Awake and Alive-One Direction.

Lucy er ikke som så mange andre 16-årige som bare går ud og drikker sig fuld og fester. Nej! Og hun er også den eneste i hendes klasse som har brunt hår. Hendes bedste veninde Tess holder fest men da hun går hjem hvad sker der så når hun bliver over faldt men bliver redet af en verdens kendt sanger? Og når hendes pleje forældre går under jorden og ingen kan finde dem?

10Likes
10Kommentarer
2679Visninger
AA

18. The older I get.

"The older I get. Will I get over it? It's been way too long for the times we missed. I didn't know then it would hurt like this! But I think, the older I get, maybe I'll get over it? It's been way too long for the times we missed! I can't believe it still hurts like this!"

Jeg vågnede med et højt panisk skrig og jeg svedte, og jeg var helt viklet ind i dynen. Jeg prøvede at rejse mig, men da jeg havde sovet dybt, var jeg helt svimmel og det endte med at jeg faldt ned i mit natbord, med hovedet først. Min dør blev smækket op og ind kom en panisk Niall og Liam, en søvnig Zayn og to forvirrede Harry og Louis. "Hvad skete der?" spurgte Niall og kom hen til mig. Der gjorde ondt i mit hovedet og da jeg havde sat mig mod ham, tog jeg min hånd op til panden og kiggede på blodet der var kommet på min hånd. "Mareridt," gispede jeg og tog mig igen til min blødende pande. "Liam hent en våd klud," sagde Niall og Liam nikkede, vendte sig og løb mod køkkenet. Han var lidt efter tilbage og satte sig overfor mig og jeg flyttede min hånd så han blidt kunne presse kluden mod min pande.

Niall kiggede bekymret på mig og jeg sendte ham bare et beroligende smil, som langt fra var ægte. Liam fjernede kluden og studerede min pande. "Jeg tror du er nød til at få det syet," sagde han og rejste sig og hjalp mig op sammen med Nialls hjælp. Måske vil i gerne vide hvad mareridtet handlede om og selvom jeg er ked af at skulle genopleve det, så blev jeg vel nød til at fortælle jer det. For at gøre det kort og så smertefrit som muligt så ja, to ord: Min Familie. Jeg ved ikke hvorfor jeg lige pludselig drømte om dem, for det var lang tid siden at jeg havde haft mareridt om dem. Og dog, der var en ting der måske kunne skyldtes det. Niall. Måske advarede min underbevidst mig om at jeg sagtens kunne blive såret igen. Nu hvor jeg havde fundet Niall, som jeg virkelig kunne lide, sagde den : "Du for dit hjerte knust, dit fjols! Åben dog øjnene! Han er en ond player og han elsker dig ikke. Du vil aldrig finde sand kærlighed!"

Jeg fik kvalme og jeg bukkede en smule sammen og endte med at sidde på hug med armene omkring min mave. "Lucy," sagde Niall bekymret. "Jeg har det dårligt," sagde jeg lavt og Niall satte sig på hug foran mig. "Kan du gå selv," spurgte han og jeg kiggede overrasket på ham. "Det tror jeg," sagde jeg og prøvede at rejse mig, men kvalmen steg igen voldsomt op i mig og jeg faldt ned på knæ. Min underbevidsthed snakkede igen til mig og blev ved med at komme med kommentarer om at Niall ikke elskede mig. Jeg pressede øjnene sammen og mærkede pludselig Nialls arme omkring mig og jeg blev løftet. Jeg åbnede øjnene og Niall sendte mig et forsigtigt smil. "Louis kører du?" spurgte Niall og kiggede på Louis. Han nikkede og vi gik sammen ud i deres forgang. Niall fik på magisk vis sine sko på uden at sætte mig ned. Vi havde alle nattøj på og hvordan ville det ikke se ud hvis når One Direction kom i nattøj med en pige i favnen?

Vi gik ud i Louis' bil og satte os ind. Jeg blev sidende i Nialls skød, med Niall arme stramt omkring mig. Jeg rykkede en smule uroligt på mig, sikkert på grund af min hjerne der ikke ville holde kæft. "Lucy, er du okay?" spurgte Niall uroligt da bilen begyndte at køre. Jeg svarede ikke, men blev ved med at rykke uroligt på mig. Niall strammede sit greb om mig, hvilket egentlig ikke hjalp. Jeg begyndte at ryste. Jeg kiggede kort på Niall, men lagde hurtigt mit hoved mod hans skulder. Tårerne begyndte at trille og mine skuldre rystede voldsomt. "Shhh-Shhh," tyssede Niall beroligende på mig og lagde sin ene hånd på mit hoved. Det var som om alle de dårlige tanker pludselig forsvandt og jeg trykkede mig tættere ind til Niall. "Lov at du aldrig forlader mig," mumlede jeg hæst. "Aldrig," hviskede han og kyssede min hoved bund. Han nussede min ryg og selvom de dårlige tanker næsten var helt væk, plagede kvalmen mig stadig.

