Awake and Alive-One Direction.

Lucy er ikke som så mange andre 16-årige som bare går ud og drikker sig fuld og fester. Nej! Og hun er også den eneste i hendes klasse som har brunt hår. Hendes bedste veninde Tess holder fest men da hun går hjem hvad sker der så når hun bliver over faldt men bliver redet af en verdens kendt sanger? Og når hendes pleje forældre går under jorden og ingen kan finde dem?

10Likes
10Kommentarer
2705Visninger
AA

13. Rebirthing.

"Rebirthing now! I wanna live for love, wanna live for you and me! Breathe for the first time now i come alive somehow! Rebirthing now i wanna live my life, wanna give you everything. Breathe for the first time now i come alive somehow!  Rigth now! Rigth now!"

Da jeg havde løbet i noget tid stoppede jeg og satte mig tungt op af et træ. Jeg græd og jeg snøftede hurtigt og højt. "Lucy!" Det var Zayn jeg hørte og jeg var helt stille. Jeg ville ikke findes ikke nu selvom jeg fik en smule dårlig samvittighed for han lod ret urolig. Da jeg ikke kunne høre ham længere åndede jeg ud. Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg havde holdt været men det havde jeg altså. Pludselig løb Niall ud fra nogle træer tæt på mig og han fik øje på mig. Han løb hen til mig og satte sig ved siden af mig og krammede mig. Han trak sig og jeg tørrede tårene væk og snøftede igen.

"Er du okay?" spurgte Niall bekymret. Jeg nikkede tøvende. "Jeg forstår bare ikke hvordan Sasha kan vide noget om mine forældre!" sagde jeg forvirret og forsatte så nervøst: "Hør... hørte i hvad hun sagde om mine forældre?" Niall kiggede på mig og rystede så på hovedet. Vi sad lidt i stilhed før Niall rømmede sig og sagde: "Jeg tror hellere vi må finde de andre og tage tilbage igen." Jeg nikkede enigt. Vi rejste os og gik sammen rundt for at finde de andre. "Der er de!" Zayn og Louis kom løbende mod os og Zayn omfavnede mig hurtigt. "Vi var altså ret bekymrede," sagde Louis som nu kom til da Zayn havde trukket sig.

Jeg kunne se at Harry og Liam nu også kom løbende mod os og lod slet ikke Louis komme væk før de lagde armene rundt om mig og Louis. Jeg tænkte som en gal. Hvordan i alverden kunne Sasha vide noget som helst om noget overhovedet. Jeg var blank.

***

Jeg sad i køkkenet med drengene og kiggede ned i min kop te. Jeg havde tænkt over alt det her med Sasha og mine forældre. Og jeg syntes drengene skulle kende historien. Tess kendte den. Jeg vidste at jeg ikke havde kendt drengene i lang tid men det så ud som om vi skulle tilbringe mere tid sammen end jeg havde forventet. "Drenge jeg har noget jeg skal fortælle jer," begyndte jeg og kiggede op på dem. "Jeg syntes i skal høre hvad der skete imellem mig og mine rigtige forældre." Zayn og Liam kiggede hurtigt på hinanden med et sigende blik men kiggede så på mig igen. "Da jeg var omkring 8 år begyndte mine forældre at misbruge mig. Hvis de blev sure eller irriterede slog eller sparkede de mig. Op til flere gange var det så slemt at jeg var nød til ikke at tage i skole dagen efter. Nogle gange gik der uger før jeg kunne gå normalt eller at mine sår var helede eller var væk." Jeg holdte en lille pause men forsatte så.

"Min far drak sig tit fuld og begyndte at klage over hvor slemt hans liv var og det endte altid med at han truede min mor med at begå selv mord. Min mor sendte mig altid ind for at gøre ham glad igen. Hun vidste godt hvad han gjorde ved mig når jeg gik ind til ham men hun var ligeglad... Lad os bare sige det sådan at jeg nok har været flere gange i seng med ham end hun havde. Da jeg blev 12 havde jeg fået nok af dem. Så jeg løb hjemmefra og boede på gaden i 2 år før jeg fandt mine pleje forældre. Det var et hårdt liv på gaden og jeg har oplevet flere ting end i kan forstille jer," afsluttede jeg min tale strøm og jeg vidste også at hvis jeg blev ved med at snakke ville det ende med at jeg begyndte at græde.

