Total Eclipse Over The Heart ~ One Direction {13+}

Da 17-årige Alison Evans kommer ud for et biluheld, vender hendes gamle bedsteven, Louis Tomlinson tilbage til byen. Alison mistede sine forældre for over et år siden, men prøver at glemme det ved at drikke. Louis ser hendes livs store nedture og skrækkelige stedforældre med hjertet som øjne.
I et forsøg på at genoprette hendes liv lader han hende flytte ind i drengens fælleslejlighed.
Men når Alison tager imod hjælpen, støder hun ind i ind i en af Louis’ livsglade venner. Sammen danner de efter kort tid, et forhold. Men er en lykkelig sjæl og en ulykkelig sjæl en god kombination? Eller er det, det bedste for Alison med en som ham? Ikke mindst er der det vigtige spørgsmål, kan deres kærlighed fjerne formørkelsen der hænger over Alisons liv?


100Likes
126Kommentarer
11440Visninger
AA

10. She is Gone

Alisons synsvinkel


Det var snart tre uger siden jeg var blevet udskrevet fra hospitalet efter biluheldet og var flyttet hjem til Louis og hans venner. Selvom jeg ikke ville indrømme det, så var jeg glad for at være der.

Drengene havde taget mig med ud på hospitalet i dag, så jeg kunne få fjernet den åndsvage forbinding på min arm. Lægen havde for en sikkerhedsskyld, besluttet sig for at tage en røntgen-scanning af min arm, fordi han synes den så mere hævet ud end den burde.


’’Hmm ’’ mumlede lægen og satte hånden til hagen, da han studerede billedet af min arm, på den fladskærm der hang vedsiden af ham. Louis satte sig nervøs frem i sofaen henne i hjørnet og kiggede med på skærmen med urolige, men dog også lidt for nysgerrige øjne.

Niall spiste en pose vingummier i smug for lægen, fordi han ikke vidste om man måtte spise herinde. Men han var for sulten til at lade være. Så hver gang lægen vendte sig om mod drengene for at sige noget, smed Niall posen over på Liams skød og smilede uskyldigt.

’’Har du dyrket motion eller noget, samtidig med din arm var brækket? ’’ spurgte han og gav sig til at mærke på min arm med et spøjst blik.

Jeg kiggede over på Zayn i øjenkrogen og så ham grine lydløst i smug. Blodet strømmede til mine kinder og nervøsiteten fugtede min pande. Zayn formåede at grine lydløst, så ingen andre end mig opdagede det. Jeg bed tænderne hårdt sammen og gav ham et anstrengt blik. 

’’Jeg har været ude og gå nogle ture, ikke andet ’’ løj jeg og prøvede at give ham et smil. Lægen nikkede og skrev noget ned på den blok han havde på skødet.

Harry kiggede spørgende over på Zayn og skød et øjenbryn i vejret. Zayn sad stadig og grinte som en idiot. 

’’Okay det er fint, ring og bestil en tid, hvis du for smerter i armen eller noget ’’ smilede lægen og rejste sig op. Drengene tumlede op af sofaen og smuttede ud af rummet, lige efter mig.

’’Sååå? ’’ spurgte Harry langtrukkent og smilede bredt. Zayn kom op vedsiden af mig og tog min hånd med et let klem. Niall hviskede et eller andet til Louis, hvor jeg både kunne høre Zayns og mit navn.

Drengene vidste godt at jeg datede Zayn. Jeg havde selv indrømmet det dagen efter jeg havde sagt at der intet var imellem os, men jeg var bare stadig bange for Louis ikke brød sig om at hans bedste venner datede.

Louis smilede og nikkede. Nej, han havde vidst accepteret det.

’’Hvad skal vi nu? ’’ spurgte Harry efterfølgende og snuppede en vingummi fra Niall, som bare sukkede og kiggede fornærmet på ham.

Liam fnøs og kiggede sig rundt på de hvide gange med alle de blåklædte ansatte. De var ligesom smølfer.

