Justin Bieber - You're on (dansk)

Jeg står midt i en stor menneskemængde af mine såkaldte venner. Jeg føler mig ensom og forladt. Måske fordi det er det, jeg er? Jeg er blevet slået, bagtalt, vendt ryggen til og nu også udstødt. Min familie vil ikke have noget med mig at gøre. Jeg har ingen anelse om, hvor jeg skal gå hen.

3Likes
1Kommentarer
1443Visninger
AA

10. Kiss me - Ed Sheeran

28/6-13

Limousinen bremser langsomt op, da vi nærmer os. Jo tættere vi kommer på, jo mere kan jeg høre menneskemængden af journalister med blitzende kameraer. Deres stemmer råber forskellige navne og spørgsmål oveni hinanden. Justin tager min hånd, da det bliver vores tur til at gå ud.

"Bare hold mig i hånden hele tiden. Jeg lover, at jeg ikke forlader dig." Jeg nikker nervøst, mens Justin træder ud. Jeg er lige i hælende på ham. En del journalister kalder på ham, og han går derover. Jeg følger med som en lille hund, mens han bliver spurgt forskellige ting. Hans bodyguard følger også med og sørger for, at ingen kommer for tæt på.

"Natalie Duquesne!" er der pludselig en, der råber, og jeg vender mig om. En journalist står på den anden side af den røde snor og smiler stort, mens hun vinker mig derover. Jeg giver hurtigt Justin besked og går derover. Det føles, som om mine ben kunne falde sammen hvert øjeblik, det skulle være. Jeg er så nervøs for, at jeg skal falde eller sådan noget. Endelig kommer jeg over til hende journalisten, og hun åbner munden, så ord flyder ud af hendes mund som et vandfald.

"Hvordan mødte dig og Justin hinanden?" spørger hun.

"Øhm.." siger jeg undvigende for at prøve at finde ud af, hvad jeg skal svare. "Vi er.. gamle venner."

"Og så har det bare udviklet sig til noget mere?" spørger hun, stadig smilende.

"Ja, sådan cirka." Hun griner og får mig til at smile.

"Er det noget med, at du har et barn?" spørger hun så.

"Ja," svarer jeg smilende. "Han hedder Noah."

"Hvor gammel er han?" spørger hun.

"To måneder," svarer jeg, og hun gør store øjne.

"Er det rigtigt? Er det muligt, at offentligheden kan få ham at se på et tidspunkt?"

"Ja, det er nok ikke umuligt."

"Må jeg have lov til at spørge, hvem faderen er?"

"Øhm.. Det vil jeg helst holde for mig selv indtil videre," svarer jeg nervøst.

"Nåh, hvordan kan det være?"

"Natalie," siger Justin og tager min hånd. Jeg smiler. Godt! Han reddede mig lige for at svare på et livstruende spørgsmål! Hvis jeg havde sagt noget forkert så.. Jeg tør ikke tænke på, hvad der kunne være sket.

"Årh, hvor ser I søde ud! Må jeg lige få et billede af er?" spørger hun, og Justin nikker. Vi går lidt tilbage og bliver blændet af blitzen, der blinker i et halvt sekund, hvorefter Justin og jeg går videre ind i den store sal.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...