Wanna play? One Direction

I syvende klasse var Evelyn Taylor ikke lige frem den heldigste. Hun vejede nogle kilo for meget og havde et slemt tilfælde af akne. Så hendes eneste lyspunkt i skolen var hendes klassekammerat Zayn Malik. Men første dag efter juleferien har hun endelig fået taget sig sammen til at invitere ham ud. Han afviser hende desværre på en meget grim måde, hvilket sætter ar på hendes sjæl og tvinger hende til at flytte skole og by. Denne begivenhed motiverer hende også til at ændre sig selv, hvilket hun nyder i allerhøjeste grad, da hun fem år senere møder den berømte Zayn Malik igen.

452Likes
647Kommentarer
80025Visninger
AA

19. Coping with the loss.

Harrys arm omkring min talje trækker mig tættere indtil ham og skærmer mig fra den mængde fans, som står ude foran cafeen.

De ved godt, at der forgår noget mellem mig og Harry, men indtil videre vidste pressen kun, at vi eftersigende var bedste venner. Det var i princippet også helt fint for mig. jeg havde ikke brug for flere af Emmelys slags, der jagtede mig og beskyldte mig for at udnytte Harry. Men han var vist rimelig opsat på, at fortælle resten af London, hvad der foregik i mellem os på fredag. Jeg var ligeglad med vores officielle status, så længe han ikke gik ud og var sammen med andre bag min ryg.

Hvilket minder mig om Zayn.

Det var måske snart på tide, at han fik sandheden af vide, måske endda inden på fredag, så han selv kan vælge, om han vil blive sammen med mig, eller om det er helt ovre.

"Babe? Hop ind i bilen," hvisker Harry i mit øre, da vi når til hans bil. Louis og Niall havde allerede fået trukket Liam med ind i Louis' bil, hvilket efterlod Zayn til at køre med os.
"selvfølgelig." smiler jeg kort og hopper ind gennem den dør, han holder åben for mig, før han smutter over på den anden side af bilen og sætter nøglen i tændingen, imens Zayn kravler ind bagi.

 

Harry hånd lægger sig afslappet på mit lår, hvilket frembringer et smil på mine læber. Jeg havde savnet hans nærvær, hans berøringer, ham.

”Hvorfor smiler du så fjoget?” spørger han drillende og skæver kort til mig, før han vender blikket mod vejen igen. ”Jeg har bare savnet dig,” smiler jeg og hviler mit hoved på hans skulder. Han ler hæst og giver mit lår et klem. ”Det glæder mig at høre, baby.” svarer han og kysser mig kort på håret, hvilket får Zayn til at rømme sig højt.

”Hvis vi kører galt, og jeg dør, bare fordi I ikke har set hinanden i to uger, så piner jeg jer så meget, når I slutter jeg til mig i himlen.” mumler han i en sur drillende tone, hvilket får Harry til at grine højt. Men kun fordi han ikke kan høre den jaloux undertone, som ligger i det han siger.

”Du er bare sur, fordi du ikke har set Perrie i et stykke tid.” giver Harry igen og parkerer bilen ved en fremmed boligblok. ”Det kunne det selvfølgelig godt være.. Ellers er i to bare en smule for meget.” sukker han og går ud af bilen. ”Hvad?! Vi er sgu da ikke for meget,” svarer Harry, da han åbner min dør.

”Det er i faktisk, dude.” svarer Niall, da han går forbi os og slutter sig til Zayn oppe foran. ”Eve, det synes du ikke, vel?” spørger han trist og lægger en arm omkring min talje. Jeg ler kort og hviler mit hoved på hans skulder, før jeg planter et lille kys under hans øre. ”På ingen måde, babe.” hvisker jeg og begynder at gå.

 

”Hvor er vi overhoved?” spørger jeg, da vi træder ind i elevatoren. ”Hos mig,” svarer Niall og sender mig et lille smil. Jeg kigger rundt i elevatoren efter Liam, men hverken ham eller Louis kan blive set. ”Skulle vi ikke hjem til Liam eller hvad?” spørger jeg forvirret og går ud af elevatoren, da dørene går op. ”Vi tænkte, at det ikke lige frem var den bedste idé med Danielles ting, som ligger rundt omkring hos ham.” svarer Zayn med et trist smil, da vi stopper foran en dør. Jeg nikker kort og bider mig i læben.

