Justin Bieber - You're on (dansk)

Jeg står midt i en stor menneskemængde af mine såkaldte venner. Jeg føler mig ensom og forladt. Måske fordi det er det, jeg er? Jeg er blevet slået, bagtalt, vendt ryggen til og nu også udstødt. Min familie vil ikke have noget med mig at gøre. Jeg har ingen anelse om, hvor jeg skal gå hen.

3Likes
1Kommentarer
1485Visninger
AA

3. Ready to love - Outlandish

16/4-13

Efter nogle dage på hospitalet for at komme mig, er lille Noah og jeg kommet hjem. Han har nogle små, brune krøller på toppen af hovedet og de dejligste mørkebrune øjne. Hver gang han kigger på mig, giver han mig bare lyst til at græde. Jeg har ikke lyst til at skulle tage mig af ham helt alene.

Min telefon ringer, og jeg tager den op til øret.

"Det er mor, lille skat." Hun lyder træt.

"Hvad er der galt, mor?" spørger jeg opmuntrende.

"Far er.. han er blevet alvorligt syg. Jeg har lige været på hospitalet," siger hun så.

"Hvad?" Jeg prøver forgæves at lyde medfølende, men det lykkes ikke. Jeg er til gengæld meget chokeret. Det svin! Smide sin egen datter ud, bare fordi hun er blevet gravid. Okay, det er måske ikke bare, men stadig..

"Du behøver ikke komme eller noget; syntes bare du skulle vide det.."

"Tak for at ringe så," siger jeg.

"Hvordan går det, der hvor du er kommet hen?" spørger hun og skifter emne.

"Det går godt. Jeg kan da sige så meget, som at du er blevet mormor for et par dage siden," siger jeg og smiler stort. Selvom jeg skal opdrage ham selv, elsker jeg ham utrolig højt! Noah!

"Er det rigtigt? Tillykke! Er det en pige eller en dreng?"

"Det blev en dreng. Lille Noah!"

"Åh, et sødt navn! Jeg ville ønske, du stadig boede her." Jeg kan mærke sorgen i hendes stemme.

"Nå, men jeg bliver nødt til at smutte. Jeg skal have.. øh.. gjort rent," siger jeg for at slippe for den akavede situation.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...