Justin Bieber - You're on (dansk)

Jeg står midt i en stor menneskemængde af mine såkaldte venner. Jeg føler mig ensom og forladt. Måske fordi det er det, jeg er? Jeg er blevet slået, bagtalt, vendt ryggen til og nu også udstødt. Min familie vil ikke have noget med mig at gøre. Jeg har ingen anelse om, hvor jeg skal gå hen.

3Likes
1Kommentarer
1490Visninger
AA

5. Be alright - Justin Bieber

23/4-13

Sidder her og venter. Jeg ved ikke helt, hvad jeg venter på. Har flere gange overvejet at ringe til ham, og jeg har også haft fat i røret, men jeg har ikke kunnet tage mig sammen til det. Jeg tager røret op igen og trykker nummeret. Jeg trykker tøvende på 'ring op'-knappen og venter på bippene.

"Hallo," siger han. Jeg er stum i nogle sekunder, men siger så endelig noget.

"Hej.. Justin," siger jeg tøvende.

"Hvem taler jeg med?" spørger han.

"Det er Natalie Duquesne fra New York."

"Åh," siger han genert. "Hej!" Jeg smiler lidt, men får så den alvorlige mine på igen.

"Øhm, tror du, det er muligt, at vi kan mødes? Jeg er flyttet til Atlanta," siger jeg og håber lidt på, han siger nej.

"Ja, selvfølgelig. Hvornår?" Vi får aftalt tid og sted, og jeg er allerede dødnervøs.

Jeg har allerede besluttet mig for at tage Noah med. Han er jo trods alt ikke så gammel. Og så er jeg sikker på at få det sagt.

Næste dag sidder jeg på caféen, hvor Justin og jeg skal mødes. Han er heldigvis ikke kommet endnu. Så har jeg noget tid til at tage mig sammen.

Jeg sætter Noah på bænken lige ved siden af mig i sin stol. Han sover. Han ser så sød og fredsommelig ud, når han bare ligger der.

I det samme åbnes døren, og den kølige forårsluft trænger ind og rammer mine bare arme. Brr! Jeg beundrer ham der bag solbrillerne. Han ligner sig selv fra dengang. Jeg vinker ham over til mit bord, og han sætter sig ned.

"Jeg kunne slet ikke kende dig! Hej," siger han og giver mig et kram. Jeg smiler lidt og krammer tilbage.

"Hvordan går det så?" spørger jeg.

"Det går supergodt. Hva? Er du blevet babysitter?" spørger han, da han ser Noah. Jeg tager en dyb indånding. Nu er det nu.

"Nej, det er min egen søn."

"Aw, så du har fået kæreste på?"

"Nej, faktisk.." jeg tøver lidt. Men han fortjener altså at vide det. "Det er dit barn," svarer jeg og kigger forsigtigt op på ham.

"Hvad? Nej! Det kan ikke være rigtigt!" siger han chokeret. Jeg forstår ham godt. Jeg havde det på samme måde, da jeg fandt ud af det. Jeg lader ham sidde lidt og tænke i nogle minutter, før jeg siger noget. Han ser ud til at være faldet lidt ned.

"Hvad gør vi så?" spørger jeg ham med hensyn til hans karriere.

"Hvad mener du?" spørger han dumt.

"Ja, du kommer jo sammen med Selena. Det er da ikke et særlig godt omdømme, hvis du pludselig har et barn, som ikke er hendes," siger jeg som svar på hans spørgsmål.

"Det.. det ved jeg ikke!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...