Selvfølgelig lå hendes ting hjemme hos ham. Hvor var det dog spurgt.

Jeg følger efter Harry ind i gangen og smider min jakke, hvilket efterlader mig i min hvide tanktop, som får mit til at fryse. Mit outfit i dag bestod af min lysegrå blazer, en hvid tanktop, et par sorte skinny jeans og et par støvletter i sorte, og det var bestemt ikke beregnet til at have på i en lejlighed, hvor der ikke var varme på.

 

”Er der meget koldt i Irland?” spørger jeg undrende, da jeg dumper ned i den lange hvide hjørnesofa, som står i Nialls stue. ”Nej, hvorfor?” spørger Niall forvirret og sætter sig i en af lænestolene, som stod ved siden af sofaen. ”Fordi du er åbenbart ikke vant til at have varme på,” skælder jeg og slår armene om mig selv for at genfinde noget af den varme, som jeg engang havde.

”Fryser du babe?” griner han og rejser sig op for at skrue op for radiatoren. ”Bare en lille smule,” hvisler jeg ud af mine sammenbidte tænder. Harry og Zayn kommer gående ind i stuen og sætter sig på hver sin side af mig. Jeg kravler hurtigt over på skødet af Harry og gemmer mit hoved ved hans hals.

”I har seriøst et problem, hvis I reagerer på den måde, bare fordi I ikke har været sammen i et lille stykke tid.” sukker Niall og rejser sig op for at forlade stuen.

 

”Vi er her nu!” råber Louis ude i gangen og afbryder den lettere akavede stemning, som havde været i mellem mig, Harry og Zayn. Jeg vrider mig ud af Harrys greb og skal til at sætte mig ved siden af ham, da han hiver mig tilbage. ”Lad være med at forlade mig igen,” hvisker han bedende og fletter sine fingre ind i mine. Jeg ler hæst og fører hans en hånd op i mine læber.

”Det er heller ikke med min gode vilje. Men jeg tænker bare, at Liam måske ikke har lyst til at se lykkelige par omkring ham, når nu han har mistet Danni.” svarer jeg lavt og sender ham et lille smil. ”Fint,” mumler han tvært og slipper mine arme, så jeg kan sætte mig ved siden af ham.

”Hey Liam,” mumler vi i kor, da ham og Louis kommer gående ind. Louis sætter sig hurtigt i Nialls stol, mens Liam bare bliver stående og kigger ned på sine fødder. ”Kommer du ikke her over?” spørger jeg stille og klapper på sofapuden ved siden af mig. Han løfter stille hovedet og møder mine øjne, før han nikker kort.

 

Han sætter sig stille i mellem Zayn og jeg og kigger ned på sine hænder. ”Jeg troede, det skulle være os to forevigt.” hvisker han grådkvalt og vrider sine hænder. ”Jeg havde endda købt en ring, som jeg bærer rundt på.” han roder i sin jakke, som han stadig ikke har taget af endnu, indtil han finder en lille, fin rød fløjlsæske frem, som han sætter på bordet.

Jeg overvejer et kort sekund at åbne æsken for at se den overdådige ring, som han har købt til hende, han troede, var sit livs kærlighed. Men det ville sikkert ikke se særlig godt ud.

”Det er jeg virkelig ked af,” siger jeg trist og tager fat i hans hænder, så de ikke længere kæmper med hinanden om magten. ”Men hvordan kunne hun gøre det? Jeg troede, hun elskede mig!” hvisker han panisk og kigger mig endelig i øjnene. Synet jeg bliver mødt af, skræmmer mig en smule. Hans øjne er hævede og røde, og de brænder af sorg, som gør ondt i mit hjerte.

Bare det at vide at nogen har såret ham, gør ondt inden i.

 

”Selvfølgelig elsker hun dig, hvordan kunne hun lade være med det? Du må aldrig tro, at du ikke betød noget for hende, bestemt ikke.” siger jeg alvorligt og tager hans ansigt i mine hænder. Lave skridt lyder, og lidt efter er Liam og jeg efterladt alene i stuen.

”Men det gjorde hun jo så ikke,” svarer han lavt, imens en enkel tåre forlader hans ene øje. Jeg tørrer den hurtigt væk med tommelfingeren og trækker ham ind i et kram. ”Liam, hun er en af verdens heldigste pige, fordi hun har fået lov til at være sammen med dig. Og der mener jeg ikke Liam Payne fra One Direction. Men Liam fra Wolverhamptons som generelt bare af en af verdens sødeste, dejligste, mest betænksomme fyre, jeg nogensinde har mødt.” forklarer jeg bestemt og giver hans hånd et klem.

