Total Eclipse Over The Heart ~ One Direction {13+}

Da 17-årige Alison Evans kommer ud for et biluheld, vender hendes gamle bedsteven, Louis Tomlinson tilbage til byen. Alison mistede sine forældre for over et år siden, men prøver at glemme det ved at drikke. Louis ser hendes livs store nedture og skrækkelige stedforældre med hjertet som øjne.
I et forsøg på at genoprette hendes liv lader han hende flytte ind i drengens fælleslejlighed.
Men når Alison tager imod hjælpen, støder hun ind i ind i en af Louis’ livsglade venner. Sammen danner de efter kort tid, et forhold. Men er en lykkelig sjæl og en ulykkelig sjæl en god kombination? Eller er det, det bedste for Alison med en som ham? Ikke mindst er der det vigtige spørgsmål, kan deres kærlighed fjerne formørkelsen der hænger over Alisons liv?


100Likes
126Kommentarer
11427Visninger
AA

13. Love Can Break Your Heart

Zayns synsvinkel

’’De har fundet hende ’’ sagde Liam pludselig og brød tavsheden. Hans ansigt var helt nede i sin mobilskærm med store øjne. Nervøsiteten over hvor hun var og om hun var kommet til skade, gik ikke væk af den grund over de havde fundet hende. 

’’Så lad os tage tilbage til Louis’ forældre ’’ sagde jeg og vendte om på hælen for at gå den vej tilbage, som vi var kommet fra. Louis og Harry havde fået bilen og vi havde bare fået besked på at gå rundt og kigge.

Jeg fiskede min iPhone  frem og trykkede på ikonet med et billede af Alison hvor hun smilede forsigtigt ind i kameraet med Londons gaders i aftenlys som baggrund. Jeg havde taget billedet en dag, hvor vi stod ude på vores altan om aften.

Jeg satte den op til øret og hørte straks den irriterende monotone telefonselskabs-stemme, som meddelte mig om at hendes mobil ikke var i tændt tilstand lige nu.

Jeg pustede tungt ud og forsøgte at holde en ligeglad facade oppe, men indeni spruttede vreden og irritationen.

Hun havde gjort mig så nervøs ikke turde at kigge mig omkring i frygten for at finde hende død og så var Louis blevet meget sur på mig. Han havde slet ikke sagt et ord til mig siden i morges.

Det var ikke min skyld at Alison var stukket af lige netop den nat hvor vi var alene, imens de var i byen, men det var det åbenbart ifølge Louis.


Huset kom til syne og jeg satte hurtigt farten op, så Niall og Liam næsten var nødt til at løbe for at kunne følge med. Vi var ankommet til huset i formiddags og blevet budt hjerteligt velkommen af Louis mor og stedfar. Hans søskende var på en sommerlejr i Irland.

Louis havde blandt andet sagt ja, til at vi kunne blive og overnatte til i morgen, for at slippe for den lange køretur om aftenen. Jeg skubbede hoveddøren op og blev mødt af Harry, som kom gående ned af trappen.

’’Hvor fandt i hende? ’’ brød Niall ind og stillede sig imellem Harry og mig. ’’Omkring centeret ’’ svarede en anden stemme og Louis kom stille gående ud fra køkkenet med et lige så seriøst ansigtsudtryk som i morges. Det skræmte mig næsten at se ham så seriøs.

Niall og Liam nikkede forstående, men mit ansigt var fastfrosset.

’’Hey, drenge ’’ smilede Louis’ stedfar og lukkede døren efter sig til sit kontorrum. Louis’ stedfar var iklædt en stor hvid strik-sweater og et par løse sandfarvet bukser. Ret traditionelt.

’’Hey ’’ hilste Liam venligt og skævede til Niall som bare nikkede til ham. Jeg kiggede mig omkring, men kunne ikke se yderlige personer end Louis, Liam, Niall, Harry og Louis’ stedfar. Jeg kunne også svagt høre Louis’ mor nynne ude fra køkkenet af, hvor en duft af hjemmelavet mad kom fra.

Bare ud fra duften, vidste jeg at Louis ikke havde arvet sin mors køkkenevner.

’’Hun er på et af værelserne ovenpå ’’ sagde Harry som om han havde læst mine tanker. Jeg nikkede, imens mine tanker skreg at jeg skulle fare op af trappen til hende.

