Sindssygt magisk

Nathalie Brown var kun et år da hendes forældre blev myrdet, og siden da er hun flyttet mellem utallige plejefamilier, der ikke ville have hende. Hun kommer dog til denne ene familie, som ikke smider hende ud. En dag bliver de så også myrdet, og hun bliver sat ind på en pigeskole, som virker til at være lidt mere mystisk end den ser ud til.
Og så er det tid til at vælge. Magisk, eller Sindssygt.....

3Likes
7Kommentarer
934Visninger
AA

5. Hemmeligheden

Stemmerne omkring mig trængte igennem til min bevidsthed. "Jeg kan ikke gøre mere Melinda!" sukkede en stemme "Jeg er ked af at hun ikke er vågen endnu, men jeg er jo ikke ligefrem gudinden vel???". Melindas stemme lød: "Undskyld Chrystal, men hun er ny, og jeg ved ikke hvad der skræmte hende sådan. Hun ved det jo ikke endnu...", "Shhyyys" afbrød Shawna hende, "Hun vågner". 

Jeg missede med øjnene, mens de langsomt stillede skarpt på mine omgivelser. "Wow" mumlede jeg, da jeg havde set loftet. En kuppel malet helt midnatsblå-sort, med gyldne prikker som mindede mig om stjernehimlen, i Seattle hos en værtsfamilie, med et fladt tag jeg plejede at klatre op på i klare nætter, og bare ligge og kigge på stjernerne. Udenom kuplen var et tov flettet af træ, som indeholdt små måner i snor hængende fra trætovet. Jeg mistede synet af det da en ung kvinde, sikkert hende Chrystal, bukkede sig ind over mig. Da jeg sukkede af skuffelse lød en blid latter fra min højre side. Shawna smilede og skubbede blidt til Chrystal, og sagde: "Jeg kunne heller ikke få øjnene fra loftet, indtil jeg fik af vide at biblioteket havde en væg med nogenlunde samme motiv". 

Jeg satte mig op. "Er der et bibliotek??" udbrød jeg, men måtte ligge mig ned igen, fordi mit syn slørede. Melinda grinede: "Ja, men du skal møde de andre først. Beklager". Hun hjalp mig op og stå, og vendte mig rundt så jeg stod med front mod den unge kvinde (stadig vist nok Chrystal). "Det her er Chrystal, hun er healer. Ja jeg sagde healer, fordi hun er ikke læge. Hun kan heale folk på magisk vis".

Jeg tabte kæben af forbavselse. "Magi?!" sagde jeg monotont, "yeah right!". "Jeg ved det er svært at tro på" sagde Shawna blidt, "men har du ikke oplevet bare et eller andet du ikke har kunnet forklare?". 

"Nej! aldrrrr...". Jeg gik i stå da det gik op for mig, at jeg ikke kunne forklare mine forældres død. Ikke fordi jeg var lille og ikke forstod det, men fordi det ikke var levende mennesker som havde dolket dem ned med knive, som politiet havde skrevet. De fik suget al blodet ud af kroppen, hvorefter de to mænd der havde slået dem ihjel, spyttede det hele ud igen. På gulvet. Udover mig.... 

"Vampyrer????!" mumlede jeg spørgende for mig selv, "Hekse???! De findes....."

-

 

"Chrystal??" sagde Melinda bekymret, "hun blev helt bleg". "Jeg kan altså ikke redde hende hele tiden, måske hun bare skulle få det overstået, og blive præsenteret for de andre. De er måske ikke helt så skræmmende" foreslog Chrystal irriteret. "Drop dog tonen bitch!" sagde Shawna, Melinda sukkede: "Kan i ikke bare holde op med at skændes en enkelt aften???", "Hnm!" mumlede de i kor, efterfulgt af ord som ikke burde gentages, og ikke bliver gentaget. 

-

Gennem gangene, som mindede mig om gange på et gammelt gods, med udsmykkede trædøre, med forskellige navne malet med hvidt på det mørke træ. På nogle stod der to navne og på andre kun et. Det de havde tilfælles var den her farveklat som efterfulgte navnet f.eks. Sarah (rød-klat) eller Chrystal og Sally (hvid-klat). Vi gik ind i en stor sal med store udsmykkede ruder i den ene ende og to lange borde sat sammen i midten. Det lignede gammel skole møder gammelt gods. Det facinerede mig, på en eller anden måde. Det var mystisk, det behagede mig, på en eller anden mærkelig måde som ikke kunne forklares. 

Det gik først op for mig at der sad nogle ved bordene, da en pige sagde: "Hvem er det? hendes aura er helt hvid. Ikke engang Chrystals er det". En fornærmet lyd lød bagfra, og et lille smil gled frem på mine læber. "Det her er Nathalie Brown....." sagde Melinda inden jeg afbrød: "Bare Tallie. Nathalie er for langt. Og fint". "Hvis du synes" sagde Melinda næsten lettet, "Nå men Tallie Brown, som jeg ikke kan placere i et bestemt speciale". Igen den der magi, de kunne da ikke mene det seriøst, kunne de??

"... Tallie du deler værelse med Shawna, og vi mødes i biblioteket i morgen kl. 13" afsluttede Melinda. Ups, igen havde jeg ikke hørt det hele. "Kom Tallie, lad mig vise dig vores 'ejendom', eller værelse hvis du er mere formel", Shawna grinede. "Det bliver sjovt...."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...