 

’’Ud her fra ’’ Fortsatte Liam og snoede sig udenom en cafeteriadamens rullende buffetbord som stod i vejen lige præcis på midten af gangen. Louis nikkede ivrigt og vinkede til en lille pige som betragtede drengene med store øjne og åben mund.

’’Vi kunne da tage ud i Hyde park en tur? ’’ spurgte Harry igen og kiggede i forventning rundt på os alle. Liam rystede på hovedet.

"For mange fans" -  ’’Hvad så med biografen? ’’ forsøgte Harry sig igen.

’’Nej ’’ svarede Niall hurtigt og smed sin tomme vingummipose ud i en skraldespand.

’’London Eye? ’’ - ’’Hmm, nej ’’

’’Skøjtebanen? ’’ Vi begyndte alle at grine af ham.  ’’Det er stadig kun efterår ’’

'’Åh, i er jo kropumulige! ’’ stønnede Harry irriteret og skubbede en tot hår væk fra panden med en koldset bevægelse. Louis, Zayn og Niall grinte højlydt af ham, så kun mig og Liam stod tilbage som de tavse.

’’Kan vi ikke bare tage hjem? ’’ spurgte Zayn og rynkede panden hentydet til Harry, som bare himlede med øjnende af ham.

’’Fint ’’ mumlede han og fulgte med os andre ud fra hospitalet.

 

¤       ¤      ¤

 

Vodkaflasken lavede en klam og ubehagelig slumre-lyd  da jeg tog endnu en tår af den og lænede hovedet tilbage i fryd.

Efter vi kom hjem fra hospitalet havde jeg besluttet mig for lidt alene tid og noget alkohol for at få mig til at slappe lidt af. Hvis Zayn så mig, ville han sandsynligvis blive rasende. Han havde trods alt fjernet flasken fra mit værelse en gang før, da han sidste gang opdagede at jeg havde drukket mig fuld.

Jeg skubbede tankerne om Zayn til side og fyldte mig selv på med flaskens indhold igen.

Trods at jeg godt kunne lide at være her, måtte jeg ud af dette hul. I hvert fald bare i nogle timer, jeg savnede at have tid for mig selv, uden alt drengenes nærvær.

Jeg klikkede mine negle mod glasflasken og nød min egen larm. Jeg havde vel også lov. Mest af alt, så havde jeg lyst til at tage en tur til min hjemby Doncaster. Der var altid så dejligt at være, selvom det mindede mig om min fortid.

Og mine forældre og lillesøster. Jeg kunne stadig tydelig huske min fars dejlige brune øjne, min mors skønne personlighed og Elenas lyserøde kinder og dejlige smil, trods hun manglede de to forreste tænder.

Jeg savnede dem mere end noget andet.

Hvis jeg alligevel skulle til Doncaster, så kunne jeg vel besøge deres gravpladser på kirkegården og måske ligge nogle blomster. Det havde jeg altid gjort, da jeg boede hos de andre plejeforældre, jeg havde før Caroline og Jason.

 

Caroline og Jason lod mig nemlig aldrig gå udenfor, medmindre jeg skulle i skole. Jeg skulle være starten på et universitet dette år, men jeg havde ingen penge og Caroline havde altid sagt at jeg ikke behøvede at gå der.

Jeg måtte udtænke en plan som var genial nok til at drengene ville hoppe på den, for jeg vidste hvis jeg bare sagde at jeg ville tage en tur til Doncaster, så ville de sige nej og låse mig inde hvis jeg prøvede at flygte.

Specielt Zayn og Louis ville være meget imod det. Jeg sukkede og tog endnu en slurk af det stærke Vodka fra flasken. 


¤      ¤     ¤

 

Jeg listede mig hen bagved sofaen hvor Zayn, Liam og Niall sad og satte mig på knæ lige bagved Zayn og gav hans kind et kys.

Han fik lidt af et chok og rystede en smule. ’’Hey ’’ smilede han varmt og drejede hovedet lidt så han kunne se mig.

