ligesom vi havde arbejdet os igennem de problemer, vi havde. Især nu, hvor vi havde sovet meget tæt sammen, ikke bare en gang, men to. Hvilket Perrie selvfølgelig aldrig skulle vide. Det ville ikke hjælpe nogen.
”Okay, okay. Hvis det skal være på den måde,” sukker jeg skuffet og vender mig endnu en gang imod forruden.



”Hey guys!” råber jeg og sætter mig på stolen ved siden af Niall.
”Har I bestilt?” spørger Harry og trækker stolen ud for Eve, hvilket for mig til at stirre forbløffet på dem. Siden hvornår var Harry begyndt at være sådan en gentleman overfor piger, han ikke prøvede at have sex med? Med mindre.. Ej, det var sgu for fjollet. Harry ville sgu da ikke knalde Eve, ville han? Var hun overhovedet hans type? Hun passede bedre sammen med mig. Hendes flotte, mørkeblå øjne og blonde hår var bare fantastisk, dog ville hun måske se pænere ud med mørkt hår. Hmm? Men kunne han finde på at lægge an på hende? Jeg kigger i smug på dem, da Harry siger en joke, og hun fniser piget. Åh, jo. Det kunne han helt sikkert.



”Hey, jeg smutter lige op til Mel,” siger Eve og sender ham et lille smil, før hun forlader bordet og går over til en køn pige.
”Hvad sker der mig dig og Eve?” spørger Niall og puffer til Harry. Liam og Louis vender begge blikket mod Harry og bider sig i læben, for at holde en latter tilbage. Okay, jeg var helt sikkert ikke den eneste, som havde lagt mærke til det.
”Der sker ingenting. Vi taler bare sammen,” svarer han neutralt og trækker henkastet på skulderne.
”Så der er ingen bagtanker med alle de høfligheder overfor hende?” driller Liam og løfter et øjenbryn, hvilket får ham til at se virkelig skummel ud. Harrys kinder skifter i en kort tid farve til en lettere pink en, men det forsvinder hurtigt igen.
”Jeg har vel lov til at behandle hende pænt, uden at skulle anklages for at ville have sex med hende.” mumler han afværgende og holder blikket til sit glas med cola.
”Det har du da, Haz. Men der er intet galt i, hvis du nu ville date hende.” siger Louis forsigtigt og sender ham et betrykkende smil. Jeg bider mig hårdt i læben, jeg er nemlig ikke helt enig. Han burde ikke date hende, hun burde være min. Eller nej, men hun burde i hvert fald ikke være hans. Hun kunne jo vente, til Perrie og jeg var færdige med hinanden, så skulle jeg nok passe på hende. Jeg ryster på hovedet for at få mine latterlige tanker ud af hovedet. Drop det Malik.



Hun kommer tilbage til bordet med to tallerkner.
”Værsgo,” siger hun og placerer maden foran Liam og Louis. ”Vi har en smule travlt i køkkenet, så jeg tilbød at hente vores mad,” Hun sender os et lille smil, før hun igen forsvinder ud i køkkenet.
”Jeg forstår dig altså godt Harry. Hun er lækker, sød og tænker på andre. Du er en heldig fyr, hvis hun siger ja til at date dig.” smiler Niall og klapper Harry på skulderen. Jeg nikker for at erklære mig enig, hvilket alle fyrene gør.
”Så I synes, at jeg skal invitere hende ud?” spørger han med et lumsk smil på læben. Hvad tænkte han mon på?
”Det burde du helt sikkert. Altså hvis du kan lide hende,” forsikrer Liam ham om og prikker lidt til sin mad.
”Ja, go for it.” griner Louis og vikler sin gaffel rundt og noget pasta. Harry sender ham et skævt smil og flytter så blikket til mig. Shit.
”Hvad synes du Zayn?” spørger han med stemme fuld af oprigtighed. Jeg bider mig hårdt i læben og møder hans spørgende blik. Burde jeg fortælle ham, hvordan jeg følte? Nej, det ville bare være ondt. Jeg burde bare støtte min ven og håbe på, at han ville blive glad. Og måske en dag finder en anden, som jeg ikke synes er sindssyg lækker.
”Hun ville være en heldig fyr, hvis du valgte hende.” smiler jeg og flytter blikket til hende, da hun kommer gående med tre tallerkner. Hjælp mig Gud.

