Total Eclipse Over The Heart ~ One Direction {13+}

Da 17-årige Alison Evans kommer ud for et biluheld, vender hendes gamle bedsteven, Louis Tomlinson tilbage til byen. Alison mistede sine forældre for over et år siden, men prøver at glemme det ved at drikke. Louis ser hendes livs store nedture og skrækkelige stedforældre med hjertet som øjne.
I et forsøg på at genoprette hendes liv lader han hende flytte ind i drengens fælleslejlighed.
Men når Alison tager imod hjælpen, støder hun ind i ind i en af Louis’ livsglade venner. Sammen danner de efter kort tid, et forhold. Men er en lykkelig sjæl og en ulykkelig sjæl en god kombination? Eller er det, det bedste for Alison med en som ham? Ikke mindst er der det vigtige spørgsmål, kan deres kærlighed fjerne formørkelsen der hænger over Alisons liv?


100Likes
126Kommentarer
11426Visninger
AA

16. Once In A Lifetime

Alisons synsvinkel

Det var kun knap en måned siden jeg blev udskrevet fra hospitalet igen efter den aften i baren, hvor det blev bevidst at Laurel var en syg kælling.

Jeg havde fortalt sandheden til drengene og bortset fra de blev rasende, så var de også forståelige. Derfor ikke flere løgne, forsvindingsnumre eller nedture. Heller ikke mellem Zayn og mig. Dagen jeg vågnede op, havde han også taget mig tilbage.

Og jeg havde sagt mig selv jeg ikke gad ham mere? Helt ærligt, Zayn er og bliver uimodståelig. 

’’Alison! ’’ råbte en af drengene pludseligt højt inde fra stuen af. Der var masser grin iblandt. Stemmen lød som Niall og jeg satte lidt fart på. Drengene, Sophia, Eleanor og mig havde planer for i dag.

Jeg kunne tydeligt huske Eleanor som var med Louis da jeg lå på hospitalet pga. min dumme bilulykke, men Sophia huskede jeg kun svagt. Jeg havde hilst på hende engang, hvor Liam havde haft hende med hjemme.

Jeg kiggede på mit spejlbillede. Poserne under mine øjne var ikke længere så synlige som de var for et par måneder siden. Mine øjne var mere livlige og glade. Ar efter ulykken havde jeg ikke sluppet uden om.

Efter sårene var helet havde jeg fået et enkelt ar fra panden til tindingen og nogen i hovedbunden. Arret i ansigtet var mellemlangt og tyndt. Desværre var det ikke som Harry Potters.

 

Døren bag mig blev slået op og ind stak to hoveder. ’’ Det er altså i dag, Alison. Kom så! ’’ grinte Louis med armen om Eleanor. Hun smilede skævt til mig, hvilket jeg gengældte uden besvær. Wow, måske var jeg også forandret indeni.

’’Jeg kommer nu ’’ smilede jeg og tog min mobil på vej hen til døren. Louis trådte tilfreds til siden og lod mig komme ud gennem døren. Jeg fulgte lyden af stemmer ind i stuen og så resten af drengene og Sophia danse til en ukendt sang.

’’Jaaa, lad os komme af sted! ’’ jublede Niall da han så mig stå blandt dem og løb hen mod døren. De andre løb hen mod hoveddøren, men Zayn blev stående med åbne arme og et kæmpe smil.

Jeg spredte selv armene ud og gik ind i hans omfavnelse.  Han hænder satte sig på mine hofter og hans smil blev kun større, til sidst sluttede han af med at bore sine fantastiske brune øjne ind i mine.

’’Hva så? ’’ spurgte jeg mildt og kyssede hurtigt hans læber. Zayn grinte og strammede hænderne om mine hofter, dog ikke at det gjorde ondt.

’’ Glæd dig til senere, det bliver vildt! ’’ grinte han videre og træk mig tæt ind til sig. Jeg kunne svagt høre drengene kalde på os ude fra døren af, men vi ignorerede dem. Han kyssede mig intenst og følsomt med hænderne blivende hvor de var, som om han aldrig ville fjerne dem.

’’Zayn, vi skal i tivoli? ’’ sagde jeg undrende. Seriøst tivoli er ikke vildt. 

’’Jeg har nogen overraskelser i ærmerne og det kan jeg forsikre dig om at det bliver vildt! ’’ han kyssede mig igen.

’’Kom an, Malik ’’ sagde jeg og tog fat i hans hånd, hvorefter jeg træk ham med ud til drengene, Sophia og Eleanor.

 

¤      ¤     ¤

 

’’Kan du ikke klare det, Harry ’’ grinte jeg og puffede til hans skulder. Hans ansigt var kridhvidt og hans pupiller var store og runde, så kun en smal grøn cirkel nåede rundt om dem. Harry, Louis, Zayn og mig havde taget chancen med en vild maskine.

Harry havde bare taget for store chancer. Maskinen havde skræmt ham slemt.

