Awake and Alive-One Direction.

Lucy er ikke som så mange andre 16-årige som bare går ud og drikker sig fuld og fester. Nej! Og hun er også den eneste i hendes klasse som har brunt hår. Hendes bedste veninde Tess holder fest men da hun går hjem hvad sker der så når hun bliver over faldt men bliver redet af en verdens kendt sanger? Og når hendes pleje forældre går under jorden og ingen kan finde dem?

10Likes
10Kommentarer
2672Visninger
AA

12. Lucy.

"Now that its over I just wanna hold her Id give up all the world to see that little piece of heaven looking back at me Now that its over I just wanna hold her Ive gotta live with the choices i made And I cant live with myself today"

Jeg vågnede med ekstrem hoved pine og ondt i ryggen. I starten vidste jeg ikke hvor jeg var. Men så skullede alt indover mig som en flod. Jeg rejste mig fra det hårde kolde gulv. Jeg kiggede mig selv i spejlet. Jeg havde sorte render under øjnene og min mascara var smurt ud i hele mit hoved.

Jeg sukkede højt og tog noget toilet papir og gjorde det vådt. Jeg tørrede alt min mascara af og låste døren op og gik ud af bade værelset. Jeg gik ind i køkkenet hvor drengene sad og snakkede lav melt. De lagde ikke mærke til mig og de så rimlig trætte ud. "Undskyld men har i en hoved pine pille?" Spurgte jeg og det dunkede hårdt i mit hoved.

Det gav et ryk i dem og de kiggede alle hen på mig. De kiggede på med mig et ansigts udtryk som ikke kunne tydes. "Jo." Mumlede Niall og rejste sig og åbnede et skab. "Her." Sagde Niall og rakte mig en pille og et glas appelsin juice. Niall satte sig igen og de kiggede alle på mig eller rettere sagt stirrede de over drevet meget på mig. "Tak." Sagde jeg følelses løs. 

Jeg puttede pillen i munden og bundede glasset. "Lucy." Sagde Zayn efter lidt stilhed. "Ja'er?" Sagde jeg. "Er.... du okay?" Spurgte Harry langsomt. Jeg stirrede ham bare ind i øjnene. Der var så stille at man kunne høre en knappe nål falde til jorden. "Øhm...." Sagde jeg. "Det tror jeg...." Sagde jeg lidt efter. De nikkede alle på en gang som om de havde øvet det her mange gange.

"Du må undskylde hvis vi sagde noget forkert." Sagde Liam forsigtigt. "Det må i ikke tænke... Det er bare noget der er sket for lang tid siden som jeg har det ret svært med." Forklarede jeg. "Lucy du skal vide at hvis der er noget du vil tale om tager vi imod dig med åbne arme..." Sagde Louis alvorligt. "Det vil jeg huske.." Sagde jeg og smilte for første gang i dag.

Der var stille i lidt tid. "I er bare de bedste!" Udbrød jeg og krammede dem en efter en. Først Harry så Liam derefter Zayn. Så Louis og til sidst Niall. Jeg trak mig ud af krammet men Niall holdte fast i min hånd. "Og tak for alt hvad du har gjort for mig Lucy." Smilte han af mig. "Det var så lidt." Sagdejeg og gav hans hånd jeg klem før han slap taget i den.

"Nå hvad har i lyst til at lave i dag?" Spurgte Louis friskt. Stilhed.... "Vi kunne spille fodbold på min skole?" Forslog jeg. "Ja hvorfor ikke?" Sagde Liam. 

 

***

"Okay så holdene er Niall, Lucy og jeg mod Harry, Zayn og Liam ikke?" Sagde Louis og vi nikkede alle. "Hvad skal vi spille til?" Spurgte Zayn. "Hvad med 5? Det er et godt tal!" Sagde jeg og de andre nikkede. "Jamen okay så!" Sagde jeg og klappede hænderne sammen. "I starter fordi i er dårligst!" Grinte Louis. "Wow tak Lou!" Sagde Harry sarkastisk.

Harry gav bolden op og spille til Zayn. Liam stod mål og det gjorde jeg også. Zayn driblede ned langs siden og Louis løb mod ham. Louis lavede en glidende tackling men Zayn nåede at drible uden om ham og skød bolden til Harry. Niall skulle lige til at tage bolden fra ham da han snublede over sin egne fødder og nu lå på jorden og grinede.

Jeg var nu helt alene mod Harry. Han skøb bolden hårdt afsted og hvis jeg ikke havde smidt mig højt op i luften havde den siddet lige i krydset. Jeg lå nu på jorden med bolden knurrende ind i mit skød og smilede som et lille barn i en slik butik. "Sådan Lucy!" Skreg Louis der var kommet på benene igen. Det var Niall også og han svingede med armene som en sindsyg for at vise jeg skulle spille til ham. 

 

***

Det stod nu 4-4. Vi havde lige nu en Time-Out og vi stod i en lille ring med hovederne tæt sammen. "Lucy er det okay jeg tager mål? Jeg er pænt træt!" Mumlede Niall. "Okay." Sagde jeg. 

Vi stillede op. Det var dem der skulle give bolden op. Harry spillede til Zayn som spillede til Harry igen. Jeg løb op mod ham og tacklede ham og driblede videre med bolden. Jeg skød Louis som driblede videre og jeg løb med op. Louis skød bolden ind over hvorefter jeg satte bolden lige op i krydset. "YES!" Skreg jeg og løb hen til Louis og gav ham et kram. Niall løb hen til os og krammede med. 

Louis og Niall løftede mig op i en konge stol og jeg grinte højt. "Se hvem lille frøken pisse opmærksomheds krævende er sammen med?" Sagde en spydig stemme bag os. Niall og Louis satte mig ned og vi vendte os alle tre om. Zayn, Harry og Liam var også kommet hen til os. Der stod Sasha, Alex, Rayn og Jack. 

"Og se der er lille Niall. Tak for sidst." Hånede Alex. Jeg kiggede op på Niall som stod med et følelses løst ansigts udtryk. Niall tog en dyb ind ånding og sagde. "Jeg tror det ville være bedst hvis i gik." "Nårh den lille baby kender stadig ikke sine over mænd." Sagde Alex. "Det kan da ikke være dig selv du mener!" Sagde jeg koldt. "Som om du skulle snakke med de forældre du har!" Udbrød Sasha hårdt

Hendes udtalelse tog pusten fra mig. "Hvad ved du om mine forældre?" Grispede jeg. Hun grinte hånligt. "Jeg ved mere om dig end de fleste." Sagde hun spydigt. "Fx at du løb hjemme fra på grund af..." Nu havde jeg hørt nok jeg jeg vendte rundt på hælen og løb ind imellem drengene og skyndte mig hen mod skoven som lå tæt på skolen. Alle minderne skullede indover mig og tårene trillede ned af mine kinder. Hvordan kunne hun vide noget som helst om mig og min familie? Jeg kunne høre drengene løb efter mig men jeg løb så hurtigt mine ben kunne bære mig. Væk... Væk for alting....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...