Jeg fjernede mit hoved, tørrede tårerne væk og kiggede Niall lang tid i øjnene. Han sendte mig et skævt smil, som jeg tøvende gengældte og Niall pressede forsigtigt sine læber mod mine og jeg tog hurtigt imod kysset. Jeg kunne høre Zayn le og lidt efter begyndte de andre også at grine og jeg smilede skævt i kysset. "Bare lad som om de ikke er der," mumlede Niall mod mine læber og jeg prøvede at blive lidt mere seriøs, men det endte med at blev nød til at trække mig og jeg flækkede af grin, men mit grin var helt mærkeligt og lavt fordi jeg lige havde grædt. "Lad være med at ødelægge mit kærligheds liv! Er det ikke slemt nok at i har ødelagt mit normale liv?" sagde Niall surt, men kunne ikke skjule grinet, der lå i hans stemme, helt. Jeg kyssede ham i mundvigen og jeg kunne mærke ham hans ånde der blev en smule ukontrolleret og jeg havde sådan en lyst til at smile det største smil nogensinde. Jeg trak mig og bed mig i kinden for at styre det store smil der ellers ville komme. Jeg kiggede ned for nu kom smilet. Han løftede dog mit ansigt, med to fingre og sendte mig et stort smil.

"Vi er her nu," sagde Louis og virkeligheden var tilbage og det gjorde igen ondt i mit hoved og min mave. Jeg prøvede dog selv at gå og det gik egentlig fint, men Niall løftede mig pludselig, uden jeg havde spurgt eller sagt noget. Er det ikke mærkeligt at en person man elsker så meget, kan få dig til at føle dig så forkert? Ja jeg sagde lige jeg elskede Niall. Jeg havde haft svært ved at rigtigt indse det og endnu svære ved at acceptere at jeg igen elskede en person, som måske kunne knuse mit hjerte. Og lige præcis det fik mig til at føle mig så forkert, og jeg havde samtidig dårlig samvittighed i toppen på grund af at jeg beskyldte Niall for noget, som jeg egentlig ikke rigtigt kunne vide noget som helst om. Så det hele rammelede sammen. Hvorfor havde jeg det sådan her? Hvorfor kunne jeg ikke bare glemme min familie og elske Niall, som jeg gjorde? Endnu en ting jeg ikke fatter er at mine følelser kunne ændre sig så hurtigt, men måske var det bare sådan når man var forelsket.

Uden at jeg havde lagt mærke til det var vi inde og sidde i vente værelset. Kvalmen bølgede voldsomt op i mig og jeg holdte mig for munden. "Er du okay?" spurgte Niall som jeg sad i skødet af. "Jeg tror jeg skal kaste op," fik jeg klemt ud og fik hurtigt øje på toilettet og styrtede mod det. Jeg bøjede mig over toilettet, lækkert jeg ved det, og kastede op. Jeg mærkede en hånd slå blidt på min skulder. Da jeg var færdig skyllede jeg ud og vente mig mod den bekymrede Niall. Han fik mig op og stå. Mine ben skælvede under mig og jeg vente mig mod håndvasken og vaskede mine hænder og skyllede min mund for at få den grimme smag væk. Jeg rettede min ryk og fangede først mit eget blege ansigt i spejlet også Nialls. Han sendte mig et lille smil, som jeg prøvede at gengælde, men det gik ikke specielt godt. Jeg kiggede igen på mig selv og på flingen i min pande og jeg førte en finger op til den og mærkede lidt omkring den. Min pande brændte og min finger var helt kold, hvilket gav mig kuldegysninger.

Jeg vendte mig mod Niall. "Undskyld du blev nød til at overvære det," sagde jeg og kiggede kort ned, for derefter igen at løfte blikket. "Hey i det mindste ved jeg at du er smuk selvom du kaster op," sagde han og sendte mig et stort smil. "Måske er jeg smuk, men så er du i hvert perfekt," sagde jeg og sendte ham et lille smil. Han gav mig elevator blikket, smilte stort og sagde: "Du må have slået hovedet meget slemt." Jeg kiggede forvirret på ham og han rystede bare på hovedet, tog min hånd og gik ud af badeværelset. Mit nummer blev kaldt op lige da vi kom ind i venteværelset.

