Use somebody ~1D~

Kender i følelsen af, man bare er der? Man er ikke til nogen nytte, man er der bare. Sidder på sengen, går i huset, trisser rundt på gangene, eller sidder i klasseværelset. Uanset hvor man er, er man usynlig.
Sådan har Savana James det. Efter en tragisk bilulykke mistede hun både sin søster og sin far, hvilket har taget enormt hårdt på hende. To år efter ulykken, i en alder af sytten år, er hun stadig langt fra kommet sig over tabet. Hun går rundt med depressioner, skyldfølelse og selvmordstanker trods hun får psykologhjælp. Efter to års kamp, har hendes mor besluttet sig for at sende Savana til London, for at starte et nyt liv, bygge en ny fremtid, og glemme sin fortid. Det hele forandrer sig dog også i London, da Savana møder en dreng, der ikke er helt ukendt. Hvordan kommer det til at gå hende i London?

113Likes
119Kommentarer
11944Visninger
AA

11. Forever young

Harry fjernede forsigtigt sin hånd, og fjernede sit hoved, selvom jeg stadig kunne høre hans rolige vejrtrækning ved siden af mig. Jeg nikkede forsigtigt, og drejede hovedet hen mod ham, så han kunne se mit ansigt. ”Tak Harry” mumlede jeg lavt, og bed mig i underlæben. Han svarede ikke, men sendte mig kun et skævt smil, der sendte en masse signaler rundt i min krop. Min mave vendte sig, da jeg fik øjenkontakt med ham, og han blinkede til mig.

”Så er vi her!” hvinede Niall, men brød derefter ud i grin. Jeg fjernede hurtigt mit blik fra Harry, og fokuserede på Liam skubbede lidt til ham, så han nærmest faldt ud af døren, som Niall lige havde åbnet. Jeg fulgte hurtigt efter Niall ud, og bag mig kom de andre anstigende. Først nu fik jeg tid til, at studere deres tøj ordentligt, og jeg måtte sige, at de gjorde det godt. Specielt Harry og Zayn, der lignede flere millioner!

Harry havde et par sorte bukser på, og en fed hvid skjorte. Ud over skjorten havde han en rød blazer, og hans krøller indrammede smukt hans ansigt, der bar et overdådigt smil. Zayn lignede altid en million, også selvom han ikke prøvede, så det var vidst ikke nødvendigt at beskrive hans outfit i specielle detaljer. Han havde et par mørkeblå bukser på, nogen hvide gummisko, og en sort T-shirt, med Guns ’n Roses logoet på.

”Kommer du?” kvidrede Eleanor, og fangede min hånd. Jeg skævede lidt til hende, og rettede derefter min blik på den tonede dobbeltdør, der var bevogtet af tre store mænd, med jakkesæt på. Det her sted så virkelig luksuriøst ud, men det var vel stedet, hvor de kendte hang ud. En lang rød løber var rullet ud, og lå uden den mindst krølle, mellem vejen og hovedindgangen. Der stod mænd og kvinder med kameraer ved siden af løberen, og knipsede ivrigt billeder. Flere gange blev jeg fanget af en blitz, så jeg blev nød til at knibe øjnene hårdt sammen.

”Er du sikker på, at det her er en god ide?” mumlede jeg forsigtigt til hende, uden at fjerne blikket fra de mange nye ting, der pludselig lå lige foran mig. Først nu, gik det egentlig op for mig, hvem jeg var sammen med. Et verdenskendt band, hvilket betød at jeg ville havne på adskillige forsider. Og for at være ærlig, var det sku ikke lige mig.

”Jaja, kom nu! Du skal bare vænne dig til paparazzierne, og desuden er der heller ikke nogen indenfor” svarede hun hurtigt, og hev mig med hen mod indgangen. Drengene gik foran os, og hilste pænt på de store mænd, der uden tøven lukkede os alle ind. Trippende fulgte jeg efter, og før jeg vidste af det var vi inde i et, næsten helt sort, rum. En alt for letpåklædt kvinde tog imod vores jakker, hvorefter vi alle fortsatte ind i en stor sal. Musikken spillede højt, og bassen pumpede løs, så jeg kunne mærke det i mine ben. Der sad folk spredt ud over det hele, i store røde sofaer og stole, og et stort podie, afslørede at der også var et dansegulv. En uudholdelig varme, lå tungt i hele klubben, mixed med sved, og spildte drinks.

