Total Eclipse Over The Heart ~ One Direction {13+}

Da 17-årige Alison Evans kommer ud for et biluheld, vender hendes gamle bedsteven, Louis Tomlinson tilbage til byen. Alison mistede sine forældre for over et år siden, men prøver at glemme det ved at drikke. Louis ser hendes livs store nedture og skrækkelige stedforældre med hjertet som øjne.
I et forsøg på at genoprette hendes liv lader han hende flytte ind i drengens fælleslejlighed.
Men når Alison tager imod hjælpen, støder hun ind i ind i en af Louis’ livsglade venner. Sammen danner de efter kort tid, et forhold. Men er en lykkelig sjæl og en ulykkelig sjæl en god kombination? Eller er det, det bedste for Alison med en som ham? Ikke mindst er der det vigtige spørgsmål, kan deres kærlighed fjerne formørkelsen der hænger over Alisons liv?


100Likes
126Kommentarer
11446Visninger
AA

9. Hard To Love

 

Zayns synsvinkel.

Jeg lukkede døren bag mig og gled ned på gulvet langs væggen.

Hvordan kunne hun sige det? Hun havde endda sagt foran både mig, Liam, Louis, Harry og Niall at hun ikke kunne lide mig. Eller hun havde da hentydet til det.

Det hele føltes bare som noget værre lort.

Jeg kunne stadig ikke forstå at hun havde sagt det og så også foran mine bedstevenner. At tænke tilbage på det og vide at det højest var ti minutter siden, gjorde ondt indeni og fik tårerne i øjnene til at stikke. Men jeg ville ikke lade tåre flyde og især ikke på grund af en pige.

Det hele ville være perfekt hvis hun ikke blev ved med at holde den hårde facade oppe og ikke kæmpede imod mig konstant.

Jeg kiggede rundt i værelset og tænkte på hvor taberagtigt jeg sad op af væggen og surmulede. Det bankede på døren og jeg fløj op fra gulvet i en fart. Hvis det var Alison, vidste jeg ikke hvordan jeg skulle reagere.

Døren blev skubbet op og kiggede jeg med forventning ind i nogle brune øjne. Liam. Alisons øjne mindede meget om hans. Varme, fantastiske, lysebrune og glansfulde.

 

’’Er du okay? ’’ hans blide stemme var lav. ’’Jeg, jeg har det fint ’’ mumlede jeg. Liam skød i øjenbryn i vejret og trådte ind, hvorefter han lukkede døren og satte sig på sengekanten.

’’Det der med Alison ’’ – ’’ Det er lige meget, jeg har det fint ’’ afbød jeg hurtigt. Jeg løj. Jeg  havde det langt fra fint.

’’Hun mente det ikke ’’ sukkede Liam og holdt en lang øjenkontakt, for at vise han ikke løj, men det troede jeg han gjorde.

'’Har hun sagt det? ’’ udbrød jeg lidt for nysgerrigt og stirrede på ham med store øjne i forhåbning. Liam smilede og rystede kort på hovedet.

’’Ikke lige præcis det, men hun sagde at det havde været en fejl at sige det på den måde ’’ Liam så igen trist ud, som en herreløs hundehvalp i regn og blæsevejr.

 

’’Hør Zayn. Jeg tror hun er ked af at have sagt det, giv hende en chance ’’ sagde han og glattede mit sengetøj ud med hænderne.

’’Det skal jeg nok ’’ svarede jeg uden at tænke rigtigt over mit svar, men løgn var det vel heller ikke. For jeg vidste at jeg hverken kunne ignorere hende eller holde mig væk fra hende.

’’Godt så ’’ Han satte smilet op igen og blinkede med det ene øje. Han rejste sig og gik hen mod døren, men vendte sig om i sidste øjeblik.

’’Vi skulle lige til at se en film Harry har købt, vil du med? ’’ spurgte han. Jeg nikkede og fulgte tøvende efter ham ind i stuen, hvor kun Harry, Louis og Niall sad. Ingen Alison.

 

Jeg satte mig vedsiden af Niall og kiggede på fjernsynet. Harry trykkede Play og filmen begyndte stille med de der åndsvage navne på hvem der havde lavet den. Niall rykkede sig vildt rundt i sofaen på jagt efter et eller andet med rystende hænder og panikslagende øjne. Han havde sikkert fået en af sine ting væk.

’’Hvem har taget min pose chips? ’’ brummede han og løftede en af puderne, men fandt ingen chips pose.

’’Åh, Niall, så hold dog kæft med dig og din mad ’’ kommenterede Harry strengt, men kunne ikke undgå at trække lidt op i mundvigende.

