Don't tell mom

Steffani er en pige på knapt 10 år. Hun har altid haft en hård og barsk opvækst, uden en pause fra larm og ballede. Hun skubber alle følelser væk og lader som om alt er okay, for at kunne komme igennem dagen. Hun er bange. Ved mor mon hvor ondt det gør?

10Likes
10Kommentarer
1159Visninger
AA

3. Gymnastik

Jeg sad og kiggede op på tavlen, som var fyldt med forvirrende ord, som jeg egentlig helst bare ville lade, flyve ud af mit hoved.. Men jeg var nød til, at lave hvad læreren sagde. Jeg begyndte at føre min blyant blidt henover papiret. Jeg hviskede til mig selv inde i hovedet, hver gang jeg skulle skrive et ord. Mit hoved var nærmest som begravet henover papiret. 

Jeg kunne høre lærerens skridt, gå hastigt frem og tilbage henover gulvet og ind imellem vores skoleborde. Jeg kunne mærke læren gik forbi mig nu og jeg blev ramt af en ubehagelig følelse, uden helt at vide hvorfor..

 

Gymnastik var de to sidste timer på dagen. Jeg kunne faktisk bedst lide gymnastik, ud af alle fag vi havde i skolen. Bortset fra billedkunst, som jo var mit ynglings fag. Jeg var for det meste altid meget aktiv, uanset hvad vi skulle lave i idræt. Idag skulle vi så spille høvdingebold i noget tid og bagefter andre lege og opgaver læreren fandt på. Vi havde lige fået ny lærer idag, som vi så skulle have i en masse fag. I dansk, engelsk, gymnastik og billedkunst. 

Jeg løb rundt undvigende og bolden ramte mig aldrig. Jeg var altid det sidste på holdet næsten og det var vores ny lærer Kim meget imponeret over. Nu var timen slut og jeg kunne se Kim gik imod mig. "Hvor er du bare god til høvdingebold" - Han smilede imødekommende og venligt til mig. Jeg svarede taknemmeligt og stolt tak og var næsten på vej til at dreje om på hælen, i det han aede mig blidt på ryggen med et lille smil. Jeg gik ind og klædte om. Alle de andre var næsten færdige og der var kun to piger tilbage, som var ved at tage tøj på. Jeg havde skulle rydde op, efter alle aktiviteterne og nogle af pigerne gik ikke i bad, men derhjemme. Jeg tog mine idrætsko af og mit tøj som stadig var klamt af sved, efter høvdingebold. Jeg tog mit håndklæde omkring mig og luntede tilfreds ind i bad. 

Jeg kørte shampooen igennem mit hår og var nu igang med at skylde det ud. Jeg sørgede for at vaske mig under armene grundigt bagefter. Jeg hørte en pige komme løbende ind og hente en ting hun havde glemt, men hun løb så hurtigt ud igen. Jeg var den eneste i omklædningsrummet nu. Jeg synes det var rart. Det var aldrig rigtig mig, det med at bade sammen med andre. Jeg skulle lige til at tage en balsam klat i håret, da jeg hørte nogle skridt i rummet igen. Jeg kunne ikke se hvem det var eller høre det, for der var helt stille udover skridtene og der var en mur som dækkede baderummet.

Jeg rystede kort på skulderne, og tog en klat balsam i hånden, og begyndte at tvære det ud i håret. Jeg kunne mærke noget ubehageligt bag mig.. Jeg kiggede ud af øjenkrogen og lagde straks mærke til at det var Kim. Han stod lidt og kiggede, men jeg lod som om jeg ikke havde set ham. Han gik langsomt imod mig, med et venligt smil. Jeg fik den velkendte kvalme, som jeg hadede så meget.. Han stod bag ved mig nu og vandet fra bruseren sivede nedover min nøgne krop. 

 

"Lad mig hjælpe dig.." Han begyndte at kører balsammen ud i resten af håret. Jeg stod helt tavst og kiggede lige ud, ind i den blanke toilet klinke, som var driv våd. Nu skylede vandet fra den hårde bruser, balsammen ud af mit hår og det gled ned som sæbe, og videre ned på gulvet og i afløbet. Jeg gøs over hele kroppen og bruseren var nu stoppet. Han lagde sin hånd på min skulder, lige der hvor jeg var øm.. Han aede mig forsigtigt igen og i det han gav slip, gled han finger kort ned af min skulder. "Du er en god pige Steffani.." Der var en uhyggeligt tavshed i det store baderum, da han langsomt gik ud af omklædningsrummet igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...