Total Eclipse Over The Heart ~ One Direction {13+}

Da 17-årige Alison Evans kommer ud for et biluheld, vender hendes gamle bedsteven, Louis Tomlinson tilbage til byen. Alison mistede sine forældre for over et år siden, men prøver at glemme det ved at drikke. Louis ser hendes livs store nedture og skrækkelige stedforældre med hjertet som øjne.
I et forsøg på at genoprette hendes liv lader han hende flytte ind i drengens fælleslejlighed.
Men når Alison tager imod hjælpen, støder hun ind i ind i en af Louis’ livsglade venner. Sammen danner de efter kort tid, et forhold. Men er en lykkelig sjæl og en ulykkelig sjæl en god kombination? Eller er det, det bedste for Alison med en som ham? Ikke mindst er der det vigtige spørgsmål, kan deres kærlighed fjerne formørkelsen der hænger over Alisons liv?


100Likes
126Kommentarer
11479Visninger
AA

14. Torn

Alisons synsvinkel


Jeg bredte skulderene ud for at virke større, da jeg kiggede tilbage på den lille blegfede dreng som havde stået og stirret vredt på mig i flere minutter. Hans fede flæskeansigt fortrak sig i en yderst ækel grimasse og rakte tunge af mig, før han skred.

’’Hvad gik det ud på? ’’ spurgte Liam og vendte sig om fra sin snak med kassedamen. Jeg var inde på en tank sammen med Liam og Niall i udkanten af Doncaster. Det var blevet eftermiddag og vi var på vej tilbage til London.

Niall snuste rundt i slik-afdelingen, samtidig med han holdt øje med den pigegruppe som hvinede over ved Dvd’erne, imens de pegede i smug og grinte.

’’Ikke noget ’’ svarede jeg hurtigt og smilede skævt til ham.

Liam løftede et af sine bryn helt op i panden og vekslede blikke med kassedamen, før han fortsatte hen til mig. Hans hånd lagde sig på min lænd og begyndte at skubbe mig ud af den selvåbnende glasdør.

’’Niall! ’’ råbte Liam, idet glasdørene lukkede igen. Niall dukkede dog op og gik smilende ud til os. Han vinkede akavet til pigegruppen og løb hen mod bilen som holdt midt i solen.

Skønt med solvarme sæder. 

’’Alison, jeg gider ikke stå her hele dagen! ’’ Jamrede Niall pludselig ved min side, så mit blik farede over på ham i forskrækkelse. Niall stod og holdt bildøren åben for mig ind til bagsæderne, med hånden som skygge for solen.

Solen føltes ekstra stærk for vores øjne, eftersom vi befandt os i Oktober måned og sol ikke længere var et almindeligt syn.

’’Du tager ikke skade, Niall ’’ sagde jeg og bevægede mig ind på de varme sæder. Det varme læder føltes ubehageligt mod mine shorts-klædte ben.

Det var kun Niall, Liam og mig som kørte hjem i Louis’ bil i dag, de andre tog taxa. I starten havde det kun været Zayn som gad tage en taxa, men så ville Harry holde ham ved selskab og Louis ville snakke med ham for at få tingende på plads.

Men det kom de ikke. Zayn havde sluttet hvad end der var der lå imellem os og intet kunne jeg gøre ved det. Jeg tvivlede sådan set også på og jeg overhovedet ønskede ham tilbage. Han ville ikke engang kigge på mig i morges, da vi alle stod op.

Jeg havde siddet og grædt i næsten en time ude på toilettet efter han var gået og ligget vågen det meste af natten. Han var seriøst en idiot.

Liam satte sig ind på forsædet bag rattet og spændte sin sele i en yderst let og ugennemskuelig bevægelse. Liam var yndefuld? Det troede jeg aldrig jeg kunne sige om en dreng. De er så klodsede og bøvede. Men åbenbart ikke Liam. 

Hans brune øjne fangede mit i bakspejlet, da han kiggede op i det for at tjekke efter billister bag os.

’’Er du okay? ’’ Spurgte han pludselig og tændte for bilen. Niall kiggede fra Liam til mig et par gange og løftede brynet. Alison Evans er aldrig okay.

 

’’Jeg har det helt fint ’’ mumlede jeg og satte et svagt smil på, hvilket mystisk nok mindede mig om Zayn. Jeg sendte også altid ham svage smil, når jeg var trist, for at få ham til at tro jeg havde det fint.

Zayn var ikke inde i mit liv på den måde længere. Hvorfor gjorde tanken mig trist? Zayn var bare Zayn.

’’Godt ’’ Liam kørte af sted væk fra tanken og kiggede et par enkelte gange på mig oppe i bakspejlet. Det irriterede mig, så jeg lod hele tiden som om jeg havde travlt med at kigge ud af vinduet.

