Total Eclipse Over The Heart ~ One Direction {13+}

Da 17-årige Alison Evans kommer ud for et biluheld, vender hendes gamle bedsteven, Louis Tomlinson tilbage til byen. Alison mistede sine forældre for over et år siden, men prøver at glemme det ved at drikke. Louis ser hendes livs store nedture og skrækkelige stedforældre med hjertet som øjne.
I et forsøg på at genoprette hendes liv lader han hende flytte ind i drengens fælleslejlighed.
Men når Alison tager imod hjælpen, støder hun ind i ind i en af Louis’ livsglade venner. Sammen danner de efter kort tid, et forhold. Men er en lykkelig sjæl og en ulykkelig sjæl en god kombination? Eller er det, det bedste for Alison med en som ham? Ikke mindst er der det vigtige spørgsmål, kan deres kærlighed fjerne formørkelsen der hænger over Alisons liv?


100Likes
126Kommentarer
11447Visninger
AA

2. Be alright

 

Noget stikkede i min arm og jeg kunne føle nogens nærhed. Mørket hang stadig en smule på og truede med at få mig til at besvime igen. Hele min krop føltes anderledes, den føltes let og varm, men jeg følte mine åre var fråset til is.

Jeg begyndte at høre dæmpede stemmer og rolige fodskridt. Det var dejligt at vide jeg havde nogen omkring mig og jeg håbede allermest at det var min mor, far og min søster Elena. Jeg håbede inderligt på at se dem stå foroverbøjet over mig og kigge på mig med lykkelige smil over at jeg vågnede.

Men de var alle sammen døde for over et år side. Tanken fik mig til at ryste. Jeg havde ingen anelse om hvor jeg var, men jeg var fuldstændig sikker på at jeg ikke var død.  

Nogen tog min hånd og klemte den roligt imens de dæmpede stemmer kom tættere på. Der kom igen et stik i min arm, men smerten generede mig ikke. Jeg var tæt på at vende mig til den efterhånden.

Stemmerne blev tydeligere og tydeligere. Hvis jeg blev ved med at kæmpe imod mørket og den ekstreme hovedpine, så ville jeg sikkert snart være i stand til at høre hvem det var og hvad de sagde. Et navn blev nævnt i en sætning og det gav et chok i mig.

Fladen under mig var blød og varm og det samme var det der lå over mig. Jeg lå i en seng? Jeg prøvede at bevæge en finger på en af mine hænder, men det blev kun til et svagt ryk. Jeg ville trykke den hånd igen der holdt om min, så ville personen sikkert blive glad. Jeg var i tvivl om jeg gjorde det, men jeg prøvede i hvert fald, imens jeg inderligt håbede på at personen ville mærke det.

’’ Kan hun godt vågne nu? ’’ spurgte en bekendt stemme.  

Der blev sat en hånd på mit bryst og to fingere på mit håndled. Der kom en fnyssen og lyden af en kuglepen der skrev noget ned på et papir.

 ’’ Hun skulle gerne vågne om lidt, hvis man måler det efter pulsen ’’ svarede en ukendt kvindestemme.

’’ Rolig ’’ Var der en anden stemme der sagde. Stemmen var blid og for piget til at være en dreng eller en voksen kvinde. Det var sandsynligvis en pige i teenageårene. En sukkede og nogle fodskridt gik længere og længere væk og så til sidst en dør der blev lukket.

’’ Alison… ’’ sukkede den første stemme langtrukkent og min hånd blev klemt en lille smule mere.

’’ Hvad vil du sige når hun vågner? ’’ mumlede pigen der var i rummet. Mine knoer blev nusset blidt og jeg kunne mærke at hånden dirrede en smule.

’’ Det ved jeg ikke, hun bliver nok overrasket ’’ sagde den første stemme igen. Jeg afgjorde at det måtte være en dreng.

Jeg søgte mit hoved igennem, hvor kendte jeg den stemme fra? Jeg tænkte på alle dem fra skolen og alle andre jeg kendte.

Jeg stoppede ved en bestemt person og kunne ikke tro mine egne tanker. Besvimet og såret eller ej, jeg skulle vågne nu. Jeg bevægede den hånd der var holdt i en andens og hørte et gisp.    


Louis’ synsvinkel

Det begyndte at føles som om Alison bevægede sin hånd i min. Jeg gispede svagt og klemte den. Der gik en knitrende følelse igennem mig. Havde det ikke været fordi sygeplejersken havde lovet os at hun ville overleve, ville jeg være helt sikker på at hun var død for længst. Hendes hånd var dog varm og hendes brystkasse løftede sig svagt engang imellem.

Det var stilheden og hendes snehvide hud der fik mig til at tro at alt håb om overlevelse var forbi. Jeg kunne slet ikke vente på at hun ville åbne øjende og maskinen vedsiden af hende ville melde normal puls.

