She was just another one 2 | Justin Bieber »13+«

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 feb. 2013
  • Opdateret: 1 dec. 2013
  • Status: Igang
Tjek traileren, ude i højre side. Dette er 2'eren af 'She was just another one'. Denne movella er for ungen på tretten og op efter, da der kan være ret intense scener og en masse skældsord i - så er i advaret på forhånd. Justin er ikke kendt i denne movella.

422Likes
417Kommentarer
47059Visninger
AA

5. Opkastning.

Carlys synsvinkel.

Jeg var så træt af at græde, men af en irriterende grund kunne jeg ikke holde tårerne tilbage. ”Så det hele var et spil for dig? Et væddemål der skulle fuldføres?” Spurgte jeg og prøvede på at bevare roen over mig selv. Et kort øjeblik kiggede Justin ned i jorden, hvor han efterfølgende løftede hans hoved og kiggede mig i øjne, hvilket jeg udmærket godt vidste hvad betød. ”Det tænkte jeg nok,” inderst inde vidste jeg det godt selv det, men det var bare ikke gået op for mig, før nu. ”Hvor skal du nu hen?” Spurgte Justin surt da jeg vendte mig om og begyndte at gå. ”Et sted hvor du ikke befinder dig,” svarede jeg i mens jeg holdte et fast greb om mine højhælede sko.

OOO

”Wupti,” mumlede jeg fraværende, da jeg snublede over et trappetrin på gangen. Jeg var stolt over at jeg selv kunne gå, men min balance var ikke den bedste i den tilstand jeg var i. En fyr gav gratis drinks på diskoteket, så jeg fik skyllet en del alkohol ned, men ikke ligeså meget som i går aftes hvor jeg ikke engang kunne stå på mine egne ben. Jeg prøvede på at være så lydløs som muligt, da klokken var midt om natten og jeg ville nødig blive opdaget af en voksen. Så ville jeg i den grad være på røven. Jeg nåede endelig op på tredje etage, hvilket jeg tydeligt kunne mærke i mine ben. Mine ben snublede nogle gange over hinanden, men jeg kunne stadig holde mig stående.

Et kort øjeblik væltede jeg over mine egne fødder, hvorefter jeg væltede ind i en dør så der lød et ordentligt brag. ”Upsi,” grinte jeg og kunne ikke lade hver med at grine. Hvorfor grinte jeg overhoved? Jeg havde lige vækket hele hotellet med et brag. Døren jeg væltede ind i, blev åbnet af en person og jeg havde ingen anelse om hvem personen var, da mit blik var alt for sløret. ”Carly?” Jeg grinte bare videre, som om jeg var en lalleglad person på lykkepiller. ”Hvad forgår der?” Godt nok var mit syn sløret, men stemmen lød alt for genkendelig og jeg vidste med det samme at det var sure Mrs. Fockson. ”Kom, skynd dig.” Begyndte den sløret person. Jo mere jeg kiggede på personen, jo tydeligere blev det. ”Rex, er det dig?” Grinte jeg spørgende og kunne ikke lade hver med at grine. ”Ja, det mig Carly. Skynd dig nu, inden Mrs. Fockson opdager dig!” Rex lød meget træt i hans stemmebånd, men klokken var også lort om natten.

Et par muskeløse arme tog under mine ben, hvorefter han bar’ mig op, så jeg lå som en baby. ”Shhh.” Tyssede Rex på mig, da jeg stadig grinte af ingenting. Lyden af en dør som blev lukket, hvorefter en masse velkendte drengestemmer blev hørt. ”Hvad fanden laver pigebarnet her inde?” Det var helt klart Kevins stemme, uden tvivl. ”Hold nu bare kæft i et øjeblik Kevin og hjælp mig,” mit syn var ikke så sløret som for lidt siden, hvilket gjorde at jeg lagde mærke til at de lagde et tæppe om mig i mens jeg sad på sengekanten. ”Hun vækkede stort set hele etagen,” mumlede Kevin og var ikke meget for at hjælpe. ”Hvad sker der?” Hans stemme, den var alt for velkendt i mine øre.