Jeg rynkede på næsen, og granskede omhyggeligt mængden af folk, der pludseligt alle rettede blikket mod os. Der sad en del mennesker, jeg ikke kunne sætte navn på, men også nogen jeg kunne genkende. Flere af kvinderne derinde, lignede ikke nogen der var en dag over tolv, men fordi de kom sammen med en eller anden kendt mand, der ville udnytte dem senere, havde de fået lov til at komme ind. Stort set alle pigerne herinde, havde absurd korte kjoler på, og stiletter på størrelse med Eiffeltårnet. Der var mine stiletter ingenting i forhold til deres højde, og jeg fik ondt i fødderne bare af at tænke på, at gå med sko så høje som deres. En mand, med rødt hår og fregner, kom hoppende hen til alle drengene, og fangede min opmærksomhed. Han smilede stort, ligeså snart han fik øje på dem, og krammede dem ivrigt. Han gav også Eleanor et kram, men stoppede op ved mig, og kiggede undersøgende på mig.

”Ed Sheeran” råbte han, for at kunne overdøve musikken. Hans hånd blev rakt frem mod mig, og jeg tog hurtigt imod den, for ikke at virke uhøflig. Den var stor og varm, og hans håndflader svedige, hvilket gav mig en pludselig trang til at trække min hånd til mig.

”Savana James, jeg er Louis’ grandkusine” svarede jeg ham højt, og han nikkede med et stort smil på læben. Så snart vi havde præsenteret os, tog jeg hurtigt hånden til mig, og tørrede den af i min kjole. Jeg ville allerede hjem, og klokken var knap nok halv elleve.

Med et højlydt suk, som ingen alligevel kunne høre pga. musikken, gik jeg efter Eleanor, Ed og drengene der havde sat sig ved et bord. Forsigtigt lod jeg mig glide ind på sofaen, så jeg havnede ved siden af Harry, da det igen var den eneste ledige plads. Og ja, det lyder underligt at glide ind på sofaen, men der var ikke specielt meget plads mellem bordet og sofaen, så jeg blev nød til at glide ind. Hvis i forstår…

Diskret tillod jeg mig selv, at kigge på Harry gennem øjenkrogen. Hans smilehuller kunne få enhver til at dåne, og hans krøller var lige til at røre ved. Jeg vred mine hænder lidt, og bed mig i læben. Hvorfor fik jeg denne her følelse, bare jeg kiggede på ham? Min mave vendte sig, og mine fødder trippede uroligt.

”Skal du med op, og hente nogen drinks?” spurgte Ed mig, og prikkede mig ivrigt på skulderen. Drinks? Jeg havde ikke lyst til at drikke, men det skadede vel ikke at hente nogen. Langsomt nikkede jeg, og fik rejst mig fra sofaen, så jeg kom ud på gulvet at stå. Mine fødder var allerede vanvittige ømme, bare af at gå de få meter, der var fra bilen og herind, så det skulle nok blive en lang aften. Ed gik i et lystigt tempo op mod baren, der lå ikke så langt fra vores bord. Med enormt langsomme skridt, fulgte jeg efter ham, selvom jeg var ved at snuble over mig selv op til flere gange. Jeg måtte ligne en idiot, med de her stiletter på, det var heller overhoved ikke mig.