’’Hey ’’ efterabede jeg i samme tone og gav ham et sødt smil. ’’Hvad laver du? ’’ spurgte han stille og lagde hovedet på skrå.

Louis som sad vedsiden af tv’et i en lændestol, kiggede hen på os i et godt stykke tid. Men til sidst smilede han bare drilsk og vendte hovedet over mod Harry som prøvede at føre en samtale med ham om en pige han havde mødt tidligere i dag.

 

’’Jeg lister mig ind på dig ’’ lo jeg og plantede et kys på hans kind igen. ’’Det er du god til ’’ sagde han prikkede til min næsetip med sin pegefinger.

’’Nej! ’’ skreg Louis pludseligt med sit blik rettet mod skærmen hvor der var fodbold.

’’Jeg gider ikke se på det lort mere ’’ brokkede Louis sig og greb ud efter fjernbetjeningen som Niall sad med. Han slukkede og lænede sig sukkende tilbage i sofaen. Typisk, drenge, de gjorde altid så meget ud af det med fodbold.

Det var bare fodbold, forhelvede. Voksne mænd i silkeshorts og lange strømper som render rundt og sparker til en bold med luft i.

 

’’Så lad os tage i byen! ’’ jublede Harry og sprang op fra sofaen. Niall skulle lige til at sige noget, men klappede hurtigt munden sammen igen, da Harry sendte ham et forventningsfuldt blik.

’’Jeg er med! ’’ sagde Liam og rakte hånden i vejret. Zayn kiggede kort på mig, men nikkede så.

’’Så lad os gøre det ’’ sagde Louis og smed fjernbetjeningen fra sig på stuebordet og hoppede op fra sofaen. Niall gjorde det samme og så stod de alle sammen til sidst og stirrede idiotisk på mig.

Niall trådte forsigtigt frem mod mig. ’’Skal du ikke med, Alison? ’’ spurgte han og smilede skævt. Jeg rejste mig forsigtigt op og rystede på hovedet. ’’Nej, jeg bliver hjemme ’’sagde jeg og så deres smil falme.

Zayn og Louis vekslede mistænksomme blikke, hvilket fik det til at svimle for mig, for jeg vidste at de begge var kloge nok til at regne ud hvad jeg havde gang i og sagtens kunne aflæse mit kropssprog. Zayn nikkede til sidst og snoede sig udenom sofaen og trådte hen til mig med tre lange skridt og rørte blidt min arm.

 

’’Jeg bliver bare her sammen med dig ’’ smilede han og kiggede på de andre drenge som nikkede tavst. ’’Skal vi ikke tage af sted så? ’’ spurgte Liam og fik et nik fra dem alle endnu en gang. De gik alle sammen ud i gangen og tog deres sko på.

’’Hyg jer! ’’ råbte Harry og grinte højt, især da Louis rystede på hovedet. ’’Husk, at vi har naboer! ’’ sagde Louis og lukkede døren hårdt i for at virke dramatisk. Endnu en gang var jeg alene med Zayn.

Vi grinte og slog armene om hinanden. Ikke for nogen grund, vi havde bare begge en længsel efter et varmt kram. 

’’Er du træt? ’’ Spurgte hans hæse stemme stille ind i mit øre og trak mig tættere ind til sig. Jeg kunne føle hans kropsvarme igennem min tynde top og nød det. 

Jeg bed mig forsigtigt i underlæben og rystede kort på hovedet som svar. Han undslap et sjovt grin og kyssede mig heftigt. Han kyssede mig videre i lang tid og jeg kunne mærke på hans læber at han smilte og var tæt på at grine.

Hans hænder fumlede rundt i kanterne på min top, til de til sidst kom op under den og agede mine hofter og mave med kærlige og interesserede berøringer og kærtegn.

 

’’Du er jo umættelig ’’ sagde jeg kort mod hans læber. Han grinte igen og lod sine hænder glide længere op indenunder min alt for tynde og afslørende top.

