Justin Bieber - You're on (dansk)

Jeg står midt i en stor menneskemængde af mine såkaldte venner. Jeg føler mig ensom og forladt. Måske fordi det er det, jeg er? Jeg er blevet slået, bagtalt, vendt ryggen til og nu også udstødt. Min familie vil ikke have noget med mig at gøre. Jeg har ingen anelse om, hvor jeg skal gå hen.

3Likes
1Kommentarer
1462Visninger
AA

8. Diamonds - Rihanna

30/4-13

"Godmorgen," hører jeg en sige, da jeg træt åbner øjnene. Jeg kigger mig rundt om i lokalet og ser Justin, der sidder på sengekanten og smiler til mig. Jeg smiler tilbage.

"Godmorgen. Hvor har du sovet?" spørger jeg. Jeg er lidt morgentræt og kan slet ikke huske noget lige nu.

"Jeg sov på sofaen. Du faldt død om efter tre øl i går." Han småfniser, og jeg slår ham blidt på benet. "Nå, men jeg bar dig i hvert fald op i din seng og lagde mig på sofaen."

"Ej, hvor er du sød. Du kunne da bare have ladet mig ligge."

"Nej nej! Jeg sov godt," siger han, men jeg kan se, han ikke mener det. Jeg kigger strengt på ham. "Okay så! Jeg sov hæsligt, men det var det værd!" Vi griner lidt.

"Hvad med Noah?" spørger jeg pludselig, bange for, at han stadig ligger ude i barnevognen.

"Bare rolig. Han ligger i sin seng og sover."

"Det var da underligt. Han har sovet i utrolig lang tid så. Han har da ikke fået mad."

"Jo jo! Du stod op i nat. Kan du ikke huske det?"

"Nej. Det må jeg have gjort i søvne," siger jeg og tænker mig om. Nej, jeg kan ikke huske det.

29/5-13

"Skal du ikke snart til at lave musik igen?" spørger jeg Justin, da vi sidder i en café og drikker kaffe. Noah sidder i mine arme. Han er meget mere vågen nu. Han er meget hurtig til at udvikle sig. Han ligger allerede og smiler en lille smule, og han kan holde sit hoved selv.

"Hvad siger du? Vil du med på den røde løber?" spørger Justin igen.

"Er du sikker? Så vil pressen jo for alvor vide, at det er slut med dig og Selena." Han himler med øjnene.

"Og hvad så? Er det ikke på tide?" Jeg smiler.

"Okay! Så vil jeg gerne. Så må vi se, om Vanessa kan passe Noah," siger jeg og smiler. Justin læner sig over mod mig og kysser mig på kinden. Han smiler.

"Du er sød." Jeg kigger lidt overrasket på ham.

"Det er du også!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...