Uden at tænke videre over det, greb jeg fat i trappens kalender og begyndte at gå op af trappen. For hvert trin jeg tog, følte jeg de alle sammen kiggede mere og mere på mig. Jeg gik hen til den første dør jeg så og ramte med det samme plet.

Alison lå slinget hen over sengen med en iPhone i hånden og et uinteresseret blik, men det forandrede sig hurtigt da hendes øjne ramte min skikkelse stående i døren. Hun forsøgte at se rolig ud, men jeg kunne se uroen i hendes øjne. Det var tydeligt.

Igen stod vi på et værelse sammen. Det føltes næsten som en rutine at jeg skulle bryde ind og skille hende ud.

’’Er du okay? ’’ spurgte jeg en anelse hårdt. Det var slet ikke det jeg ville være startet ud med at sige, men det fløj bare ud af munden på mig. Hvor var hendes middelalder-mobil så? Hvis hun også var begyndt at stjæle, vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre. Alison var ikke en butikstyv, det vidste jeg.

’’J-jeg har det fint ’’ stammede hun forvirret.

Jeg nikkede og trådte ind i rummet og lukkede lydløst døren bag mig. Min krop rystede og jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre nu. Jeg var egentlig sur på hende, men den måde hun lå sammenkrøbet på sengen med store øjne af uro, fik vreden til at dæmpe sig og blive erstattet medfølelse.

Hvorfor kunne hun altid slippe så let af sted? Hun kunne sno mig om sin lillefinger med de øjne. Jeg åbnede munden for endelig at sige et eller andet om hvor bange jeg var blevet over hun bare stak af og hvor sur jeg egentlig var, men en høj kvindestemme afbrød mig med at vi skulle spise.

Alison rejste sig op og listede sin hånd ind i min med et usikkert blik. Jeg gav efter og fulgtes sammen med hende ned i køkkenet.

Alison vandt igen.


¤     ¤     ¤

 

’’Alison, jeg hørte det med dine forældre forleden ’’ sagde Louis’ mor og kiggede trist på Alison, samtidig med Louis sendte hende et blik som sagde hun skulle lade være.

Alison nikkede og drak fra sit store glas med vand. Stilheden var tavs og akavet, hvilket fik mig til at krympe mig sammen på stolen.

’’Jeg hørte det var sidste sommer, jeg er ked af, at jeg ikke kom til begravelsen ’’ fortsatte Louis’ mor og skinkede et glas vand op til Harry, som smilede vedsiden af hende. Harry kiggede altid på alle os andres mødre med beundrende blikke, det fik mig altid til at grine af ham, fordi jeg synes han var håbløs- Men ikke denne gang. Jeg følte mig såret indeni. 

’’Det gør ikke noget ’’ svarede Alison og satte sit lille snedige og falske smil på, dog var det svagt. Jeg spiste lidt videre i tavshed og fik øje på Alisons dirrende hånd som lå under bordet på hendes lår.

Hun var urolig.

Jeg slap kniven med min ene hånd og søgte under bordet til jeg fandt hendes hånd og tog den for at nusse den blidt. Hun kiggede på mig ud af øjenkrogen, men ignorerede mig. Hun fik det hele til at se ud som om jeg var den som var stukket af midt om natten.

Louis’ stedfar rømmede sig og smilede undskyldende til Niall som sad ved hans side og havde fået et ordneligt chok.

’’Vi fik det at vide af jeres nabo i sidste uge ’’ mumlede han i forsigtighed, som om han troede Alison enten ville flippe ud eller falde ned fra stolen af gråd. Alison blinkede et par gange med øjnene og nikkede bare igen som svar.

’’Hvor har du egentlig været siden da? ’’ spurgte han igen og roede rundt i sin salat med et nysgerrigt blik på Alison. Hvis han pludselig sprang skrigende op af stolen, havde han nok skåret sig i fingeren fordi han ikke holdt øje med hvad han havde gang i.

Louis spændte sine skulderblade og skulle til at sige noget, men holdt sig tavst og stak et stykke kylling ind i munden, hvorefter han grådigt tykkede på det.


’’Jeg har boet hos en plejefamilie ’’ svarede Alison og vekslede blikke med Louis. Jeg vidste Alison havde haft en svær tid hos de plejeforældre der, det havde Louis selv fortalt.