De så alle rystede ud og Liam lignede et spøgelse så bleg og udtryks løs som han var lige nu. Der var helt stille og mit hjerte bankede så hurtigt og højt at jeg næsten syntes man kunne høre det bedre end noget andet lige nu. Mit blik blev et smule sløret. Jeg mærkede nogle hænder oven på mine og blinkede hurtigt en masse gange og så at det var Harry da jeg fik det fleste tåre tilbage i kanalerne. "Hey hvis du mangler en skulder at græde ud ved så er jeg her," sagde han med et flirtende smil men jeg vidste det var for sjov og jeg grinte af ham. "Hvad i alverden Harry? Har du ikke en skid siturations fornemmels eller hvad?! Hvordan kan du flirte med hende når hun lige har fortalt dig sådan noget," udbrød Niall vredt.

"Slap af Niall det var bare en joke!" "Du er stadig pisse tavelig," vrissede Niall og rejste sig og forlod os. Jeg kiggede overrasket efter ham. Jeg kiggede på de andre drenge og de så ligeså overraskede ud som jeg følte mig.

Nialls synsvinkel

Mit blod pumpede rundt i årene og jeg var helt oppe at køre. Jeg vidste ikke hvorfor jeg var blevet så sur og det var som om en eller anden havde overtaget min krop. Jeg gik ind på mit værelse og smækkede hårdt døren. Noget indeni mig havde rørt på sig. Et monster havde rejst sig indeni mig da Harry flirtede med hende uanset om det var joke eller ej havde jeg lige nu lyst til at flå ham levende. En kuldegysning faldt over mig og jeg smed mig ned på sengen. Hvad skete der med mig. Jeg følte mig kold og varm på samme tid og jeg havde lyst til at græde og grine på samme tid. Døren blev åbnet og lukket igen og jeg satte mig håbe fuldt op i sengen men blev en smule skuffet da det kun var Louis. "Hvad sker der man? Hvorfor flippede du sådan ud på Harry?" spurgte Louis og satte sig også på sengen. "Jeg ved det ikke," mumlede jeg og rodede rundt i mit opsatte hår så jeg fik voks på fingerne og gled dem hurtigt over mit buske ben.

"Undskyld," sukkede jeg. "Jeg tror bare jeg blev ret påvirket af Lucys historie." "Det gjorde jeg også. Er det ikke forfærdeligt det hun er blevet udsat for. Og hendes pleje forældre er også forsvundet. Hun må have det forfærdeligt." "Hvad tror du vi skal gøre?" "Bare få hende til at tage den med ro. Vi må ikke udsætte hende for for mange omvendinger og store nyheder. Måske skal vi bare holde lav profil." Monsteret blev igen vækket men på en anden måde. Nu havde det ikke lyst til at flå en person mit over men det havde lyst til at slå noget i stykker af ærgrelse. Jeg nikkede dog enigt selvom monsteret skreg NEJ!

***

Jeg bankede på døren og den glade stemme råbte hurtigt kom ind. Jeg åbnede døren og blev mødt af hendes dejlige duft og hendes store smil. "Hej Niall," grinte hun med den mest fantastiske latter jeg nogensinde har hørt. Jeg kunne ikke lade være med at smile. "Hvad så?" spurgte hun og satte sig på sengen. Det så ud til at hun havde glemt alt om hendes forældre. "Jeg ville bare se hvordan du havde det," sagde jeg og satte mig på hendes seng. "Jeg har det fint," sagde Lucy. Hun gjorde et ryk med hovedet så hendes brune hår fløj ud til siderne. Jeg rykkede en smule tættere på hende. "Også vil jeg sige undskyld for episoden med dig og Harry. Jeg ved ikke hvad der gik af mig jeg-" "Det er okay Niall," afbrød hun mig og lagde hendes hånd oven på min og mit hjerte sprang et slag over.

Monsteret spindede og sagde en tilfreds lyd indeni mig. Hun kiggede på vores hænder og sendte mig så et smil med blikket rettet mod mine øjne. Hendes smukke brune øjne fik mig til at rykke endnu tættere på hende. "Og jeg har noget mere jeg vil fortælle dig." Det var ikke mig der snakkede. Det var monsteret der pludselig var blevet til en katte killing. Jeg rykkede endnu tættere og denne gang reagerede hun. Hun kiggede overrasket på mig men jeg sendte hende et skævt smil. Jeg vidste ærligt talt ikke hvad jeg lavede. Jeg lagde min frie hånd på hendes kind og trak hendes ansigt tættere på mit. Da vores læber var få centimeter fra hinanden blev der råbt: "Så er der mad!" Katte killingen blev igen til monsteret og lige nu hadede jeg Zayn der havde kaldt.