’’Jeg blev bare overrasket ’’ undskyldte han irriteret og puffede tilbage på min skulder ved at gå ind i mig.

’’Sikkert, det forklare jo din kropsrysten ’’ grinte jeg videre og hentydede til hvordan hans hænder havde dirret da han spændte sin sele op. Jeg elskede at tage pis på drengene og irritere dem for sjov. Det vil jeg nok aldrig blive træt af. 

Harry fnyste og rystede afvisende på hovedet. Jeg grinte videre og mærkede Zayns hånd klemme en smule hårdere i min. Jeg drejede hovedet og mødte hans dejlige mørke øjne. Dem vil jeg heller aldrig blive træt af.

Jeg lænede mig ind hos ham og indsnusede Zayn-duften. Det er bare duften af Zayn. Lyder det ikke fantastisk?

Liam, Niall, Sophia og Eleanor kom til syne og deres snak forvandlede sig hurtigt til høje grin da de så Harrys forskræmte ligblege fjæs.

’’Ingen kommentarer! ’’ sagde Harry alvorligt, hvilket fik dem til at grine højere. Jeg vil have haft medfølelse med ham, hvis han ikke havde drukket hele min iste i bilen.

 

’’Jeg henter noget at drikke, skal i have noget med? ’’ spurgte Niall og rejste sig fra den blågrønne bænk de havde siddet og ventet på os på. Jeg nikkede hurtigt.

’’Jeg går med ’’ sagde jeg og slap Zayns hånd han nikkede og vendte tilbage til den samtale han havde gang i med Liam. Med hurtige skridt gik jeg med Niall, som stod og ventede med et smørret smil malet ud i hele ansigtet.

Pas på dine kinder ikke flækker, Niall. Det ville det være en skam for dit ansigt. Det er så nuttet.

’’Hvad glor du på? ’’ spurgte jeg mistænksomt og fulgtes med ham ind i en kø til en kiosk. Niall kiggede frem for sig og så tilbage til mig. Han isblå øjne lyse op. ’’ Ikke noget ’’

Jeg skød et øjenbryn langt op i panden. Ikke noget, er det mest irriterende svar man kan få.

 

’’Helt ærligt, Niall. Hvad er det? Har jeg savl i ansigtet eller hvad? ’’ spurgte jeg lettere irriteret. Niall flækkede af grin og trådte et skridt frem da endnu en tyk dreng forlod køen efter at have købt en candyfloss.

’’Hvorfor skulle du have savl i ansigtet? ’’ lo han. Jeg mærkede blodet sprede sig i kinderne. Jeg forstillede mig ikke engang at det var mit, men Zayns. 

’’Det er lige meget. Sig det så! ’’ beordrede jeg strengt og sendte ham et surmulefjæs. Niall kiggede sig omkring, før han lod sine øjne ligge på mig igen.

’’Jeg glor på hende den nye Alison ’’ - 
’’Og med det mener du? ’’ Niall stønnede forvirret og slog ud med armene.

’’ Kan du ikke selv se det? Du blomstrer Alison. Det er som om nogen har skiftet dig ud. Du smiler, du griner, du ser virkelig glad ud. 
Du gør ingen af os bekymret længere om at du har det dårligt. Jeg har aldrig set den side af dig før ’’ udbrød han

’’Og ved du hvad? ’’ Niall smilede sødt og lænede sig ind til mig. ’’ Jeg elsker den nye Alison ’’

’’ Niall’’ Sukkede jeg og grinte. Jeg klappede hans kind som min mor havde plejet at gøre med min. ’’ Du for mig til at rødme ’’ fortsatte jeg.


Niall så tilfreds ud, som om jeg havde sagt jeg også elskede ham. Han vendte sin opmærksomhed mod kioskmanden. Niall bestilte to vand og rakte mig den ene.

Da vi kom tilbage til de andre lod jeg min hånd snige sig ind i Zayns med et frækt smil. Han gengældte det og kyssede blidt min pande.

’’ Hej smukke’’ smilede han og kærtegnede min håndryk med sin tommelfinger. Jeg åbnede min vand og tog en stor mundfuld. 

’’Lad os gå videre ’’ brød Liam hurtigt ind, så vi andre nikkede. Niall og Harry løb af sted, i stedet for at følges med os andre.

Der var ikke så mange i tivoli i dag, trods at det var en skøn solskinsdag, derfor også mindre fans og skrig. Det var ikke så ringe. Louis begyndte at nynne en af deres sange, jeg vidste dog bare ikke hvad det var for en, jeg havde bare hørt Zayn øve sig på den, en dag før de skulle holde koncert. 

Eleanor og Sophia grinte over et eller andet og prikkede begge til Liam som holdt sine hænder, beskyttende op foran sig. Jeg havde ingen anelse om hvad der forgik.

Jeg var bare væk i mine egne tanker, i hvert fald til en person råbte mit navn. Jeg kiggede forskrækket hen på Zayn og så ham grine højt.

