Awake and Alive-One Direction.

Lucy er ikke som så mange andre 16-årige som bare går ud og drikker sig fuld og fester. Nej! Og hun er også den eneste i hendes klasse som har brunt hår. Hendes bedste veninde Tess holder fest men da hun går hjem hvad sker der så når hun bliver over faldt men bliver redet af en verdens kendt sanger? Og når hendes pleje forældre går under jorden og ingen kan finde dem?

10Likes
10Kommentarer
2641Visninger
AA

11. Never Surrender!

" I don't wanna feel like this tomorrow I don't wanna live like this today! Make me feel better-I wanna feel better! Stay with me here now and never surrender!"

Vi var hurtigt hjemme og jeg støttede Niall mens han stille haltede ind. Jeg hjalp ham hen på sofaen hvor han stille og roligt lagde sig. Skyldfølsen sad i mig som en torn. "Hvor er der en første hjælps kasse henne?"Spurgte jeg ham. "I køkkenet."Mumlede Niall stille.

Jeg løb hurtigt ud i køkkenet og fandt første hjælps kassen på en høj hylde. Århh... Nu kunne jeg godt bruge Tess' højde.... suk. Jeg fandt også en klud i en skuffe og gjorde den hurtigt våd. Jeg vred den og løb ind til Niall.

Jeg havde lige lagt kluden på pande da de andre drengens stemmer hørtes fra døren. De grinte og snakkede løs. Døren til stuen blev åbnet og ind kom de. Jeg kiggede hen på dem og de stoppede og kiggede forskrækket på Niall som jo lå på sofaen.

De kom hurtigt hen til os stadig med blikket rettet mod mig. "Hvad er der sket?" Spurgte Louis oprørt. "Alex er sket." Sagde jeg og han kiggede undrende på mig. "Bøllen og hans venner kom og han har åben bart noget i mod Niall." For satte jeg.

"Ja det kan man se." Sagde Zayn lige så oprørt som Louis. Jeg tog et rense middel fra første hjælps kassen og smørrede Niall bukser op og lagde en serviet på med rense middellet på. Niall lukkede øjnene i og bed tænderne sammen. "Undskyld." Mumlede jeg og kiggede undskyldene på ham. 

Jeg tog servietten væk og den kolde klud på. Så tog jeg et plaster på og lagde en for binding på. Jeg løb ud i køkkenet endnu en gang og fandt en ærte pose som jeg viklede ind i et håndklæde. Jeg løb ind til Niall igen og lagde det på hans øje. Jeg tog igen kluden og dyppede den på hans kind.

"Wow Lucy hvor har du lært alt det her fra?" Spurgte Harry. Jeg stoppede brat i en bevægelse. Dårlige minder skyllede ind over mig som et vandfald. Jeg rykkede uroligt på mig mens tankerne kørte rundt i mit hoved. Minder om hvordan min far, min rigtige far, havde slået og sparket mig til jeg næsten ikke kunne gå. Om hvor dan jeg var løbet ud på gaden og klaret mig selv til jeg fandt Paul og Karen.

Det prikkede i mine øjenkroge og jeg bed mig hårdt i læben for at stoppe tårene der ellers var på vej. "Lucy?" Spurgte Liam bekymret. Jeg rømmede mig og sagde. "Øhmm jeg har....." Jeg stoppede. De ville aldrig kunne forstå hvordan jeg havde det.

"Jeg... har øh... En slags... " Jeg stoppede igen. Og bed mig i læben hvad skulle jeg sige? "Øhm jeg har afarering på det punkt...." Ende jeg med at sige. De nikkede ikke helt overbevidst men sagde ikke mere.

"øhm jeg... øhm skal lige noget.." Sagde jeg næsten grådkvalt. Jeg rejste mig brat og løb alt hvad jeg kunne mod toilettet. Jeg kunne høre drengene råbe og løbe efter mig men jeg var lige glad. Da jeg var noget derud låste jeg døren efter mig og satte mig op ad døren. Jeg græd og kunne næsten ikke trække vejret. Jeg blev ved med at hulke høj lydt. Mens drengene bankede på døren mens de råbte på mig.

Men jeg svarede ikke og kunne ikke stoppe med at græde og græde og græde og græde.

---------------------------------------

Hej alle sammen det var måske et lidt kedeligt kapitel men jeg synes det hele skulle med ;)

Kapittelernes overskrift er altid navne på sange og det med skråskift er også noget fra sangende i kapittelernes overskrift ;D

Bare så i ved det ;)

Håber i har det godt!

Kærlig Hilsen Malle-Musen ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...