Fights, loves and wolfs.

Den 16 ½ årige pige Morgan er uheldigvis født som ulv, og endnu mere uheldigt er det faktum at hun er alfa.
Morgan er alfa sammen med drengen Connor, og de styrer et kobel af unge ulve der skal trænes.
En dag møder de en fjende.
Et andet kobel bestående af unge ulve, der så bare er trænede og udvalgt med omhu.
Én fra Morgan og Connors kobel forelsker sig i en fra det andet kobel, mens Morgan og Connor samtidig også er kærester. Og ingen prøver at skjule noget..
{Denne historie ses kun fra Morgans synsvinkel}

3Likes
1Kommentarer
759Visninger
AA

2. Kapitel 2

Jeg så på Monroe og Ethan der skiftede skikkelse, og dernæst så jeg de alle andre skifte skikkelse. Connor lagde sin arm over min skulder og hans ansigt nærmede sig min hals med en drillende knurren. Jeg lod hans læber trykke mod min hals, og køre op til min kind og dernæst ivrigt trykke dem mod mine læber. Jeg lagde hænderne om hans nakke og kyssede med ham. Jeg flettede mine fingre sammen bag hans nakke og trykkede mig mod ham. Jeg hørte en fnisen, og rykkede mig modvilligt væk fra Connor, og så på Calla der stod med hånden for munden og et drillende glimt i øjet. Jeg sendte hende et advarende og overrasket blik, og kørte blikket ned til hende og Monroes flettede fingre, og jeg så hende rødme dybt og se ned i jorden. Jeg smilede skævt og grinede, før jeg snoede mig ud af Connor og så på Ethan, der så ned i jorden som Calla. Mit blik flakkede imellem Calla og Ethan, og jeg så en forsigtig tåre pible ned af Ethans kind. Ethan stod ovre i hjørnet med et såret blik. Jeg gik hen til Ethan og lagde hånden på hans skulder. Det gav et sæt i ham, og han rykkede hovedet op med et ryk. Jeg kyssede ham på kinden og trak ham ind til mig.

Hans hæse, hviskende stemme lød i mit øre. ,,Forræder" Jeg lagde læberne mod hans kind igen, og fulgte dem op til hans øre og hviskede blidt; ,,Jeg snakker med hende" Noget af Ethans sorte hår lå ved siden, og ingen kunne se hvad vi lavede fordi at hans hår var der, så jeg lod let mine læber berøre hans. Han så chokeret på mig, og jeg smilede skævt. ,,Friends forever" Jeg klappede ham på ryggen og rykkede mig væk fra vores omfavnelse. Han stod stivnet hvor jeg havde efterladt ham, og jeg så ned i jorden med et svagt smil. Connor lagde armen om mine skuldre og strøg mit hår tilbage hen over mine ører, og jeg kyssede ham på kinden og han smilede til mig.  ,,Var der nogen der fandt noget?" Brummede Connor, og jeg fniste lydløst da han pustede sig op og lagde hånden under mine kraveben. Jeg så på ham og holdte mit latterudbrud inde, så jeg nøjedes med at fnise og rødme en del. Dette var for personligt, det passede ikke ind i denne situation. Jeg trådte væk fra Connor og så på de andre. Calla så mod Ethan og kiggede tilbage på Monroe, og en tåre piblede frem i hendes øjenkrog da hun slap Monroes hånd og gik mod Ethan, der hastigt bakkede tilbage og advarende knurrede.

Jeg skreg højt, - ,,Nej!" Ethans muskler pumpede under hans pels, og hans sorte øjne var rettet mod Calla, der bakkede tilbage med en halvåben mund og hendes skygge blev blandet sammen med hendes ulveskygge. Hun landte på alle fire og rystede sit ulvehovede, før Ethan gik til angreb på hende. Jeg skiftede skikkelse og hylede højt, før jeg knurrede. Stop! Min tanke var hård, vred, og Connor stod ved siden af mig i ulveskikkelse og gøede højt og knurrede. Han lagde kortvarigt sin snude mod min og så på mig med sine gyldne øjne, før vi alle fire skiftede tilbage til menneskeskikkelse og jeg strengt så på Ethan og Calla der stod i kampposition over for hinanden. De knurrede, selvom de var i menneskeskikkelse. Jeg gav dem begge en rungende lussing, og de ømmede sig og så på mig før Ethan trådte tilbage i skyggerne og Calla gik hen til Monroe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...