’’Men, jeg havde den lige her vedsiden af mig, lige før! ’’ udbrød Niall og skubbede til Liam for at kigge under ham, hvor der selvfølgelig heller ikke var nogen pose chips.

 

’’Du har sikkert spist den, tror du ikke? ’’ spurgte Liam gammelklogt og smilede muntert til Niall. Niall rystede på hovedet.

’’Måske tog Alison den med, da hun gik? ’’ udbrød Niall og kiggede rundt på os med store forskrækkede øjne.

’’Hvad fanden skulle Alison med en pose chips i byen, Niall? ’’ grinte Harry over fra den tomands sofa som han delte med Louis. Jeg blev straks urolig. Hun var bare gået og jeg fandt først ud af det nu. Jeg tænkte på Alison alene i Londons natteliv.

Hvor der både befandt sig kriminelle, paparazzier, voldtægtsmænd, alkohol, stoffer og fyre hun måske ville tage med hjem.

 

’’Det kunne jo være at hun var sulten ’’ påpegede Niall roligt og blinkede klogt.

’’Niall, bare glem det ’’ sukkede Louis og rystede på hovedet. ’’ Alison har ikke taget den ’’ tilføjede Harry og kiggede på skærmen for at afslutte emnet. Niall lænede sig surt tilbage i sofaen. Tanken om at Alison var i byen, kunne ikke komme ud af mit hoved uanset hvad jeg tænkte på.

’’Jeg går i seng, drenge ’’ mumlede jeg og rejste mig op. Jeg forsvandt ind på mit værelse og lukkede døren.

 

Jeg smed min T-shirt og mine bukser og lagde mig ind under dynen. Det var sikkert kun søvn der kunne få mig på andre tanker. Jeg hørte Niall råbe op om at han havde fundet sin uundværlige pose chips og hvordan de andre drenge grinte af ham.

Jeg sukkede og trak dynen over hovedet. Trods de irriterende tanker, tog mørket over.

 

 ¤       ¤       ¤

 

’’Zayn ’’ hviskede en bekendt stemme og ruskede i min arm. Jeg mumlede et eller andet uforståeligt og prøvede at trække dynen over hovedet, men personen holdt fast i den og gav mig et puf i skulderen.

Og så et puf til. ’’Zayn! ’’ stemmen blev mere panisk og alle pufende og de ruskene hænder på mig, blev vildere. Personen nægtede mig at sove mere.

Jeg åbnede øjnende og stirrede ud i mørket, til jeg fik øje på en skikkelse vedsiden af mig på sengekanten. Alison.

Hendes øjne var triste og sørgmodige og hendes læber bævrede en smule, hvilket virkede alt for bekendt. Hun var ked af det.

 

’’Alison? ’’ mumlede jeg og satte mig op vedsiden af hende.

I stedet for den koksgrå top og de sorte shorts, hun havde haft på tidligere i dag, havde hun en kort bordeauxrød kjole på med dyb V-udskæring. Det tog lidt tid før jeg kom i tanke om at drengene sagde at hun var taget i byen efter jeg forsvandt ind på mit værelse.

 

’’J-jeg er. ’’ hun tøvede og knækkede ordene sammen midt i sætningen. Jeg lagde en arm om hendes skulder og trak hende ind til mig, hun skubbede mig ikke væk som hun gjorde sidst. 

 

Hun prøvede at sige undskyld. Det var jeg slet ikke i tvivl om. ’’Alison det er okay ’’ sagde jeg stille og kyssede hendes hovedbund som duftede af den velkendte shampoo ude fra badeværelset af. En blanding af mynte og rose.

Hun lagde begge sine arme omkring mig og gemte hovedet i min brystkasse.

’’Det var en fejl Zayn, undskyld, undskyld ’’ hulkede hun svagt og snøftede. Jeg nussede hende stille på ryggen og sagde beroligende til hende at det var okay, et par gange.

’’Jeg har været sådan en stor idiot overfor dig ’’ undskyldte hun igen med en hæs stemme. Hun havde til tider været en smule ’ond’ måske overfor mig, men hun var bestemt ikke nogen idiot.

 

’’Slap af, Alison. Det hele er fint nu ’’ beroligede jeg og gav hendes hårbund et par kys mere. Hun snøftede afvisende. Jeg kiggede over på mit digital ur og så at klokken var halv to om natten. 

’’Alison hvor har du været? ’’ Min stemme blev en smule hårdere, men jeg gjorde alt for den ikke skulle være det. Hun løftede hovedet og begyndte at kysse mig intenst. Jeg blev overrasket. Sidst jeg havde prøvede på at kysse hende, skubbede hun mig væk.

Hendes læber mod mine føltes så perfekte og så rigtigt, jeg havde ventet længe på det her, selvom jeg allerede havde prøvet det for to dage siden.

