She was just another one 2 | Justin Bieber »13+«

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 feb. 2013
  • Opdateret: 1 dec. 2013
  • Status: Igang
Tjek traileren, ude i højre side. Dette er 2'eren af 'She was just another one'. Denne movella er for ungen på tretten og op efter, da der kan være ret intense scener og en masse skældsord i - så er i advaret på forhånd. Justin er ikke kendt i denne movella.

422Likes
417Kommentarer
47057Visninger
AA

3. Muddersumpen.

Stadig Carlys synsvinkel.

”I alle skal holde jer samlet,” beordrede Mrs. Fockson os alle om og prøvede på at få vores opmærksomhed. Vi alle skulle ud på en udflugt, da Mrs. Fockson mente at vi alle skulle opleve den franske natur, hvilket jeg syntes var latterligt. ”Jeg er fandme træt af det lorte mudder!” Brokkede Alex sig, da hun var ved at glide i mudderet. Jeg kunne ikke lade hver med at grine en smule, da det så rimelig komisk ud og det var trods alt hendes egen skyld. ”Du kunne da bare lade hver med at tage dine nye sko på, som i forvejen er for store til dig,” grinte jeg og rystede svagt på hovedet, dog skulle man i den grad holde øje hvor man gik, da stien vi alle gik på, var utrolig smal.

”Det kan du sagtens sige!” Snerrede Alex af mig, men jeg tog mig ikke af det. Der var mange ulemper ved at gå på denne smalle og ikke mindst mudderet sti, som Mrs. Fockson insisterede på. Jeg havde alléer mest bare lyst til at ligge i min seng og slappe af, men sådan skulle det åbenbart ikke være. Mine sko var nærmest limet til mudderet og jeg turde nærmest ikke at løfte mine ben, da jeg var bange for at glide. ”Vi er der næsten,” kom det pressende fra Mrs. Fockson, som hentydede til at der var gru sten længere henne ad stien, hvilket fik mig til at få bare en lille smule håb. ”Nej, nej, nej, det bare løgn!” Begyndte jeg panisk, da jeg tydeligt kunne mærke at jeg trådte ned i en stor sump mudder med min ene sko.

”Alex hjælp mig,” kom det irriteret fra mig, da hun bare stod og grinte. Jeg bandede inde i mig selv, for ikke at flippe ud. ”Sidder du fast?” Kom det kækt fra Dean som skulle spille smart, i mens han gik fordi mig. ”Hvad ser det ud til?” Besvarede jeg vredt tilbage, da jeg stadig stod med min ene sko nede i en smattet sump mudder. Et klamt højt grin kom ud af Denises mund, da hun fik øje på min fod, og ikke nok med det, så standsede hun op og bare begyndte at grine endnu højt og endnu mere falsk. ”Drop dit falske grin og kom videre i dit liv.” Sagde jeg surt til Denise, men hun forsatte. Og som det hele blev værre, fik Kevin, Rex og Justin selvfølgelig også øje på mig.

Som den eneste af drengende, kom Rex hen til mig og prøvede på at hjælpe mig op. Alex hjalp mig med at holde balancen, i mens Rex prøvede at få min fod op af sumpen. ”Bliver den kælling ikke snart færdig med at grine?” Kom det lavt fra Alex og kiggede kort over på Denise som stadig stod og grinte højt. Mrs. Fockson og en masse andre forsatte videre, i mens resten var stoppet op og kiggede på. Det forhelved ikke et cirkusshow det her folkens. ”Din fod sidder godt nok fast,” sagde Rex, i mens han kæmpede med at få min fod op. ”Husk at holde balancen,” indskød Alex hurtigt, da Rex fik rykket lidt på min fod, så jeg var ved at miste balancen. Rex havde sat sig på knæ, da sumpen var dybere end vi havde forventet.

”Har i brug for hjælp?” Kom det overraskende fra Adam, som stod og var parat til at hjælpe. ”Ja,” besvarede Rex hurtigt, så jeg ikke nåede at svare. Men det lod til at Rex ikke vidste hvem det var, før han fik øje på Adam. Jeg vendte mit hoved 90 grader og udvekslede blikke med Alex. De begge tog fat i min fod og begyndte at hive. ”Thank you God!” Udbrød jeg hurtigt, da de fik min fod op, men jeg sagde det nok for hurtigt, for de fik min fod op ja, men min sko? Nej. ”Vent, hvad med min sko?” Spurgte jeg desperat, men hvad troede jeg selv? De kunne umuligt få min sko op. ”Drop din sko Carly,” Anbefalede Alex og kiggede bestemt på mig. ”Jamen det er mine ynglings Vans,” blev jeg ved, men opgav hurtigt.