Jeg trak mig tilbage og sendte hende et skævt smil inden jeg rejste mig og gik mod køkkenet.

Lucys synsvinkel

Jeg sad på sengen helt forvirret på den ene side men også en smule glad på den anden. Niall havde været få centimeter fra at kysse mig. Kysse mig? Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige til det og jeg var forvirret over hvorfor han havde lyst til at kysse en som mig. Men jeg var dog endnu mere forvirret over hvad der var sket på de sidste på timer siden han pludselig havde lyst til at gøre noget som jeg aldrig nogensinde ville glemme igen. Jeg havde ikke bundet mig til nogen også på grund af mine forældre. Derfor var det så forvirrende at en som Niall der havde flere millioner af piger der ville dø for at kysse ham valgte at ville kysse mig i stedet. Det virkede så surrealistisk. Men noget gjorde mig en smule irriteret eller måske mere irriteret på Harrys vegne. Jeg kunne måske forstå hvis Harry havde prøvet at kysse mig eller at jeg havde været kærester med Niall at Niall så ville blive så sur men ingen af de ting passer.

Jeg rejste mig nu og gik mod køkkenet. De var allerede begyndt og der var en ledig stol imellem Louis og Niall. Provokerende som jeg nu selvfølgelig lige skulle være tog jeg stolen og flyttede den en tak så den nu stod mellem Harry og Louis. De kiggede alle overrasket på mig men jeg øste bare en portion Mixikansk suppe op og begyndte at spise. Jeg ved ikke helt hvorfor men jeg var en smule pissed på Niall. Han ville ikke havde at hans bedste ven skulle joke lidt med mig fordi at jeg havde fortalt historien om mine forældre men selv ville han kysse mig. Efter lidt tids stilhed sagde Niall: "Jeg er ikke sulten mere." Og med de ord rejste han sig og gik. Alle blikke lå igen på mig og jeg lagde skeen i suppen og rejste mig også uden et ord.

Jeg gik ind på mit værelse eller det værelse som jeg sov i og smækkede døren i så hårdt jeg kunne. Nok mest for at Niall kunne høre at jeg ikke var i humør til at snakke lige nu men da jeg vendte mig om sad han på min seng og jeg kiggede først overrasket på ham men sendte ham så et afventende blik. Han rejste sig og gik med hurtige skridt hen til mig. "Undskyld for alt det her. Jeg ved godt du er sur på mig og jeg også godt hvorfor men Lucy.... Jeg tror jeg har følelser for dig," sagde Niall hurtigt undtaget den sidste sætning som han sagde langsomt og forsigtigt. Han trådte et par skridt tilbage da jeg ikke sagde noget og han satte sig igen på sengen.

"Niall... Jeg.. Kys mig," sagde jeg. Han kiggede forvirret på mig. "Kys mig," gentagede jeg. Da han så endnu mere forvirret ud nu satte jeg mig han ved siden af ham og kiggede ham dybt i øjnene. "Kys mig," sagde jeg for tredje gang. "Hva... hv-" "Nej bare shh," sagde jeg og pressede blidt mine læber mod hans. Kun i kort tid også lænte jeg mig tilbage igen og kiggede på ham. Han tog hurtigt fat om mine kinder og pressede så sine læber mod mine og jeg kyssede hurtigt med. Han trak sig og jeg fugtede mine læber. Jeg sendte ham et smil som han gengældte og for tredje gang lagde vores læber sig mod hinanden.

------------------------------------------

Uhh!

Okay jeg har lyst til at skyde mig selv fordi der er gået så lang tid og jeg lover at jeg nok skal prøve at fokusere mere på den her end jeg har gjort for jeg synes faktisk den er god og har en god morale i sig :)

Jeg er bare i så godt humør og også i godt skrive humør. Måske er det fordi Solen skinner, fuglene synger og Ed Sheerans musik kører igennem min hjerne. Så kan man jo heller ikke være i andet end godt humør!

~Malle-Musen :* <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...