Wanna play? One Direction

I syvende klasse var Evelyn Taylor ikke lige frem den heldigste. Hun vejede nogle kilo for meget og havde et slemt tilfælde af akne. Så hendes eneste lyspunkt i skolen var hendes klassekammerat Zayn Malik. Men første dag efter juleferien har hun endelig fået taget sig sammen til at invitere ham ud. Han afviser hende desværre på en meget grim måde, hvilket sætter ar på hendes sjæl og tvinger hende til at flytte skole og by. Denne begivenhed motiverer hende også til at ændre sig selv, hvilket hun nyder i allerhøjeste grad, da hun fem år senere møder den berømte Zayn Malik igen.

453Likes
647Kommentarer
81829Visninger
AA

12. Harry and I?

Eves POV:
Jeg kigger en ekstra gang ned af mig selv.
Var det for meget? Hvad skulle vi overhoved? Kunne Harry ikke bare have fortalt lidt mere om vores date, inden i aften? Men nej, selvfølgelig skulle Mr. Styles var hemmelighedsfuld som altid.
Med rystende ben drejer jeg en enkel gang rundt om mig selv og betragter mit spejlbillede.
Det var længe siden min sidste date. For at være helt ærlig, havde jeg faktisk ikke været på så forfærdelig mange. Det havde for det meste været engangsknald, da Zayn havde ødelagt min selvtillid omkring at invitere fyre ud. Men det skulle der nu ændres på.
Harry ville rent faktisk være min første rigtige date, hvilket gjorde mig en smule nervøs.

Derfor var jeg trukket i en løs sommerkjole i dyb grøn uden stropper, med et par mørke leggins indenunder, det burde gerne kunne du til lidt af hvert. På mine fødder havde jeg et par simple sorte kilehæle, som ikke ville gøre ondt, hvis vi skulle ud og gå. Mit hår havde jeg flettet i en lang side fletning, som pænt hvilede ved mit bryst. Make-uppen havde jeg ikke gjort noget specielt ud af, bare en smule mascara til at indramme mine øjne.
Jeg bliver revet ud af mine tanker, da det banker på min dør. Med rystende hænder trækker jeg læderjakken over mine skuldre og går ud i entreen. Jeg åbner langsomt døren og bliver mødt af et overraskende syn.
”Louis? Hvad laver du her?” spørger jeg undrende og læner mig op af døren.
”Jamen også hej til dig, Evie. Godt at se dig igen, du ser for resten skøn ud. Hot date?” driller han og kærtegner min kind. Irriteret læner jeg mig væk fra hans berøring og sender ham et strengt blik.
”Louis, please.” mumler jeg og tripper irriteret med min fod.
”Wow, en smule nervøs man er?” griner han og peger på min fod, som hopper en smule.
”Nej, bare irriteret,” svarer jeg med et falsk smil. ”Men hvad vil du? Lou.”

”Nååår, ja.” smiler han og ryster på hovedet af sig selv. ”Harry bad mig om at fortælle dig, at du skulle komme ned om godt ti minutter. Han skulle lige rette sit hår.”
Jeg rynker mine ny-plukkede bryn, hvilket for resten havde kostet mig et par enkelte tåre. Fuck, hvor gjorde det egentlig ondt, hvem havde bestemt at fjerne uønsket behåring, skulle gjorde så ondt? Hvis det var Gud, skifter jeg i hvert fald til ateisme. Men anyways. Hvorfor kom Harry ikke bare selv op, når han nu var klar? Det var sgu da mærkeligt, at han sendte Louis.
Jeg lægger armene over kors og sender ham et granskende blik. ”Er du sikker på det? Lou,” driller jeg og sender ham et skævt smil. Vi kigger alvorligt på hinanden i et par minutter, indtil Louis bryder sammen i et smil.