 


”Vi ses senere drenge,” griner hun og smutter op ad trappen til sin lejlighed, imens vi går ind til Louis og Harry. Vi plejede ikke at hænge så meget ud hos dem, men nu var det som om, at vi altid var her. Louis smækker døren bag os og smider skoene, før han joiner os i sofaerne.
”Hvad skal vi lave?” sukker Niall og smider fødderne op på det lille stuebord.
”Vi kunne tage i byen?” foreslog Louis med et smil.
”Vi skal arbejde i morgen,” sukker Liam og ryster på hovedet. Jeg kunne ellers godt bruge en bytur, men Liam havde ret, vores single skulle snart offentliggøres, så vi skulle være helt klar.
”Vi kan se en film,” sukker Harry og rejser sig op for at gå over til fjernsynet. ”heldigvis har vi stadig Eves DVD.”
”Helt ærligt, hvad sker der med jer to,” siger Louis alvorligt og lægger armene over kors. Harry stopper alle sine bevægelser, hvilket får mig til at stirre overrasket på ham. Hvad? Hvorfor reagerede han på den måde?
Han vender sig langsomt om med hænderne fulde af DVD’er. Med et voksende smil på læben kigger han rundt på os alle sammen.

 



”Okay fint. Jeg inviterede hende ud her tidligere på dagen.” sukker han og smiler overbærende til os. Mine øjne bliver spærret op sammen med alle de andres. Så han kunne godt lide hende. Harry dumper ned på gulvet og venter på vores reaktioner. Havde hun sagt ja? Selvfølgelig havde hun det. Hvem kunne sige nej til Hr. Styles? Hun havde før sagt, at han var lækker, hvilket næsten var et klart ja. Hun havde også påstået, at hun sagtens kunne score ham, og det kunne jeg kun sige ja til. For det havde hun jo gjort, det var helt klart nu. Han var spundet ind i hendes net, som en forsvarsløs flue. På en måde havde jeg det på samme måde, men mine følelser gik vel snart væk. Jeg skulle bare tage afstand til hende og være sammen med Perrie mere. Det var faktisk langt tid siden, jeg havde været alene med hende, men hun havde jo heller ikke skrevet til mig. Måske skulle jeg invitere hende ud på en date. Det var faktisk en meget god idé.



”Wauw Haz. Hvad sagde hun?” spørger Liam og afbryder tavsheden, som havde lagt sig i blandt.
”Hun sagde da selvfølgelig ja.” griner Niall og med det største smil på sine læber. Harry trækker på skuldrene og vender sig igen mod fjernsynet.
”sagde hun nej?” spørger Louis forvirret, hvilket for mig til at rynke brynene. Havde hun afvist ham? Hvorfor? Kunne hun ikke lide ham? Var hun lesbisk? Nej. Lesbisk var hun ikke, det var helt sikkert. De vibes hun udsendte var helt sikkert rettet mod fyrene og ikke hendes eget køn. Måske kunne hun lide en anden? Eller måske levede hun bare i cølibat. Det kunne jo godt være. 