”Det Carly, hun er stangbacardi igen.” Besvarede Kevin, hvorefter han udslap et svagt hæst grin. ”Jeg har det virkelig dårligt,” mumlede jeg og følte at jeg intet overblik havde over mig selv. ”Kevin hent en spand!” hundsede Rex desperat med Kevin. ”Calm down man,” mumlede Kevin, men skyndte sig ikke det mindste. En bræk fornemmelse kom hurtigt frem i mig og før jeg fik set mig om, havde jeg brækket mig udover mig selv. ”Det gjorde tøsen bare ikke!” Råbte Kevin irriteret, da han kom for sent med spanden. ”Upsi dupsi,” grinte jeg og kunne ikke rigtig forstå situationen. ”Forhelved man,” endnu en der brokkede sig, denne her gang var det bare Justin.

”Vi må få hende ind på hendes eget værelse,” kom det alt for ivrigt fra Kevin og var nærmest parat til at kaste mig ud af værelset, hvis han fik muligheden. ”Vi kan skuda ikke bare slæbe hende ind på hendes værelse med bræk udover sig!” Forsvarede Rex mig. Gentleman. ”Hvad har du så tænkt dig?” For hvert et der kom ud af Kevins mund, jo mere irriteret og gnaven blev han. ”Vi må give hende et bad,” forslog Rex. Jeg kunne ikke lade hver med at grine, hvilket jeg ikke selv helt forstod. ”Se dog på hende, pigebarnet er jo helt væk. Hun kan umuligt tage et bad,”

 

Justins synsvinkel.

Drengenes blik røg hurtigt over på mig og jeg forstod udemærke godt deres blikke og hvad de ville have mig til. ”Det kan i godt glemme. Hun vil bare tro at jeg udnytter hende endnu engang,” prøvede jeg på at forklare dem, men de gav sku ikke så let op. ”C’mon man, du er den eneste der har set pigebarnet nøgen.” Det var tydeligt at høre og se på Kevin at han var død træt. Jeg rystede irriteret på hovedet og kunne ikke lade hver med at rulle øjne af dem. Jeg forholdte mig tavs, i mens jeg gik modvilligt over mod Carly som sad på sengekanten og var skide fuld, for ikke at glemme at hun havde bræk udover sig.

”Kan en af jer ikke lige give mig en hånd?” Forlangede jeg og kiggede afventende på dem. ”Jeg fylder badekaret,” kom det hurtigt fra Kevin, men det overraskede mig ikke. Til tider kunne han godt være ret tøset, tro det eller ej. Rex gik ufrivilligt hen til Carly og hjalp mig med at få hende op og stå. Jeg ville ha’ båret hende, men jeg skulle fandme ikke have noget af det klamme bræk på mig. Ikke nok med at det så klamt ud, det lugtede også som bare fanden. Rex og jeg tog Carly under hver sin arm, hvorefter vi førte hende ud på badeværelse, hvor Kevin havde fyldt badekaret op med en masse sæbe, næsten for meget. ”Er det ikke lidt overdrevet det der Kevin?” Kom det smågrinende fra Rex. ”Pas dig selv,” Kevins humør var ikke lige det bedste.

”Så må du selv klare resten,” kom det fra Rex og klappede mig på skulderen, hvor de efterfølgende lukkede badeværelsesdøren. Great. Carly sad på gulvet, i mens hun støttede hendes ryg op af badekaret som var godt fyldt op med både vand og sæbe. Hun havde en sort stram kjole på som gik til lidt under lårene og hendes højhælede sko lå sikkert inde på værelset. Jeg begyndte så småt at få hendes kjole af som var smurt ind med bræk, hvilket resulterede i at jeg fik hendes klamme bræk på min hvide trøje. ”Forhelved Carly!” Brokkede jeg mig surt og kunne ikke lade hver med at blive en smule sur på pigebarnet. ”Hovsa,” grinte Carly videre, selvom det egentlig ikke var specielt morsomt efter mit vedkommende.

