Total Eclipse Over The Heart ~ One Direction {13+}

Da 17-årige Alison Evans kommer ud for et biluheld, vender hendes gamle bedsteven, Louis Tomlinson tilbage til byen. Alison mistede sine forældre for over et år siden, men prøver at glemme det ved at drikke. Louis ser hendes livs store nedture og skrækkelige stedforældre med hjertet som øjne.
I et forsøg på at genoprette hendes liv lader han hende flytte ind i drengens fælleslejlighed.
Men når Alison tager imod hjælpen, støder hun ind i ind i en af Louis’ livsglade venner. Sammen danner de efter kort tid, et forhold. Men er en lykkelig sjæl og en ulykkelig sjæl en god kombination? Eller er det, det bedste for Alison med en som ham? Ikke mindst er der det vigtige spørgsmål, kan deres kærlighed fjerne formørkelsen der hænger over Alisons liv?


100Likes
126Kommentarer
11536Visninger
AA

11. Out Of Town Girl

Zayns synsvinkel


Jeg vågnede med et sæt af lyden af råb ude fra køkkenet og solen der ramte mig lige i ansigtet igennem vinduet. Jeg satte mig op i sengen og så den anden side af dobbeltsengen var tom. Alison var sikkert gået.

Råbende begyndte at skærer i mit hoved, det føltes næsten som at have tømmermænd efter en vild tur i byen med drengene. Men jeg havde ikke engang været med dem i går aftes.

Pludselig slog det mig at det var Louis som råbte op og de andre som prøvede at berolige ham, men Louis var sjælnet sur eller negativ, så der måtte være noget alvorligt galt.

Jeg rejste mig fra sengen og fik hurtigt noget tøj på igen. Jeg lod mit hår blive som det var og gik med klodsede skridt ud i køkkenet hvor drengene stod, eller Harry, Liam og Niall gjorde.

Louis var næsten lettet fra jorden af sin vrede, som fik ham til at hoppe på stedet.


Jeg mødte Nialls blå øjne og så ham sende urolige blikke. Selv Niall så ikke dette godt. Jeg rømmede mig anstrengt, så de alle sammen vendte sig om med et sæt og stirrede på mig, som om det ikke var mig de havde forventet at se.

’’Hvad sker der? ’’ spurgte jeg en smule anstrengt og kiggede rundt på dem, samtidig med jeg pillede uroligt med mine finger. Liam vekslede blikke med Louis og rystede på hovedet.

Louis trådte frem mod mig og rev et stykke papir og af sin lomme. ’’Hvad der sker? Vi har da bare lige fundet ud af at du ikke er særlig god til at holde Alison indendørs! ’’ vrissede han surt og rakte papiret helt op i hovedet på mig.

Hvad han mente med det havde jeg ingen anelse om. Nogen havde virkelig tisset på hans sukkermad og det så ud til han synes det var mig.

Jeg rev papiret til mig og foldede den ud. Mine øjne skimte teksten. 'Er snart tilbage det lover jeg', stod der til sidst. Måske var jeg alligevel på spanden. Alison var gået, imens jeg sov, hvor jeg ifølge Louis skulle holde øje med hende.

'Jeg har brug for noget tid alene' Var en af de første sætninger.

Længere nede mellem ordene opdagede jeg sætningen 'Jeg er i Doncaster et par dage'

Det føltes som om det hele svimlede for mig lige nu, for det kunne ikke passe! Jeg håbede inderligt at de bare lavede sjov med mig.

 

’’Vi fandt den, da vi kiggede ind på dit værelse i morges ’’sagde Louis og rev seddelen ud af mine hænder med et hurtigt ryk.

’’Men, har i så slet ikke set hende? ’’ stammede jeg og kiggede over på nogen andre end Louis.

’’Nej, hun må være gået, da hun vidste du sov i nat ’’ svarede Liam og modtog et kritisk blik af Louis som sagde. "Hvordan fanden skulle det ellers været gået til?"

Louis var sur over Alison var gået, men han var vidst mere sur på mig over det kunne lade sig gøre for hende. Tankerne gav mig lyst til at krympe sammen i et eller andet mørkt hjørne i et tomt rum.