’’Du svarede ikke på mit spørgsmål. Hvor har du været? ’’ spurgte jeg en smule for højt og så hendes øjne blive store og skræmt.

 

’’Zayn… Jeg var bare i byen ’’ hviskede hun og forsøgte at kysse mig igen, men jeg undveg. Det lød nemlig præcis som om hun prøvede at skjule et eller andet.

’’I fem og en halv time? ’’ spurgte jeg igen og kiggede hende dybt i øjnende. Hun bed sig i underlæbe og nikkede.

’’Hvad har du lavet i så lang tid? ’’ sukkede jeg og gjorde mig klar til den dystre sandhed om hun sikkert havde været med en eller anden random dreng hjemme, eller hun havde prøvet kræfter af på en rockers motorcykel.

Hun kiggede ned på sine hænder og flettede dem sammen i hinanden. Hun var nervøs.

’’Jeg mødte bare nogen gamle venner, intet andet ’’ hviskede hun skingert og flettede hænderne fra hinanden igen, hvorefter hun placerede en af dem på mit lår.

Jeg troede ikke på hende.

’’Og hvad skete der så? Var du med nogen hjemme? Drak i, eller hvad fanden? ’’ spurgte jeg surt og tog fat i den hånd der lå på mit lår, måske lidt for hårdt.

’’Nej ’’ udbrød hun afvisende. ’’Hvad lavede i så? Tog i så stoffer? ’’ brummede jeg og sendte hende et vredt-far-blik.

 

Hendes pupiller blev på få sekunder mindre og hendes ansigt blev helt hvidt. Jeg mistede pusten et kort øjeblik og stirrede på hende.

’’Ej, sig det er løgn ’’ sagde jeg og havde mest af alt lyst til at råbe. Jeg hev den hånd til mig, som jeg havde fat i og vendte hendes arm om for at kigge efter stikmærker. Men der var ingen. Jeg greb hurtigt fat i den anden og fandt et lille mærke som lignede det jeg ledte efter.

’’Alison, hvorfor gør du den slags!? ’’ udbrød jeg vredt og kiggede varsomt hen på døren, for at sikre mig at en af drengene ikke lige pludselig stod der.

 

’’D-det var en fejl ’’ stammede hun svagt og prøvede at hive sine hænder til sig, men mit greb var for stramt til at hun overhovedet kunne løsne det.

’’Men du har alligevel gjort det, hvorfor? ’’ brummede jeg og slap til sidst hendes hænder. Hun rev dem til sig og fjernede et hår fra hendes pande.

’’Laurel sagde, at det ville gøre mig glad og at jeg ville glemme det hele ’’ sagde hun stille og begyndte at hulke svagt igen.

’’Laurel? Den tøs må være ude på at slå dig ihjel! ’’ snerrede jeg og kunne allerede ikke lide hende der, Laurel. Alison rystede sikkert på hovedet.

’’Nej, Zayn ’’ sukkede hun og snøftede. Jeg åbnede munden for at svare hende imod, men hun afbrød mig uden at tøve.

’’Er du klar over hvor meget min families død er til smerte for mig hver dag? Jeg ville bare have lov at glemme det for en gangs skyld. I en time eller to ’’

Jeg vidste egentlig ikke hvordan hendes familie døde, men jeg turde ikke spørge. Jeg sukkede anstrengt. ’’Så længe du aldrig, aldrig gør det igen, så siger jeg det ikke videre’’ 


Vi vidste begge godt at Louis under ingen omstændigheder måtte vide det.  "Men det var stadig dumt og uforsvarligt" fik jeg hurtigt sagt. "Lov mig at du aldrig gør det igen og at du passer bedre på dig selv" 

Det slog mig at det var trejde gang vi opsøgte hinanden i fuld tilstand. Eller i Alisons tilfælde, væk på stoffer. Vi var ved at udfolde et usundt forhold, eller måske klingede vi bare bedre sammen når vi ikke var os selv?

Alison fugtede sine læber med tungen og nikkede. Hun rejste sig op og var parat til at gå, men jeg greb fat i hendes hånd. 

"Bliv her" hviskede jeg. Hendes blik var usikkert og hun begyndte at trippe på fødderne. "Jeg har ikke lyst til at være alene" sagde jeg efterfølgende. 

Hun lagde sig på den tomme plads vedsiden af mig. Jeg lagde armen omkring hende og kyssede hende i håret. Hun skubbede mig ikke væk, hun kommenterede det ikke engang.

"Heller ikke mig" hviskede hun,før hendes vejrtrækning ændrede sig og jeg vidste hun var faldet i søvn.


Hard To Love – Lee Brice

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...