 


Jeg kigger indtrængende på Harry, som endelig vender sig om medet stort smil. Selvfølgelig havde hun ikke sagt nej til ham. Hvordan kunne jeg være så dum at tro det. Hun var vel lige så dybt spundet ind i hans net, som han var i hendes.
”Var det dét, I talte om, da jeg sad i bilen?” spørger jeg og sørger for at holde min tone let.
”Ja, ” griner han og smiler fornøjet til mig.
”Hvorfor sagde du det ikke noget før?” griner Louis og springer på ham. Niall joiner dem hurtigt, og lidt efter ligger alle fire drenge i en stor klump på gulvet.
”Jeg syntes, I fortjente at lide en smule,” svarer han og prøver at skubbe dem væk. Men de flytter sig ikke en centimeter, det gør de aldrig, ligemeget hvad.
”Jeg gør lige ned og ryger,” mumler jeg og rejser mig fra sofaen. Jeg skulle lige have noget tid til at afreagere. Et højt grin fylder mine ører, da jeg smækker døren bag mig.



Jeg læner mig op af den kolde mur og åbner pakken med cigaretter, før jeg tager en ud og fører den op i munden. Kunne jeg klare det, hvis Harry og Eve blev et par? Det blev jeg nødt til. Jeg finder min mobil frem og taster Perries nummer ind. Et par bip lyder, før hendes lyse stemmer fylder mobilen.
”Det’ Perrie.” griner hun.
”Hej babe.” siger jeg tager et dybt hvæs.
”Zayn? Hva’ så?” siger hun. Det virker som om hendes humør faldt en smule, da hun hørte min stemme.
”Ikke det store. Tænkte bare lige på dig. Hvad med dig?”
”Hvor er du kær.” griner hun, og får et smil frem på mine læber, der var den pige, jeg elskede. ”Jeg er bare sammen med et par veninder. Tænkte du på noget specielt?” forsætter hun flirtende. Jeg bider mig i læben for at stoppe det store smil.
”Bare dig generelt.” smiler jeg og håber, at hun kan høre smilet i min stemme.
”Hvem taler du med?” spørger en stemme i den anden ende af telefonen.
”Shhh!” råber hun nærmest, før hun fjerner røret og siger noget til fyren, som talte før.
”Hvem er det?” spørger jeg nysgerrigt. Jeg troede, hun var sammen med veninderne?
”Åh, bare fjernsynet.” griner hun nervøst, hvilket for mig til at rynke brynene. Løj hun lige for mig?
”Men jeg bliver nødt til at smutte. Elsker dig!” hvisker hun og lægger på.
”Rart at snakke med dig,” mumler jeg ind i telefonen, før jeg lægger den tilbage i lommen.



”Hvem taler du med?” spørger en lys stemme, som giver mig et lille chok. Jeg vender mig om, og får øje på hendes flotte figur og blonde hår.
”Perrie.” svarer jeg kort og fører smøgen op til munden.
”Du lyder helt forelsket, når du taler om hende,” svarer Eve sarkastisk og stiller sig overfor mig.
”Ja, hun er mit et og alt,” forsætter jeg i samme tone, hvilket får hende til at løfte et øjenbryn.
”Det var godt, jeres forhold går så fint,” griner hun og flytter blikket til smøgen. ”Må jeg?” hun peger på smøgen og kigger bedende på mig.
”Selvfølgelig,” siger jeg og rækker hende den. ”Ved Harry, at du ryger?” Hun løfter et øjenbryn, men tager alligevel et sug.
”Så han fortalte jer det?” spørger hun og rækker mig cigaretten igen.
”Havde du regnet med andet?” svarer jeg tørt. Hvorfor var jeg sur på hende? Det gav da ingen mening.
”Næh, ” svarer hun og trækker på skulderne. ”Men, nej. Han ved det ikke. Rygningen, altså.” Jeg nikker kort og bider mig i læben.
”Han bliver ikke glad for det.” betror jeg hende.
”I know.”
 

 

***

Stor undskyld til den længe ventetid. Jeg har haft så travlt i skolen, at det er helt vildt! Men nu har skolen et par temauger i træk, så der burde meget gerne komme noget mere snart! :*

i dette kapitler er der en masse om Zayns følelser, det er måske en smule kedeligt at læse, men jeg synes ligesom, at det var meget vigtigt at få med. Men undskyld for det dårlige kapitel, der næste skal nok blive bedre.

Men hvad synes I så?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...