”Tag din anden sko af,” insisterede Rex, men jeg rystede hurtigt forvirret på hovedet. ”Så du har tænkt dig jeg skal gå med bar’ tær i mudder? No way.” Sagde jeg fast besluttet. ”Gør nu bare som han siger,” opbakkede Alex Rex og kiggede alvorligt på mig. Jeg lagde mine arme over kors og havde ikke tænkt mig at gøre det. Hvad var meningen med det? Alles blik var hvilet på mig, hvorefter jeg sukkede opgivende. ”Fint,” opgav jeg og tog min anden sko af. ”Hop op på min ryg,” sagde Rex blidt og bøjede sig en smule forover, så jeg kunne hoppe op på hans ryg, da han var højere end mig. Jeg hoppede livligt op på hans ryg, hvorefter han tog hans arme rundt om mine ben, så han havde fat og løftede mig højere op. Jeg kiggede over på Alex som smilede tilfreds, eftersom jeg opgav mig. ”Er du sikker på at jeg ikke er for tung?” Spurgte jeg skeptisk og overvejede at hoppe ned. Jeg ville nødig ødelægge hans ryg.

”Slap af Carly, du vejer ikke en skid.” Beroligede han mig med, hvor jeg efterfølgende blev mere afslappet og mindre anspændt. ”Tak Rex,” mumlede jeg lavt og lagde min ene side af hoved på hans ryg. ”Det er det mindste jeg kan gøre,” – ”Hvad mener du? Du skylder mig intet.” Spurgte jeg forundret og kunne ikke lade hver med at spekulere på hans sætning. ”Det tager vi en anden dag,” den fyr gjorde mig mere og mere forvirret og det satte min hjerne til at tænke ekstrem meget.

OOO

Jeg havde taget mine sorte højhælede sko af, i mens jeg prøvede på at være så stille som muligt og ikke mindst usynlig. Jeg bevægede mig over mod trapperne i mens jeg gik på tæerne, så folk ikke kunne høre mine fodtrin. ”Hvor skal du hen?” Jeg vendte mig anspændt om, i mens jeg kneb mine øjne sammen. Busted, busted, busted. ”Hvad ser det ud til?” Besvarede jeg kækt, da jeg fik øje på Justin som stod lænet op af væggen i hans venstre side, i mens han stod med hænderne over kors. Justin grinte hæst, som om han nød at se mig i knibe. ”Hvad vil du overhoved Justin?” Spurgte jeg irriteret om, da jeg ikke rigtig kunne se nogen mening med at han stod og grinte på den måde. Han burde være ligeglad. Justin bevægede sig tættere og tættere hen mod mig, hvilket jeg følte var ved at blive ubehageligt. ”Jeg kan afsløre dig på 0,5-” Jeg fik hurtigt afbrudt Justin. ”Så afslør mig Justin! Gør hvad du vil, det er du så godt til i forvejen.” Jeg kunne ikke lade hver med at hæve min stemme en smule, men forholdte stadig min stemme i ro.

Det var svært at tyde Justins blik, da han så så følelsesløs på mig. ”Do it,” opfordrede jeg ham til og stillede mig helt op af ham, men det lod til at han ikke havde tænkt sig at gøre det. ”Det tænkte jeg nok,” mumlede jeg og kiggede ham kort ind i øjne, før jeg vendte mig om og gik lydløst ned ad trapperne. Jeg havde ikke engang lyst til at kigge mig tilbage og se om han stadig stod der. Jeg håbede bare inderligt på, at jeg ikke mødte nogen på trapperne, så jeg prøvede på at lytte så godt jeg kunne og lytte efter fodtrin, i mens jeg forsigtig gik ned ad trapperne med mine bar’ tær.