Mine læber begyndte svagt at bævre. ’’Jeg skulle have stoppet hende ’’ sukkede jeg sørgmodigt og sank ned på en stol og lagde albuerne i knæene.

’’Du sov, Zayn, selvfølgelig kunne du ikke stoppe hende så ’’ påpegede Niall. Louis fnyste og tog imod en kop te af Harry i en kop hvor der stod, ’I Love One Direction!’ på.

’’Så længe jeg finder hende, før hun gør noget dumt, så skal det nok gå ’’ sagde Louis så og slubrede af sin kop med velbehag.

Liam nikkede beskæftigende og fiskede sin mobil op af lommen. Hans pegefinger gled hurtigt rundt på touch-skærmen og hans øjne skimtede opmærksomt det hele. Han nikkede og gik hen til Louis og vidste ham mobilen, hvilket fik Louis til at nikke med.

’’Vi kan tage til Doncaster efter hende, vi har fri i to dage før næste koncert ’’ opmuntrede Liam. Jeg kunne ikke foredrage tanken om at Alison gik rundt alene over i Doncaster. Jeg måtte finde hende hurtigst muligt.

"Men hun sagde at hun ville være alene?" afbrød Harry. Louis nikkede med sammenpressede læber. "Det er vi være flere om at bestemme" svarede han.

 

Alisons synsvinkel

 

Jeg gik en omgang rundt om det lille røde murstenshus, til jeg kom til hoveddøren og bukkede mig ned til en potteplante som stod vedsiden af. Den var ret tung, men det lykkedes mig dog, at få den løftet en smule og snuppe den ekstra nøgle, som jeg vidste altid lå der.

Jeg stak nøglen i låsen og fik hurtigt døren op og så med forbløffelse hvordan lyset spredte sig på de sortbelagte glatte flisegulv. Jeg trådte ind og forsikrede mig med at få døren låst igen.

Jeg kiggede mig rundt og så alt, se ud som jeg huskede det siden sidst jeg var. Huset tilhørte Caroline og Jason, men siden de sad i fængsel nu. Der var fri bane til at kunne opholde sig her.

Hvis de var her ville jeg aldrig være kommet. Jason ville uden tøven få mig smækket i gulvet og spærret mig inde på mit værelse, hvorefter han senere ville komme og ’røre’ mig, når han vidste Caroline sov eller ikke var hjemme.

Hvis Caroline nogensinde havde opdaget ham i at gøre det mod mig, så ville han højest sandsynligt dø. For Caroline havde sine Bitch tricks og sådan nogle kunne sagtens dræbe.

Sidst jeg havde været her i huset, var før min bilulykke i skoven ikke så langt herfra.

 

Jeg havde ligget og halvsovet i min seng, da Jason pludselig smækkede døren op med et hæsligt smil og lagde sig ned ovenpå mig og holdte min arme fast.  På daværende tidspunkt havde Caroline været til lægen for at snakke om de nye bryster hun ville have lavet. Ikke overraskende.

Jason begyndte ud med at kysse mig ned langs halsen og lade sine hænder glide over mine bryster i et hårdt og klamt tag. Han vidste udmærket jeg hadede det.

Hans hænder var gledet ned til min buksekant og begyndte at trænge ned i dem, hvorefter han spændte dem op, for at have nok plads til sine klamme hænder. Jeg havde oplevet ham gøre den slags før, men min bedende, råbene og skrigene stemme hjalp aldrig.

Det fik ham bare til at grine højere og vrisse at jeg skulle holde kæft, ellers ville det ske noget slemt. Han tog fat i kanten på mine trusser og begyndte at hive dem ned samtidig med bukserne og et tilfreds smil spillede over hans læber da han så mine blege tynde ben.

Han skubbede dernæst op i mine trøje og kyssede min mave hele vejen ned af, så det gav kuldegysninger af afsky. Han nikkede pludselig og rejste sig fra sengen og begyndte at spænde sit bælte op. Jeg havde stirret på ham med store øjne af frygt.