Der sad små slanger rundt på hendes krop som sendte noget ind i hendes system – Hvad det var, havde jeg ingen anelse om. Jeg kunne ikke lide at se hende sådan.

Hun så skrøbelig ud og hendes mørkebrune hår sad tæt ind til hendes hoved. Hun måtte mindst have tabt sig tre-fire kilo siden jeg havde set hende sidst, for et års tid siden og den gang havde kun allerede været så tynd i forvejen.

Dengang hvor vi havde gået i klasse sammen huskede jeg hende som den selvsikre, kønne, sociale.

Som hun lå på den hvide hospitalseng nu, lignede hun ikke den gamle Alison der gik ned af gangene på vores gamle High School med næsen selvsikkert i vejret og hendes to lidt underlige slyngveninder omkring sig. Den ene, hvis jeg ikke tog fejl så hed hun Angela? Var Goth-agtig. Bare tanken om hende fik mig til at gyse.

Eleanor satte sig på en stol vedsiden af mig foran sengen. Hendes øjne var alvorlige og glasagtige. Hun havde insisteret på at tage med ud og besøge Alison efter jeg fortalte hende og drengene om at min gamle veninde nær var blevet slået ihjel sammen med sin familie i en bil ulykke.

Niall havde haft tårer i øjende der jeg fortalte det. Han kendte ikke Alison, men hans personlighed gjorde det umuligt for ham at holde tårerende tilbage.

Efter hvad politiets undersøgning, så måtte der være hoppet et dyr ud på vejen og så havde Alison som sad bag rattet, forsøgt at redde det ved at slinge til siden.

Bilen havde rullet hen af vejen og ned i en grøft. Den var totalt ødelagt og umulig at redde. Jeg gøs og rystede på hovedet.

’’ Hun vågner snart, Louis ’’ hviskede Eleanor og tog den hånd jeg ikke holdt Alisons med. Hun havde en beroligende nærværelse, men maskinen der gav et bib for hver gang hendes puls blev stærkere, tog alt min opmærksomhed. 

Jeg bevægede min hånd op på hendes håndled for at se om jeg ville kunne mærke hendes puls. Jeg kunne mærke den, det var en ganske stille pumpen, men den var der. Jeg stønnede lykkeligt. Dette var et tegn på at lægerne talte rigtigt.

 ’’ Det tror jeg også ’’ mumlede jeg og følte med på pulsen ved at tælle. Eleanor knugede min anden hånd og kiggede på pulsviseren som steg. Alison ville snart vågne op igen og være i fuld bevidsthed.

Alisons øjenlåg begyndte pludselig at bevæge sig og hendes læber skilte sig af nogle få centimeter. Eleanor stivnede forskrækket og stirrede på hende. Hendes pulsåre under mine fingere pumpede hurtigere og mere normalt. Jeg kiggede hurtigt advarende på Eleanor, hun skulle nødigt blive forskrækket når Alison spærrede sine øjne op.


Alison åbnede øjende og kiggede med sine brune øjne op i det hvide loft. Hun lå helt stille og kiggede uden at bemærke os. Hendes øjne havde ikke den samme varme glød og funklende ting over sig som de plejede. Normalt var de også fine lysebrune, men nu var de helt mørke i farven.

 ’’ Alison?... ’’ hviskede jeg og klemte hendes hånd for at vise at jeg sad vedsiden af hende. Hun drejede besværligt hovedet og lod sine øjne borer sig ind i mine. Det føltes lidt ubehageligt, men jeg var glad for at hun havde opdaget mig.

Hun lod sine øjne søge over på Eleanor med et spørgende blik. Eleanor smilede roligt og en smule nervøst.

’’ Alison, det her er Eleanor ’’ mumlede jeg og klappede kort Eleanor på skulderen. Alison kiggede på mig igen.

’’ Louis? ’’ hviskede hun hæst.

Jeg nikkede og var glad for at hun kunne genkende mig. Bilulykken havde ikke skadet hende mere end en hjernerystelse, en brækket arm og et langt sår op af hoften. Heldigvis ingen intet langvarige skader i hjernen. Efter hvad jeg havde hørt fra lægerne var hun stadig i stand til at huske noget før ulykken.  

Min krop rystede uroligt. Jeg følte at stolen prøvede at smide mig af, så jeg kunne falde hårdt ned på gulvet. Selvom risikoen for stolen havde ondskabs fulde planer var små, så satte jeg mig alligevel ekstra tungt i stolen. Jeg holdte øjenkontakten med Alison og smilede svagt.

’’ Hvad laver du her? ’’ Hun gav sin brækkede arm et kritisk blik og prøvede at bevæge den, forsøget endte dog bare med en smertefuld grimasse. Jeg skævede til Eleanor som sad stivnet og stirrede sorgmodigt på Alison.