”Okay, okay, agent Taylor. Jeg kunne bare ikke klare at være i samme rum som ham meget længere. Der stank alt for meget af deodorant og hårspray. Samt alle hans nervøse udbryd drev mig til vandvid. Jeg tænkte, du måske var en smule roligere, så jeg kunne hænge ud her hjemme, indtil I gik.” Svarer han og smutter forbi mig og ind i min stue. 
Jeg kigger vantro efter ham og lukker så døren. Var Harry nervøs for vores date? Stop det dog, søde Harry altså. Fnis.
Ej, det var da meget sødt. Men jeg var jo også en smule nervøs, så jeg kunne sagtens forstå ham. Jeg mærker langsomt rødmen trænge op i mine kinder, imens jeg går efter Louis ind i stuen.
”Rødmer du Evie?” driller han, imens han ligger krøllet sammen i min sofa.
”Nej, Tomlinson, det gør jeg bestemt ikke.” svarer jeg hårdt og sætter mig på stuebordet. Han sætter sig brat op og løfter beskyttende hænderne op.
”Wow, så nu er vi altså på efternavne. OK Taylor. Hvis det er på den måde, du vil have det.” siger han i en tvær tone, som endnu en gang får mig til at løfte et øjenbryn.
”OK Tommo.” griner jeg, imens jeg ryster på hovedet.

Tiden sammen med Louis gik hurtigt, og pludselig tikker en sms ind på min mobil.
#Hey babe. Kommer du ned? Bare sig til Louis, at jeg er færdig nu. Xx H.#
Stod x’erne for kys eller kram?
Det havde jeg egentlig altid undret mig over, men det var nu meget sødt, lige meget hvad de stod for.
Også den måde han kaldte mig babe på. Jeg ved godt at det var en smule typisk for disse drenge, men Harry sagde det bare på en speciel måde.
Jeg smiler en smule over sms’en og rejser mig op fra stuebordet, imens jeg hiver Louis med mig.
”Kom så, Tommo. Vi tager afsted nu, og ærlig talt stoler jeg ikke nok på dig, til at lade dig være alene i min lejlighed,” griner jeg og skubber ham ud af døren.
”Hvorfor? Hvad tror du da, jeg kunne finde på?” spørger han uskyldigt og går over mod trappen.
”Don’t know? Men kan du ikke ringe til hende din kæreste eller sådan noget, hvis du keder dig,” sukker jeg og låser døren, før jeg går efter ham.

”Eleanor? Hun er ikke i England lige nu,” mukker han og sender mig en trist grimasse, hvilket kun får mig til at grine. ”Men lige så snart hun kommer tilbage, bliver du altså nødt til at møde hende, okay?”
Møde hende? Ville han gerne have, at jeg mødte hans kæreste? Var vi virkelig så gode venner? Wow. Men det kunne egentligt være meget sjovt. Hvis bare hun ikke er ligesom Perrie, så kunne vi nok ikke være venner længere.
”Bare rolig, det er hun ikke.” griner han og sender mig et skævt smil.
Oh Fuck, sagde jeg det højt?
”Jeg mente det altså ikke på den måde,” mumler jeg og sender ham et undskyldende smil.
”Glem det. Jeg er heller ikke særlig vild med Perrie, som du nok har lagt mærke til. Men bare rolig, Elle er helt anderledes.” smiler han og klapper mig beroligende på ryggen.
”Det håber jeg for dig, Tommo.” griner jeg, før jeg begiver mig ned af trappen og ned til min date, Harry freaking Styles.

Jeg åbner døren til opgangen og træder ud i den milde september vind. Foran mig står det underskønne mandfolk bedre kendt som Harry Styles lænet op af en fed, sort bil med et skævt smil på læberne.
Var det bare mig, eller var han blevet lækrere, siden jeg sidst så ham?
I hvert fald sad han løse jeans ekstremt godt på ham, den mørkeblå t-shirt sad helt perfekt, og for at fuldende det afslappede look, havde han taget en enkel sort jakke på. Helt igennem perfekt, men hvad kunne man også forvente?
”Wauw, Evie.” siger han og retter sig op, før han går over til mig. ”Du er fandme smuk i dag, ” Jeg lader et kort fnis undslippe mine læber, før jeg giver ham et kort kys på kinden.
”I lige måde Harry,” smiler jeg og lægger armene omkring hans hals, da han trækker mig ind i et kram.
Gud, hvor lugtede han godt. Sødt på en eller anden måde, men alligevel maskulint.
”Skal vi komme af sted?” spørger han og åbner bildøren på min side, så jeg kan komme ind.
”Mange tak,” svarer jeg og glider ind på sædet, før han lukker døren og smutter over på den anden side.
”Hvor skal vi hen?” spørger jeg, da han kører ned af en ukendt vej.
”Det er en overraskelse,” driller han og drejer af, da vi kommer til et kryds.