Jeg vidste ikke hvad hun havde været udsat for, men Louis gav udtryk for det ikke var særlig godt. Jeg blev altid trist når jeg tænkte på hvad det kunne være, for jeg havde en anelse. Jeg turde bare ikke spørge Alison.

Jeg vidste faktisk ikke engang hvordan hendes forældre døde, jeg havde spurgt Louis, men han sagde at det var lige meget. Han var flyttet fra Doncaster da det skete.

’’Okay, men jeg håber da du har det fint hos drengene nu ’’ smilede Louis’ mor svagt og kiggede forvirret over på Harry, da hun opdagede hun blev betragtet.

’’Jeg har det fint, tak ’’ svarede Alison og prøvede at vriste sin hånd ud af min, men jeg holdte beslutsomt fast i den. Jeg hadede når hun afviste mig, så det skulle hun ikke få lov til. Jeg hørte hende sukke meget lavt, så kun jeg kunne høre det. Det var helt sikkert også meningen.

Jeg nussede hendes håndryg med tommelfingeren og mærkede hende stikke sine negle ind i min hånd, hvilket bare gav mig lyst til at presse hendes hånd ydeligere.

’’Din gamle nabo fortalte at det var noget med en sejltur, der hvor det skete? ’’ spurgte Louis’ mor igen lidt for ivrigt. Sejltur? Før jeg skulle til at sige noget, gik det op for mig at det nok var der hendes forældre døde.

’’Det var det også, jeg var bare et andet sted den dag ’’ hviskede Alison og lagde sit bestik fra sig på tallerkenen med et snøft.

"Mor" sagde Louis med en langsom og streng stemme. 
Louis kiggede på sin mor og stedfar med advarende blikke om at de skulle stoppe med at stille spørgsmål. 

Jeg kiggede på hende og så hende kigge trist ned i tallerkenen. For første gang gik det op for mig, hvor slemt hun måtte have det. Hun var ødelagt. 

Jeg havde været en idiot.

 

¤    ¤    ¤

 

Jeg kiggede op på det vindue der havde udsigt til det værelse Alison opholdt sig på. Det var ved at være aften og kulden tog til. Jeg sad ude i Louis’ families indkørsel på en sort havestol med hvid pude. Foran stod et matchende havebord.

Jeg nød en cigaret som jeg tog mig god tid til at ryge. Drengene kunne ikke lide jeg røg, så jeg måtte altid gøre det for mig selv, udenfor.

Aftenvinden gav mine arme gåsehud, eller som Louis altid sagde, myrepatter. Louis’ mor stod ved køkkenvinduet og vaskede op, imens hun nogle gange smilede ud til mig.

Jeg tog et hiv af cigaretten og skoede den af i et udendørs metalaskebære.

Med lette skridt bevægede jeg mig indenfor igen og stillede pænt mine sko på familiens skohylde. Louis’ mor sagde hurtigt hej, da jeg gik forbi hende i køkkenet. Jeg nikkede til hende med et venligt smil og gik videre mod stuen hvor jeg vidste drengene sad og gloede fjernsyn.

Ganske vidst sad der fire drenge. Nej tre drenge og gloede på fjernsynet med interesserede øjne. Louis manglede.

Jeg satte mig vedsiden af Liam, som sendte mig det samme venlige smil jeg havde sendt Louis’ mor.

’’Hvor er Louis? ’’ spurgte jeg og kiggede mig rundt i den lille stue for at se ud som om jeg først lige havde opdaget han var væk.

 

’’Han snakker med Alison ovenpå ’’ mumlede Niall. Jeg kiggede hen på den store trappe som førte ovenpå og måtte bide tænderne hårdt sammen for ikke at suse derop. Inderst inde havde jeg lyst til at løbe derop hurtigst muligt, smække døren op og blande mig i samtalen.

’’Er du okay, Zayn? ’’ brød Liams stemme ind, hvilket automatisk fik mig til at dreje hovedet for at kunne se ham.

Harry kiggede over på os, som om samtalen interesserede ham, og det samme gjorde Niall lige pludselig. Jeg blev stirret på, af tre alt for nysgerrige drenge.

’’Selvfølgelig, jeg har det fint ’’lLo jeg og mærkede spørgsmålstegn svæve forvirret rundt i mit hoved, som næsten gjorde ondt nu. Var jeg overhovedet okay?