’’ Besøger min ven på hospitalet ’’ svarede jeg og prøvede at lyde selvsikker, selvom at det hele var så nervepirrende.  Jeg spændte akavet alle musklerne i min krop.

’’ Du vidste jeg var her? ’’ sagde hun lavt.

’’ Dine veninder havde skrevet det på Twitter ’’ Indrømmede jeg forsigtigt.

Hun førte den op bag på hovedet og mærkede efter et stykke tid. Hun troede sikkert at slaget der havde fået hende i bevidstløs tilstand, havde efterladt sår, men efter hvad lægen havde sagt var der ikke sket hendes hoved det mindste. Hun havde virkelig været heldig. Kun guderne kunne vide hvordan hun kunne være overlevet den bilulykke.

’’ Jeg har ondt i mit hoved ’’ Klagede hun og så på den hånd hun havde undersøgt sit hoved med. Hun havde haft hjernerystelse, så det kunne vel være alvorligt.

 ’’ Jeg henter lige en læge ’’ sagde Eleanor pludselig og rejste sig op. Hendes hånd gled ud af min og hun fortsatte ud af døren. Jeg lyttede efter Eleanors høje hæle som stille holdte op med at klikke mod gulvet.

Alison kiggede sig omkring med rynket næse, hun var ikke glad for at være her, der var helt hundred. Jeg lænede mig lidt frem og prøvede at fange hendes opmærksomhed. Hun kiggede på mig og løftede brynet. Selv når hun lå indlagt på hospitalet, prøvede hun at spille hård. Ikke fordi hun altid var det, men Alison viste altid den hårdere side frem af hende, før den rigtige. Den side af hende som var venlig og yderst sjov. Det var den Alison jeg tilbragte det meste af min tid med i skolen.

 

 ¤   ¤   ¤

 

Det viste sig at der heldigvis ikke var noget galt med Alisons hoved. Lægen havde med rolige øjne sagt at det bare var en slem hovedpine hun havde. Alison havde pustet lettet ud og taget imod et par smertestillende piller, som hun havde slugt til en stor tår vand.

En høj mand med kroget næse, lave kindben, grå øjne og en usædvanlig dårlig tøjstil. Han havde haft rød og lilla ternet golfbukser på, slidte sandaler og en hvid bluse med et billede af en grokodille på. Han og en kvinde på hans alder med fuldstændig blondine-hår havde kigget ind engang imellem med ligeglade øjne. Faktisk så de næsten irriteret ud.

Eleanor havde hvisket til mig at de også gik rundt på gangene med sure miner og vrissede af folk der talte til dem. Ærlig talt så de egentlig også ret væmmelige ud. Vær gang de havde kigget ind, havde Alison sukket irriteret.

Min nysgerrighed tog overhånd og jeg rejste mig forsigtigt op. Jeg ville lige finde ud af hvem de var og hvorfor de kiggede ind til Alison hele tiden, det kunne jo også være at de var paparazzier som havde genkendt mig.

’’ Jeg går lige på toilet ’’ sagde jeg med et forsigtigt smil. Eleanor nikkede og lændte sig tilbage i stolen. Jeg kiggede over på Alison og så hende ligge og kigge på væggen frem for hende. Det eneste der var på væggen var bare et grimt billede af en park hvor to kvinder i lange og hvide kjoler gik rundt.

Jeg gik ud fra rummet og kiggede til siderne for at finde dem, men de var der ikke. Jeg muggede lidt og gik ned af gangen på min højre side. Hospitalet havde ikke så travlt i dag, så lægerne gik stille omkring for at kigge til patienterne.

Gangene var lange og så selvfølgelig hvide. Yderst kedeligt sted. Og så stank her konstant af medicin og billig rengøringsmiddel. Jeg rynkede næsen og nikkede venligt til en lille pige der kom ud fra et værelse.

Jeg rundede et hjørne og fik øje på de to og så bekendte mennesker. Det var dem. Jeg gik målrettet frem mod dem og smilede selvsikkert.  

’’ Hey ’’ sagde jeg lavt, men de hørte mig og vendte sig om.

Kvinden løftede et af sine yderst tyndt plukkede øjenbryn og forholdte sin mund i en snerpet lige streg. 

’’ Hej ’’ sagde blondinen og lod sine øjne glide op og ned af mig, hvilket gav mig kuldegysninger. Det var en anelse klamt. Ignorer det. Beordrede jeg mig selv. Jeg rømmede mig.

 ’’ Kender i Alison Evans? ’’ spurgte jeg alvorligt. Det var et åndsvagt spørgsmål, men jeg følte bare at jeg var nød til at vide det. De vekslede begge spørgefulde blikke og rettede sig mod mig.