***


To timer senere holder Harry døren åben for mig, da vi smutter ud af caféen.
Vi havde spist på en lille café en smule udenfor London, da ingen af os var interesseret i at blive opdaget af pressen. Men hellere ville nyde hinandens selvskab.
Dog var det ikke helt lykkedes, da en lille pige på cirka elleve var kommet hen for at tale med Harry. Hun var da heller ikke problemet. Det var først da hendes femtenårige storesøster kom over for at hente hende, at det gik galt. Efter at hun havde taget et kig på min og Harrys opsætning, havde hun hurtigt indset, at det var en date. Hvilket kun ikke tog pænt. I stedet for at fake et smil, sendte hun mig det sygeste dræberblik, før hun væltede hele min tallerken ned over mine ben.
I princippet gjorde det mig ikke det store, men Harry derimod flippede skråt. Han rejste sig op fra sin plads og begyndte at råbe af den stakkels pige. Det lød helt komisk, at han råbte af en lille teenager, at jeg blev nødt til at holde et fnis tilbage, for ikke at spolere hans alvorlige tone. Hun skyndte sig skræmt væk med sin søster i armene, hvilket efterlod os i en akavet tavshed.

”Du behøvede altså virkelig ikke at flippe ud på den pige på den måde,” mumler jeg, da jeg stiger ud af bilen. Harry smækker sin dør og kigger undrende over på mig.
”Det gjorde jeg faktisk. Og det var ikke kun for din skyld. Vores fans har her på det sidste været en smule hårde ved drengenes kærester. Og det synes jeg personligt, ikke er okay. Især Danni har haft det lidt svært her på det sidste. Så deres behandling mod dig, var bare den sidste dråbe.” forklarer han med et skævt smil, da han går over til mig.
”Oh,” mumler jeg og stirrer ned på mine nu bare ben. Efter hende pigen havde spildt min mad udover mig, havde jeg taget mine leggins af og smidt den ud. De var ikke længere noget værd.
Men jeg følte mig dog en smule dårligt tilpas over det Harry sagde. For det første var det en smule akavet, at jeg havde troet, at han flippede sådan ud for min skyld. Men også det med at pigerne har haft det så dårlig bare på grund af deres valg af kæreste. Det gjorde det ikke lige frem appellerende at finde sammen med en af dem.

”Kom,” griner han og tager fat i min hånd for at trække mig med ud i sandet.
Harry havde kørt os ud til en strand igen lidt udenfor London. Og på grund af at klokken var ti om aftnen, samt årstiden, havde vi den helt for os selv.
”Er du sindssyg?” svarer jeg og tager mine sko op i hånden, før jeg løber efter ham. ”Vi dør jo af kulde!”
”Og hvad så?” driller han og folder sine jeans op, før han smider sko og strømper.
Var han dum eller hvad? Havde han helt seriøst tænkt sig at hoppe i vandet? No way.
Han løb ud i det kolde vand, som bølgede ind over ham og gjorde hans tøj vådt.
”Kom nu Evie! Det er slet ikke så slemt,” råber han fornøjet og ryster sit våde hår.
”Du er ikke helt normalt!” griner jeg og løber ud til ham.

Han lukker hurtigt sine arme omkring mig og lader min lille mængde af varme løbe ud i hans krop.
”Kun for din skyld, Harry.” griner jeg og begraver hovedet ved hans skulder.
”Det betyder meget Eve.” svarer han helt alvorligt og lader sine hænder glide ned på mine hofter.
Jeg trækker mig en smule tilbage og kigger ham i øjnene. Hans øjne er pludselig fyldt med alt andet end morskab. I stedet fylder en snært af kærlighed blandet med en masse lyst.
”Harry?” hvisker jeg blidt, imens han læner sig tættere ind til mig. ”Hvad laver du?”
”Tie nu bare stille, Eve.” svarer han og presser sine læber mod mine.

 

***
hvad synes I så? Hvad mener I om Eve og Louis bonding? er de okay, eller bare for meget? Og hvad med det inside I får i Eves tanker; er det okay, eller burde jeg stoppe med det? Og det endelige spørgsmål: Harry og Eve? et no-go eller bedre end Zayn og hende? Skriv endelig jeres meninger!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...