”Mener du virkelig det?” spørger han usikkert og bider sig i underlæben ”Ja Liam! Hundrede procent.” ”Men hvorfor var hun så sammen med en anden?”

 

***

Sådan sad vi så indtil klokken blev halv ni. Bare ham og mig i Nialls kolde stue, som jeg ikke længere lagde mærke til. Danielle havde åbenbart gennem de seneste par måneder været sammen med en fyr kaldet Jared. Hun havde prøvet at tørre det af på, at Liam ikke havde været der nok for hende, så han nærmest tvang hende ud i utroskab.

Men hendes samvittighed indhentede hende, så hun besluttede sig for at slutte det med Liam og forsætte med at være sammen med Jared, som ikke var en verdenskendt superstjerne, men bare var en jurastuderende.

 

”Vil du hjælpe mig med noget?” spørger han lavt. Jeg kigger ned på ham, da hans hoved ligger i mit skød, imens mine hænder nusser hans hår. ”Du siger bare til.” smiler jeg og stryger en tot hår væk fra hans flotte brune øjne. ”jeg har brug for noget forandring,” siger han og sætter sig op. Jeg nikker kort og gør tegn til, han skal forsætte.

”Jeg vil gerne klippes korthåret.” Min mund falder en smule åben, imens jeg stirrer overrasket på ham. ”Liam, bare nej. Hvorfor overhoved?” fremstammer jeg overrasket. ”Jeg har behov for at prøve noget nyt. Og mit hår kan jo vokse ud igen.” Han rejser sig stille op og rækker ud efter mig. ”Er det ikke bedre, at Lou gør det?” spørger jeg usikkert og bider mig i læben.

Hun ville sikkert flippe ud, hvis hun fandt ud af, at det var mig, der havde klippet det. Bare andre end hende generelt. ”Please Eve. Gør mig den tjeneste.” sukker han og sender mig et bedende smil. ”Fint, så kom.”

***

”Tænk, at du klippede alt hans hår af,” sukker Harry, da vi træder ind i hans lejlighed. ”Han bedte mig jo om det,” svarer jeg lettere irriteret over kommentaren, jeg har hørt sytten gange i den seneste time. ”Fansene kommer til at hade dig.” betror han mig og lægger et par arme omkring min talje. ”Det gør de allerede. Jeg dater jo Harry Styles,” griner jeg og hviler mit hoved på hans skulder.

Hans begynder stille at kysse min hals, hvilket får mig til at lukke øjnene i nydelse. Hans hæse latter fylder den tomme stue, mens hans læber forsætter ned af mine kraveben. ”Han er en heldig fyr, ham Harry.” Denne gang er det min tur til at grine, før jeg vender mig i hans arme. ”Og hvis han nu er meget heldig, får han måske sex i aften,” driller jeg og snor mine arme omkring hans hals.

”Det ville kun være fair, han har trods alt heller ikke set sin kæreste i to uger snart.” svarer han og lader sine hænder glide ned på mine hofter. ”Stakkels, lille, privilegerede Harry, altså.” driller jeg med forførende stemme, imens jeg planter små kys fra under hans øre til hans kæbe og videre til hans mundvig.

 

”Er du sikker på, at Louis ikke kommer hjem i nat?” hvisker jeg, imens mine hænder leger med kanten af hans t-shirt. ”Hundrede,” svarer han med halvllukkede øjne og hjælper mig med at hive t-shirten over hans hoved. ”Perfekt,” smiler jeg og hiver min egen bluse over hoved.

”Gud, hvor er du smuk.” hvisker han og lader sine hænder glide over den nøgne hud på min mave, hvilket får mig til at fnise. ”Harry! Du ved sgu da godt, at jeg er kilden.” ler jeg, imens gåsehuden breder sig ud over min hud. ”Ja, det er så sødt.” driller han og lader sine hænder glide ned til mine jeans. Med meget forsigtige hænder åbner han dem og skræller dem langsomt af mine ben.