Min far havde tit taget mig med ud for at kigge på fugle, da jeg var mindre og det var lige så kedeligt som denne udsigt.


’’Det hele skal nok blive godt igen ’’ brød Niall tavsheden og vendte sig om, for at se mig i øjnene. Liam nikkede anderkendende og sendte mig et alvorligt blik i bakspejlet.

’’Alt er fint, Niall. Helt ærligt ’’ løj jeg og bed mig i underlæben. Dårlig vane. Min mor kunne altid læse mig på den måde. Der var en grund til jeg aldrig kunne lyve mig ud af huset.

Niall lagde hovedet på skrå og rynkede panden. ’’Du lyver ’’ sagde han mistænksomt. Jeg holdt et suk inde og lagde panden mod bilruden.

’’Zayn overdriver, han bliver god igen ’’ konstaterede Niall og smilede overbevisende. Jeg orkede ikke engang at svare stædigt imod, så jeg lod bare være med at svare. Om Niall så havde ret eller ej, så var jeg komplet lige glad.

 

¤      ¤      ¤


’’Nej ’’

’’Jo’’
’’Nej, Louis! ’’

’’Jo! ’’ -  ’’Jeg mener det, jeg vil ikke! ’’ vrissede jeg spydigt og stirrede ondt og direkte ind i Louis øjne. Jeg håbede det skræmte ham, så han ville skride ud fra mit værelse og lade mig være. Mit ønske gik tilsyneladende ikke opfyldelse.

’’Jo, Allison kom så! ’’ svarede Louis bestemt og greb fat om mit håndled og strammede nok til, at jeg ikke ville kunne vriste min hånd fri. Louis forstod ikke en skid.

Louis havde stået i lang tid lænet op af min lukkede dør med armene og kors og et bestemt ansigtsudtryk. Han prøvede at tvinge mig til at bruge lidt tid sammen med ham og drengene. Hvad han ikke fattede, var at jeg ikke havde lyst.

Overhovedet ikke. Især ikke med Zayn, den klovn.

’’De bider ikke, det ved du da godt ’’ lo Louis og daskede mig blidt over min ene overarm. Drengen løj mig lige op i fjæset. En af dem bed fra sig, det havde jeg skam fundet ud af. Jeg sukkede og stirrede på vores hænder som om mit blik kunne få hans hånd til at slippe.

’’ Louis jeg vil altså ik ’’ – ’’ Jo Allison! Vi vil bare lave noget sjovt og hyggeligt med dig, kom nu med! ’’ afbrød Louis og grinte lidt højere over mit forsøg på at slippe fri.

’’Kom så! ’’ jublede han og rev mig med sig ud af døren, før jeg nåede at brokke mig igen. Vi endte i stuen hvor Harry stenede fjernsyn, Zayn og Liam snakkede og Niall sms’ede løs på sin mobil. De så alle travlt beskæftiget ud.

Zayn så bare dum ud.

’’ Hey, Aliiiisoooon! ’’ udbrød Niall og trak ud i mit navn.  Jeg lavede et nik og så Zayn kiggede op på mig, da mit navn blev nævnt. Siden i går, havde hans blikke været fyldt med sorg og tristhed.

Jeg satte mig i sofaen vedsiden af Harry som smilede stort og lagde armen over ryglænet bag mig. Jeg kiggede mistænksomt på ham ud af øjenkrogen og lo inderligt. 


’’ Lad os lade være med at være så asociale, venner ’’ lo Louis og slog ud med armene for at virke mere overbevisende, det fik ham dog bare til at se desperat ud.

’’Uha, er man begyndt at bruge pædagogiske ord, Louis, huh? ’’ mukkede Harry og himlede med øjende. Zayn fnyste og kiggede ned i bordet, samtidig med Liam kiggede undrende rundt på os alle. Negativitet spredte sig som røg rundt i rummet.

’’Hold nu op, lad os lave noget ’’ Svarede Louis bestemt og sukkede lettere irriteret. Der var noget galt, jeg kunne mærke det.

 

¤      ¤      ¤

 

Zayns synsvinkel

Der lå en tavs og pinlig stilhed over os, da vi låste døren efter os og bevægede os ned mod byen. Louis havde direkte tvunget os til at lave et eller andet sammen, alle sammen.

Ingen turde sige nej, men Harry havde været fremme i skoene, til at svare ham stædigt imod tidligere. Alt var ikke som det plejede. Der var stille og negativ energi overalt omkring os. Jeg spekulerede lidt over om det var fordi jeg havde droppet Alison.

Liam holdt øje med både mig og Alison konstant med løftet bryn. Han vidste jeg havde gjort det forbi. Det gjorde de alle, men han vidste ikke om der forgik mere.