’’Det kan vi godt kalde det ’’ sagde han roligt. "Undskyld" han grinte lavt og trak sine hænder til sig. Jeg kyssede hans næsetip, før jeg drejede om på hælen og satte mig i sofaen. 

Han dumpede ned i sofaen vedsiden af mig og hvilede sine fødder på stuebordet. Jeg sank tilbage i sofaen og strakte mine ben langs hans. Hans ene fod skubbede til min og han grinte hæst. 

Jeg kiggede på ham og han kiggede på mig. "She's falling, doesn't even know it yet, having no regrets is all she really wants" citerede jeg langsomt. 

Zayn lyste op i et smil "Night Changes. Du citerede Night Changes! Jeg vidste ikke du hørte vores musik" udbrød han og lagde ikke skjul på sin forbløffelse. 

Jeg trak på skulderene. "Jeg hørte den i radioen. Jeg blev rørt over teksten" svarede jeg. "Derfor glemmer jeg den aldrig" sagde jeg igen. 

"Beskriver teksten dig?" spurgte han og lagde en hånd mod min kind. Han agede den blidt. "Det gør den. Det var derfor jeg citerede det for dig" svarede jeg.

Han smilede skævt og lændede sig frem mod mig "Du er noget helt specielt, Evans" sagde han og lagde sine læber mod mine. Min hånd strøg over hans ene arm han havde dækket med tattooveringer.  

"Malik" grinte jeg mod hans læber. "Kald mig mester Malik" sagde han og grinte. 

Jeg rystede på hovedet. "Jeg ville aldrig date en mester" smilede jeg. "Så vi dater?" spurgte Zayn og prøvede at kyssede mig igen, men jeg satte min pegefinger mod hans læber.

"Hvad tænker du om os?" jeg fjernede min finger fra hans læber igen "Jeg tænker at vi er det mest ass-kicking par i huset" svarede han. Jeg rødmede over han kaldte os et par og nikkede. 

"Det lyder som noget jeg kan leve med" Jeg kyssede ham igen og lagde mine arme omkring ham. Idet vi krammede, vidste jeg ikke om jeg gjorde det af kærlighed eller dårlig samvittighed.

¤      ¤      ¤


Mine øjne hvilede svagt på Zayns bare overkrop, som løftede sig let hver gang han træk vejret. Han øjenlog var lukket helt og hans sorte hår var en anelse rodet. 

Kuglepennen i min hånd strøg let over det glatte papir og skrev de ord jeg ville have til at stå. Jeg at Zayn ikke ville blive glad når han fandt brevet og da slet ikke Louis.

Jeg pustede nervøst ud og foldede papiret sammen i en trekant hvor jeg skrev Zayns navn udenpå med sammenskrift. Jeg lagde trekanten på puden, vedsiden af Zayns hoved og rejste mig op og fandt frem til mit værelse længere nede af gangen.

Lejligheden var helt mørk og de andre var ikke kommet hjem endnu. Jeg tog en af mine tasker frem og tømte den for lidt af tøjet, så den ikke var helt fyldt op. Min mobil, oplader og lidt af mit make-up blev lagt ned i tasken til tøjet.

Jeg tog et par lange sorte bukser på, en rød top og en sort cardigan. Jeg var klar. Min mave brokkede sig af dårlig samvittighed, men jeg ombestemte mig ikke. Når jeg først var tilbage igen, ville de forstå at jeg havde haft brug for at være alene. Det håbede jeg da.

Jeg var forsigtig da jeg låste mig ud af lejligheden. Jeg kiggede mig en enkel gang tilbage da jeg gik. Tårene trådte frem i mine øjne og de blev hængende i øjenkrogen hele vejen til Doncaster. 

 

~ She Is Gone– Steelheart

 


Hey Alle sammen! xD

Allerførst, så tak for de 51-faste læsere! Det er vi glade for! :-D

Håber i kan lide historien, i må meget gerne smide en kommentar på ;-)


- Fortsæt god dag/Aften ! xD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...