’’Er du døv? ’’ spurgte han og klemte min hånd endnu engang.

'’Det er jeg måske nu ’’ svarede jeg og tog hånden op til øret.  Det gjorde ondt at blive råbt ind i øret.

’’Vil du med? ’’ Zayns øjne lyste varmt, men smilet over hans læber var ikke sødt, det gemte på noget. Jeg nikkede og fulgte med. Der var ingen andre der fulgte med, han førte os teknisk set væk fra de andre.

’’Zayn, hvor skal vi hen? ’’ spurgte jeg undrende. Zayn rystede på hovedet og fortsatte med at gå. Han vil ikke sige noget, 

Zayn blev ved med at gå i et stykke tid før han endelig stoppede op ved en bænk. Zayn satte sig ned og det samme gjorde jeg med undring i ansigtet. Han vendte sig mod mig og smilede en smule genert. 

’’Alison? ’’ spurgte han og lagde hovedet let på skrå. ’’Mmh? ’’ mumlede jeg og så ham direkte i øjnene. Han gemte på noget, jeg havde bare ingen anelse om hvad?

 

’’Jeg elsker dig ’’ sagde han alvorligt, som om han skulle fortælle mig at han var gravid. Det var desværre min opgave, hvis det så skete imellem os.

’’Zayn, jeg elsker også dig ’’ svarede jeg en anelse forvirret. Ikke forvirret over om det passede, for det gjorde det.  Men over at hele situationen føltes så underlig.

’’ Og’’ fortsatte han og kigge ned på sine hænder som var knuget ind i hinanden. Han var nervøs. Han trak dem fra hinanden og tog fat i min hånd igen.

Han kiggede op og lod sine øjne søge dybt ind i mine. Lyden af skrig fra børn i maskiner lød svagt i baggrunden, men jeg koncentrerede mig om Zayn.

’’Det vil jeg altid gøre ’’ jeg smilede og kyssede ham blidt.

Han lagde armene omkring mig og trak mig længere ind til ham. Jeg lod min ene hånd søge op i hans hår, hvor jeg blidt agede det. Dette var fantastisk.


’’Lad os starte forfra ’’ mumlede han mellem kyssende. ’’ Vi kunne starte med for evigt ’’ smilede jeg og kyssede ham intenst igen.

Zayn grinte muntert. ’’Det lyder som en god plan ’’ svarede han og agede mine kind. "Jeg har noget til dig" sagde han derefter. Han roede efter noget i sin jakkelomme og fandt en halskæde og et stykke papir frem.

"Hvad er alt det for?" spurgte jeg. Zayns smil blev skævt på den kække måde. "Jeg har aldrig givet dig en gave før" svarede Zayn og viste mig kort halskæden, før han skubbede mit hår til side og gav mig den på. 

Halskædens hang var et anker i sølv. "Det havde du ikke behøvet" sagde jeg overrasket. Zayn rystede på hovedet og kørte en finger over ankeret. 

"Et anker symbolisere styrke. Selv den værste storm, ville ikke få ankeret til at svigte" citerede Zayn smukt. Jeg vidste hvad han mente. Jeg var ankeret og mine dæmoner kunne ikke vinde over mig.

Zayn sad tilbage med det lille papir i hånden. "Der er mere" sagde han og rakte mig papiret. Det var et lille visitkort med skråskrevet skrift. 

"Louis og jeg blev enige om at et afvænningskurs ville være det rigtige for dig" jeg fandt symbolet 'aa' i hjørnet af visitkortet. Jeg bed mig i underlæben. Anonyme alkoholikere? 

"Jeg forstår" sagde jeg tøvende. Zayn greb mine hænder. "Vi vil bare sikre os at du kommer ordentligt videre" jeg nikkede og lagde visitkortet i lommen. 

"Men du er ikke alene. Jeg er her for dig og jeg går ingen steder" Zayns øjne mødte mine. "Vi gør det her sammen. Hvis du ikke drikker, så gør jeg heller ikke" sagde han. 

"Du er fantastisk" smilede jeg. Han kyssede min kind. "Har jeg fortalt at jeg elsker dig?" spurgte han og jeg nikkede. 

"Ja, det har du" svarede jeg og kyssede ham. "Det skader ikke at sige det igen" grinte Zayn. Vi kyssede uden at lade tivoliets larm forstyrre os. Min mave slog kolbøtter som om det var mit første kys nogensinde. 

"En dag ud i fremtiden" sagde jeg langsomt og fugtede mine læber "Gifter jeg mig med dig" fortsatte jeg. Zayns ene finger cirkulerede rundt om min ringefinger. 

"Jeg må være ærlig, Alison Evans. Den dag kan jeg slet ikke vente til" Vi grinte begge. "Zayn Malik, din romantikker" 

"Jeg elsker dig" sagde Zayn for trejde gang og gav mig et lidenskabeligt kys der sagde det samme.

 

~ Once In A Lifetime | One Direction.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...