Harry lagde hovedet på skrå og vekslede sigende blikke med Liam. ’’Alt mellem jer tre, skal nok blive godt igen ’’ smilede Niall svagt og hentydede helt klart til Louis ikke snakkede til mig og at Alison var for trist til at ville snakke overhovedet. Især ikke med mig.

Jeg sukkede lydløst og kløede mig træt i nakken. Var jeg så let at gennemskue?


           
¤     ¤    ¤

 

Jeg hørte bruseren blive slukket og tog mig sammen. Alison var gået i bad og var først lige blevet færdig. Hun havde seriøst brugt en halv time derinde.

Jeg bankede forsigtigt på døren og stillede mig i en afslappet stilling op af dørkammen. Chancerne for hun vil lukke mig ind, var lille. Især fordi hun ikke havde noget tøj på.

Jeg hørte hendes fødders lette trin over badeværelses gulvet og hendes skingere stemme som sagde hallo.

’’Alison, må jeg ikke komme ind? ’’ sukkede jeg og lavede mit søde hundehvalpe-blik, selvom hun ikke kunne se mig. For en dum hvid dør afskilte os. 


’’Zayn? ’’ sagde hun efterfulgt af lyden af en børste som gik gennem hendes lange mørke hår. ’’Mmm ’’ svarede jeg og bed mig nervøst i underlæben.

’’Må jeg komme ind? ’’ spurgte jeg igen og forsøgte at få min stemme til at lyde så sød og venlig som muligst. Det knagede i døren og håndtaget blev trukket ned og skubbet ind.

Alison kom til syne iklædt kun et sort håndklæde og med sit lange hår hængende ned fra den ene skulder, som næsten så sort ud fordi det var vådt. Og så var det krøllet.

Endnu en krøltop.

Overrasket over jeg måtte komme ind, smilede jeg venligt og trådte ind på badeværelset og hørte hende lukke døren bag os. Men hun låste den ikke.

Hun begyndte at redde sit hår igen og sendte mig et par spørgelige øjne. ’’Alison ’’ sukkede jeg lavt og gik helt hen til hende. Rummet duftede let af vanilje, hvilket fik mig til at snuse godt indad.

’’Jeg har allerede snakket med Louis. Der ikke mere og spekulere over ’’ mumlede hun og kiggede ned på vores fødder med mundvigende vendt ned af. Som altid.


’’Spekulere over? ’’ svarede jeg hårdt og bed tænderne hårdt sammen, så der ikke skulle komme flere ufornuftige ord ud, men det gjorde der alligevel.

’’Du stak af midt om natten med en fucking seddel liggende til trøst! Vi har alle sammen været bange for der var sket dig noget og så er du bare ligeglad?! ’’ vrissede jeg og måtte tage mig sammen for ikke at stampe i gulvet som en fra 0. Klasse.

Hun knyttede sine hænder og holdt blikket mod jorden, men jeg kunne se hvordan vreden spredte sig i hendes øjne som blottede alt hvad hun tænkte og havde det.


’’Zayn, jeg skrev at jeg havde brug for at være alene! Ingen af jer ville have ladet mig gå hvis jeg spurgte jer! Jeg er nødt til at have fred til at tænke over tingende i! ’’ svarede hun spydigt ud mellem sine dirrende læber.

Jeg fnyste og rystede på hovedet.  ’’Det du gjorde, var ikke i orden uanset hvad! ’’ vrissede jeg sammenbidt.


’’Du bestemmer ikke over mig! ’’ Udbrød hun og kiggede hurtigt op på mig. Vreden gjorde det hele varmt og jeg følte mig komplet idiotisk, men jeg var vred, meget vred. Jeg vidste hun havde sagt det samme til Louis tidligere i dag.

’’Du kan ikke tage ansvar for dig selv, så er vi andre jo nødt til at gøre det ’’ sukkede jeg kontrolleret og pustede stille ud.

’’Zayn… Jeg gider ikke snakke med dig! ’’ brummede hun. Jeg kiggede på hende med løftede bryn og fnøs. Jeg gad egentlig heller ikke snakke med hende, når hun var sådan. Jeg drejede om på hælen og gik mod døren imens mine tanker samlede sig.

’’Så lad os droppe hvad end det er, der er imellem os’’ råbte jeg og forsvandt ud af døren.

 

~ Love can break your heart | Michael McDonald

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...