Han havde aldrig direkte voldtaget mig, men kun rørt mig nogen forskellige steder og kysset mig. Mine finger dirrede ned til bukserne og trusserne og begyndte at hive op i dem, til de sad på plads.

Jason smilede et hånligt smil, der sagde at han nok skulle vinde og få det tøj af igen. Han var så satans klam og ulækker.

Jeg rejste mig langsomt og begyndte at gå hen mod døren, Jason registrerede det dog kun som han kunne more sig med at fange mig igen, tæve mig og så voldtage hvis det var det han lystede.

 

Jeg kom langsomt tilbage til nutiden og tænkte på hvordan han havde jagtet mig igennem huset, indtil det var lykkedes mig at slippe udenfor og køre af sted i bilen.

Jeg lød op af en trappe og fandt frem til mit gamle værelse og smed tasken fra mig på gulvet. Selvom det var over tre uger siden de sidst havde været her, så kunne man stadig lugte Carolines hæslige Paris Hilton Parfume over alt.

Man skulle tro hun brugte det halve af en flaske parfume vær dag. Det gjorde hun sikkert også.

Jeg fiskede min mobil frem og tændte den. Da skærmen endelig lyste op på min gamle mobil, så jeg en masse opkald fra Louis og Zayn. Jeg knugede mobilen ind til brystkassen og sukkede.

¤   ¤   ¤

Min mor elskede blomster, især Dalia blomsten. Jeg havde købt en buket med nogen som var mørkerøde i midten og hvide i spidserne. Vi havde altid en vase med dem til at stå i vores gamle hjem. De duftede ikke af noget, men selve skønheden opfyldte alle krav til en fantastisk blomst.

Jeg havde kirkegården for mig selv, intet andet end gravsten kunne ses. Vinden tog til og fik mit hår til at dække mine øjne. Jeg lagde beskyttende mine arme omkring blomsterne og gik på hug.

Foran mig stod deres fælles gravsten, hvor alle deres navne stod på.

Jeg havde lovet mig selv ikke at græde. Min far græd altid når jeg græd. Selvom han ikke var her, følte jeg at han ville kunne se det. Jeg troede ikke på spøgelser, men jeg forstillede mig at de kiggede på mig når jeg besøgte dem.

Buketten blev lagt op af gravstenen uden at den dækkede nogle navne eller tal. Jeg fjernede det ukrudt der var og lagde det i en bunke udenfor gravstedet.

"Sådan der" hviskede jeg. Jeg rejste mig og lagde mine kolde hænder i lommen. "Nu er det fint igen"

Begge mine forældre havde haft en kærlighed for orden og renlighed. De ville blive kede af  det, hvis de havde set hvordan gravstedet så ud før jeg kom. 

Jeg kiggede mig omkring. Stadig ingen mennesker. "Jeg savner jer virkelig meget" sagde jeg stille, selvom jeg udmærket vidste at der ikke var nogle omkring til at høre mig.  Jeg havde fået at vide at det var normalt at snakke til afdøde mennesker, som man holdt af. Alligevel ville jeg ikke opdages.

"Hvor end i er, så håber jeg at det er bedre end her" sagde jeg og pustede ud. "For det her er et rent helvede" Jeg vidste ikke rigtig om jeg troede på det med himmelen og livet efter døden.  Jeg havde bare en forestilling om at man blev til luft.

Et langt suk slap ud imellem mine læber og jeg satte mig ned i gruset, foran stenen. Tårerne stikkede i øjnene, men jeg nægtede at lade dem flyde. 

Jeg blev og snakkede med dem resten af eftermiddagen. Jeg fortalte dem om London, Louis og hans band. Zayn nævnte jeg ikke. Jeg forstillede mig min søster spørger om jeg havde været oppe i London Eye. Hun havde altid selv ønsket sig det, men nåede det aldrig.

Udover at undlade historierne om Zayn, så fortalte jeg dem heller ikke om Caroline og Jason. Eller om hvor tom jeg var indeni. De fik en oversødet og falsk historie.

Senere gik jeg kold og tårvældet tilbage mod det røde murstenshus.

  
~ Out Of Town Girl | Justin Bieber

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...