Jeg snakkede ikke med Alison og gjorde alt for at lade være med at kigge på hende, Men når mine øjne så landede på hende, gik et sus af forvirrede følelser igennem mig.

Jeg følte mig forelsket og tiltrukket af hende, men jeg var stadig sur over hun ikke var til at stole på. Hun gjorde hvad der passede hende, hvilket pissede mig af.

Vi blev stoppet af et par piger et par gange og fik skrevet nogle autografer og taget nogle billeder. Altid med Alison som fotograf, men hun virkede til at være ligeglad.

En rødhåret krøltop trak mig pludselig ind i et kram lige idet et nyt billede blev taget og alle vores smil blev sat op. Jeg fik en ubehagelig fornemmelse af at stå og kramme en anden pige, men hvad skulle være de ubehagelige.

Hun var bare en fan og jeg var ikke sammen med Alison længere. Hvorfor var Alison i mit hoved hele tiden? Hun burde ikke være velkommen.


Rødtoppen gav endelig slip for mig og smilede frækt til mig, før hun forsvandt med de andre piger. Det skræmte mig dog lidt, da hun lignede en der højest var fjorten. Nybagte teenager burde ikke være hverken frække og perverse. Det er for ulækkert.

’’Der, der! ’’ råbte Harry pludselig og pegede hen på en bar, hvor man kunne se hvordan der konstant blev skiftet farvet lys ud igennem vinduerne. Der stod også et par mennesker udenfor og røg eller snakkede beruset til hinanden.

Liam træk på skulderen og nikkede så. Han var desuden altid ligeglad med hvor vi gik hen. Han kunne sikre sig aldrig at blive fuld på grund af det med hans nyre.

Vi gik stille derhen og blev lukket ind med det samme, selv Alison som egentlig kun var sytten. Der stod med stor fed skrift udenfor at man skulle være atten, men vagten var vist ligeglad.

Jeg fulgte med de andre hen i baren og fik bestilt noget at drikke, udelukkende bare for at lave et eller andet. Så hvorfor ikke drikke alkohol og vågne op i morgen med tømmermænd. Så skulle vi ikke bekymre os over om Louis ville hive os alle med ud af døren igen.

En rødlig drink blev placeret foran mig, men glasset var hurtigt tomt da jeg satte det ned på bordet igen efter at have drukket. Niall nippede til en af samme slags og satte sig på barstolen vedsiden af mig.


’'Hvad har du tænkt dig at gøre, Zayn? ’’ spurgte Niall alvorligt og rynkede panden. Jeg bestilte noget mere at drikke og træk på skulderende.

’’Hvad mener du? ’’ mumlede jeg og kiggede ud i luften. Jeg hørte Niall sukke højt og stille sit glas fra sig på det glatte bord. En ny sang blev sat på og der blev skruet op for højtalerne, men jeg kunne stadigvæk høre Niall.

’’Det ved du godt selv. Har du tænkt dig at ignorere hende resten af dit liv? ’’ vrissede Niall, så det skræmte mig en smule. Niall var næsten aldrig sur og i dårligt humør. Desuden skældte han mig ud på grund af det med mig og ’hende’. Selv en idiot kunne regne ud, at ’hende’ var Alison.

Jeg drak hurtigt mit nye glas til bunds og mærkede gnister slå rundt i mine åre. Niall var ikke sjov at være sammen med længere.


’’Det ved jeg ikke ’’ svarede jeg tilbage og fik øje på Louis som stod og stirrede på os med et skarpt blik. Han var sikkert stadig sur over Alison skred den nat, hvor kun jeg var hjemme.

Niall fnyste. ’’Jeg synes bare du skal få styr på alt det lort. Ingen af os kan klare det ’’ sagde Niall og sendte sin alvorlighed ud gennem sine øjne.

’’Det valg du tog i går, går ud over os alle, Zayn. ’’ fortsatte han og skubbede sit glas hen over bordet for at få en mere.

Jeg kiggede på ham med et forvirret ansigtsudtryk. Var det at jeg havde slået op med Alison, gået ud over dem alle? Selvom tanken var for dum, så kunne jeg godt se pointen. Der var så meget negativ energi og drama derhjemme siden vi kom hjem. Der var ikke til at finde ro.

’’Jeg finder på noget, bare rolig ’’ beroligede jeg ham og vidste ikke engang om det var løgn. Niall nikkede stumt og drak af sin nye drink.

Han kiggede op og stirrede længe på mig med sine dystre blå øjne, som ellers plejede at være så søde og venlige. Men ikke i dag. Jeg sank en klump og prøvede at ignorere ham.

’’Jeg synes du skal få styr på det nu, Zayn ’’ sagde han. Jeg drejede hovedet og kiggede igen på ham. Han mente det virkelig. Men hvad fanden skulle jeg gøre? Om så jeg selv ville eller ej, så ville Alison aldrig tage mig tilbage. Jeg havde knust hende som et ondt monster i går aftes.