Med et lille hop, kom jeg op og sidde på en af de store barstole, mens Ed stod og snakkede med bartenderen. Jeg kunne ikke høre hvad de snakkede om, for musikken var virkelig høj. Og for at være ærlig, så bartenderen virkelig godt ud! Han var mørk i huden, muligvis fra Spanien, eller et andet land i syden. Håret han havde, var helt kort i siderne, og så lidt længere i toppen, det mindede faktisk lidt om Zayns, når jeg kiggede nærmere på det. Han havde et charmerende smil over læberne, og store brune øjne, som han flirtede flittig med. Ed pegede kort med sin finger over mod mig, og med det samme mødte bartenderens blik mit, og han smilede stort til mig. Jeg slog genert blikket i jorden, og bed mig selv i underlæben.

Et lavt knald lød, da der blev pludselig stillet et glas foran mig. Jeg slap forskrækket taget om min læbe, og kigge nysgerrigt op. ”Til dig, smukke” sagde bartenderen, med en utroligt charmerende stemme. En kilden begyndte at kunne mærkes i mine lår, men den forsvandt straks igen, da jeg kom i tanke om, at jeg ikke havde nogen penge.

”Jamen, jeg har ikke nogen penge” mumlede jeg undskyldende, og kiggede forsigtigt op på ham. Han grinte let, og slog med hovedet. ”Det skal du ikke tage dig af, babe. Den er på husets regning” sagde han, stadig med sin charmerende stemme, og løftede sig lidt op, ved at presse sine håndflader mod bardisken. Et skævt smil sendte jeg ham, inden jeg studerede den drink, der netop var blevet stillet foran mig. Den var grøn i toppen, og havde et blåt skær i bunden. Den så helt enormt giftig ud, men jeg kunne vel ikke tillade mig, ikke at drikke den, nu hvor han havde givet mig den. Forsigtigt løftede jeg glasset op, stadig med blikket frosset fast på den. Jeg tog blidt fat om sugerøret det var sat i den, og tog en lille tår.

Den smagte… Godt? Sådan en blanding af ananas og et eller andet sødt, som jeg ikke helt kunne sætte navn på. Og den kunne umuligt være særlig stærk, for den smagte overhoved ikke surt, ligesom det vin jeg havde smagt, gjorde. Det begyndte godt nok at krible lidt i mine fingerspidser, men det var nok ingenting. Jeg tog glædeligt endnu en tår, sendte bartenderen et skævt smil, og hoppede ned af stolen, for at gå tilbage til de andre. Ed var gået ned med drinksene, men lige da han var gået, var bartenderen kommet over til mig. Så jeg havde besluttet mig for, bare at blive siddende, og eventuelt få en snak med bartenderen. Det ville også være uhøfligt bare at smutte, når han lige havde købt en drink til mig.

”Hey folkens” jublede jeg, da jeg kom snøvlende hen til bordet, og tog endnu en stor tår af drinken. Jeg havde allerede drukket næsten det hele, men det smagte bare virkelig godt! Og jeg var lige pludselig blevet ufattelig lalleglad. ”Hey du” svarede Elenaor muntert, og tog også en tår af en flaske, med noget orange i. Jeg lod mig tungt falde ned i en stol, nogen havde trukket hen til vores bord.

”Savana?” grinede Niall, og jeg vendte hurtigt mit hoved over mod ham.

”Niall?” svarede jeg, og begyndte at grine lydløst. Wow, jeg var virkelig i godt humør.

”Hvad var der, i den der drink?” spurgte han, denne gang mere seriøst, og pegede mod mit, nu tomme, glas. ”Det ved jeg ikke,” mumlede jeg ligegyldigt, og trak lidt på skulderen. ”Jeg fik den af bartenderen, bare sådan uden videre” fortsatte jeg, og jeg kunne svagt se ud af øjenkrogen, hvordan de alle vekslede en smule blikke. Mit hoved begyndte langsomt at dunke kraftigt, og mit blik blev en anelse sløret. Det var faktisk ret sjovt, men samtidig en anelse ubehageligt. En pludselig trang til at grine helt hysterisk, skyllede frem i mig, men jeg modstod dog fristelsen, og bed mig i stedet i læben.