’’ Vi er hendes stedforældre ’’ svarede blondinen igen. Ja jeg kendte ikke hendes navn og hendes sne hvide hår var ikke til at undgå at ligge mærke til, så jeg kunne vel ligeså godt bare kalde hende for ’blondinen’.

’’ Hvorfor spørger du? ’’ Brummede manden. Jeg kiggede på ham. Hans skulder var brede, hans tænder var skæve og hans hår var vildt – Ham kunne jeg kalde for Bjørnen. Jeg grinte indeni over min afgørelse.

’’ Jeg så jer bare kigge ind ’’ svarede jeg med en rolig stemme. Bare fordi de var grove overfor mig, behøvede jeg ikke også være det overfor dem. 

Blondinen fnyste uinteresseret og kiggede dovent på Bjørnen. Jeg lagde mærke til to sølvringe på deres fingere, så jeg gik ud fra at de var gift. 

’’ Forsæt god dag ’’ sagde jeg. Jeg fulgte dem med øjende og så dem gå mod Alisons hospitals værelse. Jeg fulgte stille efter dem og fik det til at ligne at jeg snakkede med nogle, hver gang de kiggede bagud.

Bjørnen åbnede døren og trådte ind med Blondinen helt oppe i røven af ham, fordi de gik så tæt. Eleanor trådte ud lige bagefter og døren bag hende blev skubbet på klem. Hun kiggede rundt og smilede lettet da hun fik øje på mig.

’’ Louis… ’’ sukkede hun langtrukkent og holdt op med et smile. Hun gik hen til mig og tog min hånd. Jeg nikkede afventende og nussede hendes hånd.   

‘’ De behandler hende ikke godt ‘’ mumlede hun alvorligt. Jeg løftede spørgende brynende, før det stille gik op for mig hvem ’de’ var. Det måtte uden tvivl være hendes stedforældre, Blondinen og Bjørnen.

’’ Hvad mener du med det? ’’ Spurgte jeg roligt. Deres attitude var nok til at vide at de sikkert ikke var rare, men jeg gad gerne vide hvad de mon gjorde mod Alison.

’’ Alison fortalte mig bare lidt om dem imens de var væk og de er ikke rare, bestemt ikke ’’ Jeg bed mig i underlæben og nikkede igen. Jeg kunne godt forstille mig det.

 

Jeg forstillede mig slemme ting som misbrug og vold.

 

’’ Fortæl mig alt hvad Alison fortalte dig, med hver eneste lille detalje ’’ Beordrede jeg hende. Hvis det var så slemt som jeg troede, skulle politiet indblandes øjeblikkeligt. 

Alisons synsvinkel

Måske havde jeg fortalt Eleanor for meget, eller måske var det det rigtige at gøre. I det øjeblik jeg havde fortalt hende om alle de ting som Caroline og Jason gjorde imod mig, havde jeg følt lettelse.

De ville sikkert slå mig halvt ihjel på grund af jeg havde smadret deres bil da jeg kørte galt.

’’ Alison ’’ Mumlede Jason og lod sine finger strejfe sengekanten. Jeg sendte lynende blikke. Han skulle ikke være så tæt på mig. Havde det ikke været for sidste gang han havde været tæt på mig, så havde jeg aldrig kørt galt.

 

Han havde rørt mig alle mulige steder og så var jeg flygtet i skræk ud på en lang biltur i skoven.

 

Det var overhovedet ikke første gang han havde rørt mig på sådan nogle måder, han gjorde det næsten hver gang Caroline ikke var hjemme.

’’ Vi sender dig videre til en anden familie, vi kan ikke klare presset mere ’’ sukkede han som om det gjorde ondt på ham at sige det. 

Døren gik op og Louis kom ind efterfulgt af Eleanor og to betjente i blå og sorte patrulje uniformer. Politibetjentende sendte langvarige blikke til Caroline og Jason med afsky i blikket. Den ene af dem kiggede på sit armbånds ur og nikkede så.

’’ Klokken er 17:38 og i er anholdt for misbrug og krænkelse af jeres steddatter ’’ sagde betjenten skarpt og lagde håndjern om Carolines hænder. Hun strittede imod, men det lykkedes betjenten. Den anden tog fat på Jason og skubbede dem mod døren

Jeg måbede og så dem blive fulgt ud af døren af bevæbnede politibetjente med håndjern på. Jeg vidste ikke om jeg skulle græde eller skrige af glæde, de var endelig blevet anholdt.

Mit liv var alligevel en katastrofe selvom de var væk, men der var helt klart kommet nogle forbedringer nu. 

’’ Alison, jeg ved det er svært for dig, men jeg vil gøre alt for at hjælpe ’’ sukkede Louis og trak lidt i mundvigende. En Flaske vodka og et dolkestød i hjertet, tak…

’’Så jeg tænkte på at du kunne flytte ind hos mig og drengene? Bare for i måneders tid"

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...