Jeg var taknemmelig for, at det eneste jeg skulle klæde af hende, var hendes kjole, da hun ikke havde andet på, udover undertøj, men hvis Carly først fandt ud af at jeg havde taget hendes kjole og undertøj af, var jeg så godt som død. Jeg sukkede af træthed og kunne ikke rigtig overskue Carly og den tilstand hun var i lige nu. Jeg lagde mine arme under hendes ben og løftede hende forsigtig op, og hen til badekaret som var lige ved siden af. Carly var stoppet med at grine, hvilket jeg var glad for, eftersom jeg var blevet godt træt af hendes useriøse måde at opføre sig på når hun var fuld. Efter jeg havde sat hende nede i badkaret, tog jeg min trøje af da noget af Carlys bræk var på.

Carly sad og legede lidt med sæben, ved at lægge noget på hendes håndflade også puste til det så det røg væk. Jeg satte mig ned på gulvet og kiggede træt hen på hende i mens jeg betragtede hendes bevægelser. Skænderiet med hende blev ved med at gentage sig inde i mit hoved. Den måde hun skød skylden på mig, den måde hun græd på, den måde hun sagde tingende på fik mig til at tænke over alle de ting jeg havde gjort mod hende. Gjort hende til grin på hele skolen, udnyttede hendes følelser og udnyttede faktummet af at hun stolede på mig. Det lød ikke som noget overdrevet i mine øre, men for Carly side af gjorde det åbenbart.

OOO

Rex havde fundet en trøje til Carly som hun kunne tage på i stedet for hendes klamme kjole som var smurt ind i bræk. T-shirten var ikke alt for stor til den, men den sad en smule løst i forhold til at den normalt sad en smule tæt ind til kroppen. Jeg havde på fornemmelsen af Rex havde taget en af mine trøjer og lånt til Carly, hvilket generede mig. ”Har du taget en af mine trøjer og lånt den til Carly?” Spurgte jeg mistænksomt til Rex efter jeg havde trukket ham til siden, så vi ikke stod og snakkede foran Carly som lå på sengen og halvsov. ”Relax man, det bare en trøje.” Beroligede Rex mig, men tanken om at Carly ville vågne op ædru og have min trøje på, var jeg ikke vild med. Hvad ville tøsen ikke tænke? Jeg sukkede, da der var ikke rigtig noget jeg kunne gøre ved det.

Kevin havde lagt sig i hans seng som han havde for sig selv, eftersom der var et af drengeneværelserne der kun skulle være tre i, da det ellers ikke ville gå op. En lav snorken kom fra ham, men det var ikke noget overdrevet, heldigvis. Rex gik på badeværelset og kom efter lidt tid ud med en kold våd klud som han lagde på Carlys pande. Jeg anede ikke hvad det skulle gøres godt for, men på en eller anden måde måtte det jo hjælpe, ellers havde han ikke gjort det. ”Tror du ikke det ville være en god idé at få hendes ind i hendes egen seng, før nogle opdager hun har været væk?” Forslog Rex, men jeg vidste udmærket godt hvad han hentydede til. ”Jeg smutter ind og henter Alex,” mumlede jeg og kunne nærmest ikke overskue at gå ind på værelset hvor Alex, Denise og tøsen Jennifer lå og sov, selvom deres værelse kun lå få døre væk fra vores.

”Det tror jeg ikke er en særlig god idé Justin. De er uvenner,” konstaterede Rex og kløede sig i nakken. ”Det vil jeg skide på,” svarede jeg, i mens jeg var på vej ud af døren. Jeg undlod at lukke døren helt, men lod den stå på klem. Jeg fandt hurtigt deres værelse og åbnede forsigtig døren, hvorefter jeg tydeligt kunne høre en snorken. Et lydløst grin fløj ud af min mund, da jeg opdagede at det var Denise som lå og snorkede på fuldt drøn. Jeg fik øje på Alex som lå og sov på den anden dobbeltseng, hvor jeg efterfølgende gik forsigtigt over og vækkede hende, ved at ryste hende blidt. ”Alex,” hviskede jeg så stille jeg kunne, men det var nærmest svært at overdøve Denise’s snorken. Hvordan kan man sove i den larm?