”Wow, du skal sku da ikke bide dig selv!” Harry havde hurtigt rejst sig, og gik med hastige skridt hen mod mig. Hvad snakkede han om, jeg bed da ikke mig selv, særlig hårdt i læben? Ikke så hårdt, så de ville lægge mærke til det. ”Ahva?” mumlede jeg uvidende, og gav derfor slip på min læbe, og løftede mine øjenbryn.

En rå metalagtig smag bredte sig hurtigt i min mund, og den pludselige glæde, blev hurtigt erstattet af en ubehagelig følelse i maven, og en kvalme. Måske havde jeg bidt hårdt alligevel, men hvorfor kunne jeg så ikke mærke det? ”Kom lige med” sagde Harry bestemt, og løftede mig ned af stolen. Han lagde en arm rundt om mit liv, hvilket fik sommerfuglene til at baske løs i min mave, som vanvittige. Med langsomme skridt gik vi over gulvet, og jeg anede ærlig talt ikke hvor vi gik hen. Alting snurrede omkring mig, og flere gange knækkede mine ben sammen under mig.

”Harreeeeeeeeeeh, slip miiig!” grinede jeg hysterisk, trods trangen til at kaste op, ulmede faretruende. Harry strammede kun sit greb omkring min hofte, og trak mig hurtigere af sted. Jeg kunne høre ham mumle noget, men jeg vidste ikke hvad det var. Alting var uklart, og det var, ærlig talt, pisse sjovt.

En kølig brise ramte mine bare ben, og hurtigt kunne jeg regne ud, at han havde trukket mig med ud. En masse mennesker stod og røg, og der stod en del, og kyssede op af muren. Vi måtte være gået ud, af en eller anden bagindgang, for der var ingen paparazzier og se. Harry slap endelig taget om mit liv, og han begyndte at snakke til mig. Jeg fattede ingenting af hvad han sagde, det virkede bare som om, han plaprede løs, som en eller anden forvildet høne. Mit hoved begyndte igen, at dunke helt ekstremt meget, så jeg tog hånden op til min tinding, og pressede så hårdt jeg kunne, bare for at få det til at gå væk. Min balance i stiletterne var stadig rædselsfuld, og en blanding af den dårlige balance og hovedpinen, fik mig til at vælte rundt. Endelig fandt jeg en mur, som jeg lod mig falde tungt ned af.

”Savana, for helvede” hørte jeg en hæs stemme sige, samtidig med en hånd blev lagt på min skulder. Jeg kunne ikke holde et grin inde mere, så jeg begyndte at grine helt hysterisk, fuldkommen uden grund. Jeg havde det sjovt, og det var der ikke noget, der skulle ødelægge. Ikke engang Harry, og hans dejlige store hånd. ”Må…. Harry, jeg gerne…” jeg faldt over mine egne ord, og min tunge slog knuder, samtidig med jeg prøvede at holde endnu et grineanfald inde.

”Harry, må jeg gerne røre dit hår?” fik jeg endelig fremstammet, hvilket fik Harry til at undslippe et højt grin. Okay, hvad var der seriøst galt med mig? Hvorfor ville jeg røre Harry’s krøller, ud over de var virkelig søde, og de så også rimelig bløde ud. Harry nikkede lidt på hovedet, og satte sig ned på hug overfor mig.

Forsigtigt løftede jeg mine arme, og tog blidt fat i hans krøller med min fingre. Jeg snoede dem langsomt ind mellem mine fingre, samtidig med jeg nussede ham blidt på kinden med min tommelfinger. Igen, begyndte jeg at grine helt hysterisk, samtidig med det begyndte at kilde helt vildt i min mave.

”Kom Savana, du skal vist hjemad” mumlede Harry pludseligt, og trak mig ud af min lille seance, mellem mig selv og hans krøller. Forsigtig lagde han sine hænder på mine, der stadig lå på han tindinger, og trak dem blidt ned. Jeg nikkede hurtigt, for jeg havde det egentlig ikke speciel godt. Min mave føltes som en hoppeborg, trods sommerfuglene Harry formåede at få frembragt. Og mit hoved føltes som en fodbold midt i champens league.