”Hmm, det matcher i dag, var?” driller han og strejfer kanten af mine hvide blonde trusser. Han hentydede til, at mit undertøj næsten aldrig matchede. Før i tiden havde jeg ikke set pointen i det, for de eneste som så mit undertøj, var fyre jeg havde fundet i byen, og i byen havde jeg altid pænt undertøj. Men her på det seneste når nu jeg var sammen med Harry, lagde han selvfølgelig mærke til det.

 

”Jeg tænkte, du ville sætte pris på det.” hvisker jeg stakåndet, da hans fingre endnu en gang strejfer det sarte stof. ”Oh, det gør jeg skam også.” hans læber finder mine og kysser mig aggressivt, hvilket jeg hurtigt gengælder. Han løfter mig forsigtigt op og holder mig under røven, imens mine ben snor sig omkring hans hofter. Med usikre skridt begynder han at gå mod soveværelset, imens jeg blidt bider ham i underlæben, så jeg kan udvikle kysset.

Min ryg bliver banket ind i væggen, og jeg hopper langsomt ned af ham. ”Hvad laver du?” spørger han lettere forvirret, imens han kysser mig ned af halsen. ”Dine jeans,” mumler jeg og åbner hans bælte, hvilket får ham til at stoppe med at trække vejret. ”Er det virkelig så lang tid siden, at du nu hopper ved mine berøringer?” driller jeg og går ned i knæ for at hive hans jeans af.

”Du har altid denne påvirkning på mig,” hvisker han med tunge åndedrag, der får mig til at smile. Mine hænder glider langsomt op ad hans ben og stopper ved hans boxsershort, før jeg rejser mig op igen. ”Her eller soveværelset?” spørger jeg blidt og kysser ham let på læberne, imens jeg leger med kanten af hans boxsershorts. ”Her,” svarer han og åbner min bh, som han smider over skulderen.

Jeg hiver langsomt hans boxsershorts af, imens han lister to fingre ud i hver side af mine trusser og trækker dem ned. Han løfter mig op igen og støtter min ryg mod væggen, før han langsomt trænger ind i mig. ”Harry,” stønner jeg stille, imens mine negle borer sig ind i hans ryg.

 

Harrys POV:

Jeg træder stille ud af badet og dupper mig tør ved hjælp af håndklædet, som hænger bag døren. Eve var gået kold inde i sengen efter runde to, så jeg havde taget mig et bad for at få lysten til hende til at forsvinde lidt. Men lige meget hjalp det. Selv efter det kolde bad kunne jeg stadig ikke lade være med at tænke på hende.

Det havde sikkert noget at gøre med, at jeg ikke havde set hende i to uger. Hvilket også havde været ulideligt. Louis havde flippet ud på mig flere gange, fordi jeg bare havde talt om hende. Og hver gang jeg havde været oppe og banke på hos hende, var der ingen, som svarede. Hvilket stadig irriterer mig lidt. Den eneste grund hun gav mig for hendes forsvinding, var at hun havde brug for noget tid alene. Men det måtte jo være noget med mig.

 

Med lydløse skridt træder jeg ind i soveværelset i et par rene boxsershorts og våde krøller. Eve ligger sovende i sengen kun dækket af den tynde dyne. Et smil glider over mine læber, da jeg ved, at det eneste hun har på er et par tynde trusser. I to lange skridt ligger jeg ved siden af hende med en arm omkring hendes talje. Det er først nu, jeg opdager, at hun rent faktisk taler i søvne.

”jamen jeg elsker ham jo,” mumler hun, hvilket frembringer et kæmpe smil på mine læber. Elskede hun mig virkelig? Jeg havde gået og tænkt i de sidste to uger, om jeg virkelig elskede hende, og at høre de tre små ord fra hende læber, fik mig til at indse, at det gjorde jeg virkelig.

Men hun var ikke færdig med at tale. ”Jeg kan ikke blive ved med at holde det skjult for ham. Vi bliver nødt til at fortælle ham det, Zayn.” Ved hendes ord stivner armen jeg har omkring hende. Hvad fanden talte hun om?! Hvad havde hende og Zayn lavet, som de ikke havde fortalt mig?!

Jeg kravler lydløst ud af sengen og griber min mobil. Ligeglad med at klokken var lidt over et, ringer jeg Zayn op. 

 

***

Dam, Dam, Daaaaam! Hvad tror i, zayn fortæller ham? Og hvordan tager han det mon?

Undskyld endnu en gang for ventetiden, jeg skal nok prøve at blive bedre.. xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...