OOO

Jeg havde fået skyllet en del alkohol ned i mig, hvilket bare gjorde festen endnu sjovere. Jeg stod og dansede tæt sammen med en ung muskuløs fyr, som så ret lækker ud. Hans hænder var placeret på mine hofter, men jo længere tid vi dansede, jo tættere var hans hænder på min røv. Jeg ignorerede det, da det ikke rigtig betød noget. Det eneste jeg var ude på var at have det sjovt og glemme alt lortet. ”I stumbled up the window, opened the curtains to blinding light,” folk begyndte at synge med på sangen, hvilket jeg også gjorde. ”Make up all over the pillow, what went on? What went on? What went on last night?” Jeg var heldig at jeg stadig kunne huske teksten, i den tilstand jeg var. ”Vi du med ud og have noget luft?” Spurgte den lækre fyr ind i mit øre, som jeg havde stået og danset op af. Jeg kunne tydelig høre på hans accent, at han var fra Frankrig, men heldigvis kunne han godt snakke engelsk, hvilket bare var bonus.

Jeg rystede beslutsomt på hovedet, da jeg bestemt ikke ville gå glip af noget og jeg magtede ikke at mase mig igennem mængden af folk som dansede og var stive. ”Couse when the sun sets baby, on the avenue, I get that drunk sex feeling, yeah when I’m with you,” sang jeg, i mens jeg flirtede med ham. Han kunne sikkert ikke høre min stemme, men han kunne se på min mund at jeg sang med, hvilket var heldigt for mig, da jeg sang rædselsfuldt. Han placerede hans hænder på min røv, hvorefter han trak mig tættere ind mod ham. Han var en del højere end mig, så jeg blev nød til at kigge op hvis jeg skulle se ham i øjne. Uden at tænke videre over det, lagde jeg mine læber på hans og det udviklede sig hurtigt til et snav.

Hans hænder begyndte at holde et mere fast greb på mine baller, hvilket tændte mig. Dog blev min liderlighed hurtigt fjernet, da en idiot skubbede mig væk fra ham. Min vrede steg, da jeg fik øje på Kevin. ”Hold dig fra mig!” Vrissede jeg vredt og kiggede oprevet på ham. Hvorfor var han overhovedet her? ”Har du ikke travlt med at knalde Melissa? Eller har hun fundet en anden at knalde?” Røg det irriteret ud af mig. Vreden skyldes nok mest alkoholen. ”Stop dig selv,” sagde Kevin roligt. Skulle jeg tage det roligt? ”Hvorfor skulle jeg? Du trods alt ikke min far,” brokkede jeg mig og kunne egentlig ikke forstå mit temperament. ”Carly du skal tilbage på hotellet,” først troede jeg det var Kevin, men hans mund bevægede sig ikke, hvilket gjorde mig enormt forvirret og en smule svimmel. ”Justin?” Kom det mumlen fra min mund og prøvede på at slå mine øjne en smule mere op, så alt ikke var så sløret for mig, men det hjalp ikke rigtigt.

Justin gik ind foran Kevin, så han stod helt op af mig, hvorefter han tog fat i min arm. ”Slip mig,” protesterede jeg og prøvede på at få hans hånd fjernet fra min arm, men Justin havde mange flere kræfter end jeg havde, men det betød ikke jeg gav op. ”Carly drop det,” anbefalede Justin mig roligt, men jeg gad langt fra at tage det roligt. At jeg blev ved med at prøve på at få hans greb væk, resulterede i, at han tog fat om min anden arm med hans anden hånd, så det blev endnu mere umuligt at få fjernet hans greb. En panik fyldte sig i min krop og jeg begyndte at hamre på hans brystkasse i mens nogle tårer løb ned ad min kind.

Justin sagde intet, men prøvede på at kigge mig i øjne. Kevin havde stillet sig ved siden af Justin, men gjorde heller ingenting. Jeg forsatte med at slå grædende på Justins brystkasse, indtil jeg næsten ingen kræfter havde tilbage og jeg blev mere og mere svimmel. Det var som om jeg mistede alle mine kræfter, men samtidig brugte jeg alle mine kræfter på at holde mig stående. Af ren svimmelhed lænede jeg mig over mod Justin, i mens han stadig havde et fast greb om mine arme. ”Hvorfor..” var det eneste ord der kom ud af min mund og jeg kæmpede med at fuldføre sætningen, men jeg havde bare ikke overskud til det. ”Carly?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...