***
Da bilen holdte ude foran huset var jeg utroligt træt og havde hovedpine. Jeg tog mig sammen og prøvede at rejse mig og komme ud af bilen, som de andre allerede var ude af. "Har du brug for hjælp?" grinte Zayn og jeg rystede smilende på hovedet. Jeg steg ud, men med det samme jeg rørte jorden, løftede Zayn mig op og løb mod døren og jeg kunne ikke lade være med at grine. "Zayn! Det der er mit job," grinte Niall og løb efter ham. Zayn og jeg nåede selvfølgelig først til døren og trak i hånd taget, men den var låst. Så kom Niall og kiggede strengt på Zayn, men så flækkede de begge af grin og det samme gjorde jeg. Jeg fatter ikke at Zayn ikke tabte mig. "I er alle sammen nogle fjolser, for det er mig der har nøglen," sagde Louis med et grin i stemmen og låste døren op og vi gik alle 6 ind.

Eller jeg gik ikke. Jeg blev jo løftet. "Jeg tror jeg tager over nu," sagde Niall og tog fat omkring mig og Zayn slap mig og sendte Niall et smil. "Godnat Lucy," sagde han og kyssede min pande. "Godnat Zayn," smilte jeg til ham. "Og Louis... og Harry... og Liam," forsatte jeg. "Godnat Lucy," sagde de i kor. Niall vendte sig og gik mod mit værelse og åbnede, på en eller anden mærkelig måde, døren. Han lukkede den med sin fod og gik hen for lægge mig i sengen og trække dynen over mig. Han tog en stol, som var herinde, og trak den hen ved siden af sengen og satte sig på den. Jeg tog forsigtigt hans hånd og flettede vores fingre. "Godnat babe," sagde Niall og kyssede mig og alting indeni mig bobbelede da han kaldte mig 'babe'. Han trak sig og sendte mig et skævt smil.

"Godnat," sagde jeg og strakte mig for igen at kunne smede vores læber sammen. Jeg trak mig tøvende. Jeg kunne bare kysse ham hele dagen. Er det ikke underligt hvordan mit humør kunne ændre sig så hurtigt? "Sov godt," sagde han og kiggede et øjeblik på mine læber, men han rejste sig og jeg slap hans hånd et øjeblik, men tog den så igen. "Niall vent," sagde jeg og han vendte sig mod mig og kiggede spørgende på mig. "Vil du gøre mig en tjeneste?" spurgte jeg forsigtigt. "Alt for dig prinsesse," sagde han og smilte til mig. "Vil du ikke nok synge for mig?" spurgte jeg og han nikkede hurtigt og satte sig igen. "Hvad skal jeg synge?" spurte han. "Bare et eller andet med Demi Lovato," smilte jeg taknemmeligt til ham. Jeg kan bedre falde i søvn til musik, i hvert fald når jeg har haft en urolig nat. Han tænkte lidt, men begyndte så at synge "Warrior". Jeg elsker virkelig den sang. Jeg lukkede øjnene.

Da han var færdig med den sang han "Nigthingale", og den faldt jeg i søvn til.

***

Da jeg vågnede næste morgen havde jeg det helt modsat end igår. Jeg havde ikke haft onde drømme, hvilket jeg var glad for, men jeg var så usikker omkring mig og Niall. Jeg ved ikke, hvorfor jeg var så deprimeret den ene dag og så glad den anden. Jeg satte mig op i sengen og strakte mig træt. Jeg havde ingen ide om, hvad klokken var overhovedet. Jeg tog mig sammen og stod op. Jeg tog mit nattøj af og tog nogen nyt tøj på, og gik mod køkkenet. Louis sad derinde, men han var også den eneste. "Godmorgen," sagde han og sendte mig et smil. "Godmorgen. Ved du hvad klokken er?" spurgte jeg. "7.22," sagde Louis efter at havde tager et kig på sin mobil. "Skal jeg køre dig i skole i dag?" spurgte han lidt efter. "Hvis du vil, så ja tak," sagde jeg. "Det vil jeg ikke," sagde han med et grin i stemmen. Jeg grinte af ham. "Tak," sagde jeg.

***

Jeg stod nu ved mit skab. Jeg lukkede det og bag ved det kom Tess til syne. "Lucy der er noget jeg bliver nød til at fortælle dig," sagde hun. "Nårh at du har været sammen med Harry," sagde jeg og sendte hende et skævt smil. Hun kiggede overrasket på mig. "Hvordan vidste du det?" spurgte hun. "Først fandt drengene ud af det med mig og Niall, så lagde jeg alle brikkerne sammen til den konklusion at dig og Harry havde været sammen, så var der et skænderi, men det endte alt sammen lykkeligt," sagde jeg med en mærkelig stemme. "Tess du ved du kan fortælle mig alting, ikke?" "Jo. Jeg var bare bange for at du ville blive sur. Undskyld," sagde hun. "Det er helt okay. Jeg fortalte dig jo heller ikke at Niall og jeg var sammen i starten vel?" sagde jeg. "Så du er ikke sur på mig?" "Overhovedet ikke!" "Godt," sagde hun og åndede ud.