Med besvær fik Harry stablet mig på benene, og igen lagde han en beskyttende arm rundt om min hofte. ”Hvad er klokken?” mumlede jeg, men besluttede mig hurtigt for, ikke at sige mere, da kvalmen var overraskende stor lige nu. ”Halv 1” svarede Harry højt, så han var sikker på jeg kunne høre det for musikken, da vi var gået ind igen. Halv 1? Damn, tiden var virkelig gået hurtigt, jeg ville selv have skudt på, at den maks. var halv 12.

Da vi nåede bordet hvor vi før havde siddet, kunne jeg igen fokusere nogenlunde. Harry satte mig af på en stol, hvorefter han gik hen til Liam, der sad ved siden af mig. Trods musikken, kunne jeg sagtens høre hvad de snakkede om. ”Liam, jeg tager hjem med Savana. Hun har det virkelig ikke godt, hun er helt væk. Jeg tror ham bartenderen puttede noget i hendes drink” fortalte Harry kort, og skævede nervøst over til mig. Louis, Eleanor og Niall var ikke til at se nogen steder, kun Zayn, Liam og Ed sad ved bordet. Liam nikkede forstående, og kiggede også kort over på mig. Faktisk kiggede de alle sammen på mig, så jeg krøb let sammen i stolen, og kiggede kejtet ned i jorden.

”Vi prajer en taxi, nu skal vi hjem” mumlede Harry, idet han kom hen til mig. Mit blik blev igen sløret, og trangen til at grine opstod for tredje gang. Med små lave grin, nikkede jeg, og lod Harry støtte mig hen til udgangen. Den kolde luft føltes som lussinger mod min bare hud, og jeg fik gåsehud over det hele. Rystende, puttede jeg mig ind til Harry, mens han stod og prøvede at vinke en taxi ind til siden.

I hvad der føltes som timer, stod vi og ventede, inden Harry fik fat i en. Hurtigt hoppede jeg ind, selvom jeg var lige ved at støde hovedet ind i kanten af døren. Endnu en gang begyndte jeg at grine hysterisk, men stoppede da taxichaufføren kiggede underlig på mig. Harry gav ham adressen, og med det samme satte chaufføren, taxien i gang. Underligt nok, følte jeg overhoved ikke nogen frygt denne gang, nærmere en træthed. Uden at sige et ord, rykkede jeg helt hen til Harry, og lagde min hånd på hans lår.

Forvirret kiggede han på mig, og skævede forsigtigt ned til min hånd. ”Du er nuttet” mumlede jeg, og lænede mig lidt længere frem mod ham, så der ikke var mere end få centimeter mellem os. Harry rykkede sig hverken væk fra mig, eller tættere på mig, hvilket forvirrede mig en anelse. Jeg kunne høre hans tunge vejrtrækning, først ind i korte stød, så ud i korte stød, som om han var nervøs. Langsomt tog jeg det sidste skridt, og lod blidt mine læber presses mod hans. Mine øjne lukkede jeg i, og tog blidt fat i hans nakkehår, som jeg drillesygt begyndte at hive lidt i.

Harry tog hurtigt del i kysset, og lagde sin ene hånd på mit lår, og sin anden på min lænd. Kvalmen forsvandt som dug for solen, og jeg følte mig pludselig meget klarere i hovedet. Langsomt trak jeg mig væk, blot for at få vejret, og bed mig lidt i læben.

”I lige måde” mumlede han, og begyndte langsomt at kærtegne mit lår, med sin tommelfinger.

____________________________________________________________________________

First kiss! Weeeeeeeeeeeee! Hvad tror i der sker fremover? Og vil Savana kunne huske noget, af det der er sket, dagen efter?

Ville virkelig sætte pris på et like, en favorit eller en kommentar!

Jeg (Freja), har lagt de sidste to kapitler ud, så Melina kommer til at lægge det næste ud! Hvordan fungere det mellem os? Skriver vi på samme måde, eller er det helt fucked?

// Freja xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...