Fights, loves and wolfs.

Den 16 ½ årige pige Morgan er uheldigvis født som ulv, og endnu mere uheldigt er det faktum at hun er alfa.
Morgan er alfa sammen med drengen Connor, og de styrer et kobel af unge ulve der skal trænes.
En dag møder de en fjende.
Et andet kobel bestående af unge ulve, der så bare er trænede og udvalgt med omhu.
Én fra Morgan og Connors kobel forelsker sig i en fra det andet kobel, mens Morgan og Connor samtidig også er kærester. Og ingen prøver at skjule noget..
{Denne historie ses kun fra Morgans synsvinkel}

3Likes
1Kommentarer
756Visninger
AA

1. Kapitel 1

Jeg strøg håret tilbage over ørerne og så med mine ildrøde øjne på Connor, hvis ansigt var tæt på mit. Han aede blidt min kind, og jeg kyssede ham kortvarigt før jeg slap hans greb og landte på alle fire i min ulveskikkelse, - Jeg knurrede og så på Connor, der havde vendt sine ravgyldne ulveøjne mod mig. Jeg kastede med hovedet i retning af vor kobel, der var stimlet sammen. Calla og Conette smilede smøret, og jeg rakte tunge af dem og luntede mod dem, idet de alle ni skiftede skikkelse. Calla, Conette, Ethan, Scarlett, Scott, Monroe,  Maya, Lydia og Ferdinand. Jeg nikkede til dem alle, og smilede et skævt ulvesmil, før jeg gik med omhyggelige skridt over til Lydia og Ferdinand. Lydia og Ferdinand, tænkte jeg, og de så på hinanden før de så på mig. I tager vest. Uden for. De nikkede halvt og stilte sig tæt sammen, før de hastigt luntede ud. Jeg vendte blikket mod Scott og Maya. I to, i tager vest indedøre. De så på hinanden og bjæffede lykkeligt, før de vendte om og luntede drillende væk. Jeg bjæffede en slags gøende latter af de to hvalpe, og smilede før jeg kiggede på Ethan og Monroe. I to. Af sted til øst uden døre. De knurrede og skubbede til hinanden, og jeg blottede mine tænder. Nu! De pressede læberne sammen og så på hinanden med afsky, før jeg sendte dem et brændende blik, og de, så langt væk fra hinanden som muligt, luntede udenfor. Så er der Scarlett, Scott, Calla og Monroe tilbage... Jeg så på de fire. Scott og Calla, i tager syd indenfor og Monroe og Scarlett får Øst indendøre. De alle fire så på deres makkere, trak på skuldrene og stilte sig tæt sammen med deres makkere før de satte mod deres placering. Jeg så på Connor, der smilede til mig, et smil jeg kendte alt for godt. Jeg bjæffede leende og skiftede skikkelse samtidig med ham. Jeg lod hans hænder gribe fat om mit liv, og jeg pressede mig ind til ham, - ,,Hej Connor" Smilede jeg med en halvt leende stemme. Han lod sin hånd køre ned af min ryg og stoppe lige over starten af mit haleben. Jeg kyssede ham på kinden, og han kyssede mig kort på halsen, - Jeg skubbede mig lidt væk fra ham. ,,Vi bliver nødt til at være alvorlige her" Jeg så på ham med et ikke særligt overbevisende smil. Connor smilede drilsk hånende. ,,Uhm.." Han så ned på mig og jeg skubbede ham væk fra mig. ,,Helt seriøst Connor" Jeg så på ham og flettede mine fingre ind i hans. Han så på mig med bedende øjne og slap mig så. ,,Okay" Han smilede det dejlige smil, der altid fik mit hjerte til at smelte. Jeg kunne bare ikke stå for Connor, når han smilede sådan. Jeg gav efter, og lod hans hænder følge ned af min underarm og ned til mine hænder, hvor han slap mine hænder og holdt fast ved enden af min ryg. Jeg smilede op til ham og kyssede ham, men skubbede ham bestemt væk, - Jeg holdte hænderne på hans brystkasse. ,,Connor" Min stemme var lav, bestemt, og jeg så på ham mens han skuffet slap mig. Jeg smilede og så mod Ethan og Monroe der surmulende kom tilbage. De betragtede os, sammenklemte, og rullede med øjnene før de så sig tilbage over skulderen efter alle de andre ulve der kom luntende mod os.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...