”Alex,” prøvede jeg højere og fik hende endelig vækket. ”Hvad forgår det?” Kom det træt og en smule hæst fra Alex. ”Justin?” Forsatte hun, da hun fik tændt hendes lampe på natbordet. ”Du bliver nød til at hjælpe os med Carly,” – ”Justin er du klar over hvad klokken er?” Jeg nåede kun lige at fuldføre min sætning, før Alex begyndte at plapre løs. ”Det er det mindste du skal bekymre dig om lige nu,” svarede jeg sukkende. ”Carly må klare sig selv,” what a diva. ”Hør, jeg er ligeglad med hvor ligeglad du er med hende eller hvad fuck du er, men vi har brug for din hjælp.” Jeg var ved at blive godt træt af Alex og hendes ’jeg-er-ligeglad-med-hende’. Kan hun forhelved bare ikke hjælpe? ”Hvem er vi?” Var det virkelig relevant? C’mon man. ”Rex og jeg,” besvarede jeg og min tålmodighed var snart udløbet.

”Fint,” kom det langt om længe opgivende fra Alex, hvorefter hun fjernede sig fra hendes lagen og rejste sig fra sengen. Vi listede os ud fra værelset og smuttede ind på mit og drengenes værelse. Lugten af bræk var der stadig, men den var heldigvis ikke så kraftig længere da Kevin og Rex havde fået luftet ud da Carly var i bad. Jeg himlede irriteret med øjne, da det første Alex gjorde da hun kom ind var at gå hen og kysse Rex. Kom videre i jeres liv. ”Har i tid, eller skal vi stå her resten af natten?” Spurgte jeg af ren træthed. Ingen af dem svarede, men fjernede sig fra hinanden og kiggede hen på Carly som lå og sov på Rex’s og min seng. ”Kan du ikke bare bære hende ind i seng?” Kom det forventningsfuldt fra Alex. Hvad havde tøsen tænkt sig? Jeg er ikke hendes tjener, hun burde fandme selv hjælpe hendes bedsteveninde lidt, selvom de var uvenner.

Jeg kan ikke blive ved med at bære pigebarnet? Hun må snart klare sig selv og bruge hendes to ben, i stedet for jeg skal gå og bære rundt på hende, når hun vælger at være i den beruset tilstand. ”Kan du ikke bare tage hende under armen og skride?” Min tålmodighed var forsvundet. Alex sendte mig hurtigt dræber blikket, men valgte at ignorere det. ”Jeg skal nok hjælpe,” mumlede Rex opgivende og gad tilsyneladende ikke at høre på os. Han gik hen til Carly, hvorefter han vækkede hende og hjalp hende op og stå, men hun støttede sig en del op af Rex. Han fik lagt hendes ene arm om hans skuldre, hvor Alex dernæst kom over og lagde Carlys anden arm om hendes skuldre, så de hjalp hende med at gå.

____________________________________________________________________________

Heey dejlige læsere. Jeg er utrolig taknemmelig for alle jer som har sat min movella på jeres favorit, liket movellaen og skrevet en dejlig rosende kommentar - det løfter virkelig ens humør, at man får sådan en sød kommentar. Anyways, så ville jeg bare sige tak og HOLD NU OP, hvor er der mange der læser denne movella. unbelievable. Jeg håber i vil trykke på 'like' knappen, hvis i syntes min movella fortjener det.

 

Spørgsmål: Har i en forestilling om eller hvad håber i der kommer til at ske videre i movellaen? Hehe, syntes det kunne være meget sjovt at se hvad i andre tror der kommer til at ske eller hvad i håber kommer til at ske. Muuch love / Simone B.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...