"Vent hvad er der sket med din pande?" spurgte hun og hentydede til plasteret der skjulte, hvor jeg var blevet syet. "Jeg havde mareridt og faldt ud af sengen og ind i natbordet ved siden af sengen," sagde jeg. Hun kiggede mig lang tid i øjnene og flyttede lidt på sit øjenbryn. Hun lavede større øjne og gav mig et kram. "Er du okay?" spurgte hun og jeg nikkede. "Men jeg troede ikke du havde drømt om dem i lang tid," sagde hun bekymret og trak sig. Hun kendte mig bedre end jeg troede. Eller også havde hun magiske kræfter og kunne læse mine tanker. "Det har jeg heller ikke. Jeg tror måske det har noget med Niall at gøre. Du ved, jeg har jo aldrig sådan rigtigt bundet mig til nogen, og nu hvor jeg igen elsker nogen, så kan det være at jeg bliver bange for at blive såret. Jeg ved ikke," sagde jeg og slog lidt ud med armene.

"Er det okay hvis jeg måske sover hos dig i nat?" spurgte jeg og hun nikkede og sendte mig et opmunterene smil. Sasha gik forbi os og jeg fik et hurtigt glimt af hende inden hun gik forbi mig. "Sasha vent," sagde jeg og vendte mig om og det samme gjorde hun og jeg blev helt forskrækket. Jeg havde fået et glimt af hendes øje og nu, hvor hun stod stille, var det helt galt. Hendes øjne var røde og det ene var hævet og helt lilla. Jeg gik helt hen til hende og lagde forsigtigt en finger under hendes øje og spurgte: "Hvad er der sket med dit øje?" "Ik' rør mig," sagde hun hæst og slog min hånd væk i resultatet i at hun tabte børene i hendes favn. Han samlede dem hurtigt op og stormede væk. Selvom jeg ikke lige frem var en stor fan af hende undrede jeg mig over hvad der mon var sket. "Mærkelig," mumlede jeg med rynket pande, og vendte mig mod Tess. Det ringede og vi gik begge mod klasse lokalet.

***

Vi sad på Tess' værelse og det var egentlig hyggeligt nok at komme lidt væk fra drengene, og lige nu havde jeg brug for det. Min mobil gav lyd fra sig og jeg tog den op. Det var Niall. Jeg trykkede tøvende på svar og tog telefonen op til øret. "Hallo?" "Lucy! Hvor er du?" spurgte Niall højt. "Øhh... Jeg er hjemme ved Tess-" "Nårh... Jeg var helt bekymret f-" "Det behøver du ikke være. Jeg har det fint," sagde jeg lavt. Tess sendte mig et bekymret blik. "Jeg sover hos hende i nat." Der var stille i den anden ende. Det var sikkert kun nogle få sekunder, men det føltes som en evighed. "Okay. Men... Nej bare glem det. Farvel. Vi ses i morgen, ikke?" Jeg nikkede, men svarede så hurtigt ja. Der blev lagt på og jeg holdte telefonen oppe ved øret i få sekunder, men tog mig så sammen og flyttede den. "Du er ikke okay, Lucy. Hvorfor fortæller du ham det ikke? Jeg er sikker på at han kan lide dig, og han ikke kan og knuser dit hjerte, så bliver jeg nød til at knuse hans ansigt," sagde Tess og lagde sin hånd på mit knæ. "Og for resten så var et altså nemt at høre at du løj." "Jeg er bare forvirret."

-------------------------------------

Undskyld at der er gået så lang tid, men jeg skrev et halvt kapitel også blev jeg totalt deprimeret. Lad mig forklare.

Jeg skal skifte skole fordi at der ikke er flere klasse trin på den skole jeg går på. Vi er 19 i min klasse. 15 skal videre på den skole jeg skal gå på, men vi bliver splittet ud i 3 klasser. 3 tager til en anden skole og 1 skal gå om.

Også er jeg så nedtrykt over at Payzer er ovre. De var mit OTP sammen med Elouner, Zerrie, Klaine og Nuna. Og nu er Klaine også ovre og Nuna blev aldrig til noget så jae....

Nå men her fik i så kapitellet.

~Malle-Musen x

I får lige et billede af min klasse :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...