Use somebody ~1D~

Kender i følelsen af, man bare er der? Man er ikke til nogen nytte, man er der bare. Sidder på sengen, går i huset, trisser rundt på gangene, eller sidder i klasseværelset. Uanset hvor man er, er man usynlig.
Sådan har Savana James det. Efter en tragisk bilulykke mistede hun både sin søster og sin far, hvilket har taget enormt hårdt på hende. To år efter ulykken, i en alder af sytten år, er hun stadig langt fra kommet sig over tabet. Hun går rundt med depressioner, skyldfølelse og selvmordstanker trods hun får psykologhjælp. Efter to års kamp, har hendes mor besluttet sig for at sende Savana til London, for at starte et nyt liv, bygge en ny fremtid, og glemme sin fortid. Det hele forandrer sig dog også i London, da Savana møder en dreng, der ikke er helt ukendt. Hvordan kommer det til at gå hende i London?

113Likes
119Kommentarer
11968Visninger
AA

21. Epilog

London hjalp mig. Den fik mig til at spærre øjnene op, og se hvad der egentlig foregik.

Den fik mig til at se, at jeg ikke var den eneste med problemer.

At Gimmo, Dal, og alle de andre, de havde det langt værre end mig.

Fordi jeg sad blot fast i min fortid, hvorimod de sad fast i nutiden.

Men London var ikke alene om det. Havde det ikke været for Harry, ville jeg ikke have været her idag

Jeg ville ikke have hjulpet min mor, som jeg gør nu, og jeg ville ikke være begyndt at få det bedre.

For Harry overbeviste mig om, at ligemeget hvor ensom jeg følte mig, så var jeg aldrig alene. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...