’’Okay ’’ svarede jeg og rejste mig uden den fjerneste ide om hvad jeg skulle gøre, men noget skulle gøres ellers ville dette forsætte. Jeg kiggede rundt på de fulde tosser og dullerne som dansede under de flagrende og skindende lys som skiftede farve, ude på dansegulvet.

De eneste jeg kendte, jeg kunne få øje på, var Niall som stadig sad og jagttog mig og Louis som stod og snakkede med bartenderen i baren.

Ingen Liam, Harry og Alison.

Jeg snoede mig forbi de dansende kroppe som bevægede sig overdrevent i takt til musikken og prøvede at finde ud af hvor de kunne være. Jeg kunne hverken skimte Harrys krøller, Liams strithår eller Alisons lange mørke hår, noget sted over alle hovederne.

Hvor kunne de være? Vi havde fulgtes herind.

Jeg fandt vej hen til toiletterne og kiggede ind på herretoilettet, uheldigvis kunne jeg ikke kigge efter hende på damernes. 

Jeg hørte en hæs og velkendt latter i nærheden og fulgte desperat lyden. Latteren var ikke til at tage fejl af. Jeg vidste hvem det var og jeg havde brug for hjælp. Harrys smilende ansigt kom endelig til syne. Jeg løb hurtigt hen til ham og rev ham væk fra den blondine som han stod og grinte med.

’’Harry, hvor er Alison? ’’ spurgte jeg og kiggede rundt, men hun var der stadig ikke. Harry løftede forvirret et øjenbryn.

’’Det ved jeg da ikke ’’ svarede han flabet og prøvede at dreje sig om til blondinen igen, men mit stærke greb, holdt ham hvor han var. Der var ikke tid til at være flabet.


’’Fulgtes hun ikke med dig? ’’ jeg kiggede dybt og alvorligt ind i hans grønne øjne. ’’Jo, men hun mødte en hun kendte og gik med hende ’’ mumlede han forvirret og stirrede på min hånd på hans arm. Jeg slap hurtigt og trak hånden til mig.

’’Hvem var det, hvad hed hun? ’’ udbrød jeg panisk. Den sidste pige Alison havde været sammen med, havde fået hende til at tage stoffer.

’’Det ved jeg altså ikke, Zayn. Hun mødte hende ved indgangen og fulgtes med hende ’’ svarede Harry træt. ’’Hvor gik de hen? ’’

Harry kiggede sig rundt som om ingen måtte høre det. ’’De gik vidst om bag baren, tror jeg nok ’’ svarede han omsider og begyndte at se urolig ud.

’’Zayn hvad sker der? ’’ Spurgte han uroligt. Jeg bed mig i læben og tog mig til hovedet. Hvis hun havde rodet sig selv ud i noget igen, vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre.

’’Hun er bare fuldstændig væk ’’ hviskede jeg igennem larmen, tvivlende på om han kunne høre det. Men Harry nikkede og skubbede blidt til mig.

’’Lad os tjekke om hun stadig er der ’’ sagde han og fulgte mig med tilbage den vej jeg var kommet fra til baren igen. Vi forsatte hen til det tæppe som de ansatte gik igennem når de skulle frem og tilbage.

’’I kan ikke gå derind, det er kun for dem der arbejder her! ’’ udbrød en piget stemme og rev tæppet til igen. En sorthåret pige med store brune øjne stirrede vredt på os. Hvordan fanden var Alison så kommet ind?

’’Vi skal kigge efter nogle der ’’ sagde Harry og smilede. Sikkert for at charmere hende blød. Det plejede at virke.


’’Desværre, der er ingen adgang ’’ svarede hun koldt og prøvede at undgå at kigge på Harry som borede sine øjne ind i hendes.

’’Men, det er virkelig vigtigt! ’’ brummede jeg og slog ud med armene. Pigen sukkede og rullede snobbet med øjende.

’’Jeg kan kigge efter for jer, hvordan se ser han eller hun ud? ’’ sukkede hun igen, bare højere og mere dramatisk.

’’Hun hedder Alison, hun har langt mørkt hår og ’’ – ’’ Det er fint ’’ afbrød pigen Harry og sneg sig ind gennem tæppet.

Jeg trippede utålmodigt med fødderne. Den åndsvage snob kunne godt skynde sig lidt. Harry kiggede beroligende på mig og blinkede med det ene øje.

Tæppet blev flået til side og pigen fra før kom løbende ud. Bare helt rød i ansigtet og med sved i panden. Hun lignede en som havde set et spøgelse.

’’Vi skal have fat i en ambulance ’’


~ Torn | Natalie Imburglia

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...