She Don't Like The lights - (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2012
  • Opdateret: 16 sep. 2012
  • Status: Igang
Katrine er 19 år og er en helt almindelig teenagepige, indtil hun en dag ved et uheld er ved at køre en hund ned. Det viser sig at hunden tilhører den berømte sanger, Justin Bieber og de falder i snak.
Det udvikler sig til en spirende kærlighed men kan Katrine leve som Justin? Kan hun klare presset fra fans og paparazzier?

HUSK AT TJEK TRAILEREN!

50Likes
31Kommentarer
6825Visninger
AA

13. Trettende

 

- Har du lavet det, Katrine?

Min engelsklærer, Mrs. Jones kiggede spørgende på mig. Hun var omkring de 60, og skulle vel egentlig snart på pension. Hun havde gråt hår, små runde briller med så meget styrke at det fik hendes øjne til at blive større, og så den lilla læbestift hun altid havde på. Alt i alt så hun virkelig komisk ud.

- Ehm, svarede jeg da jeg intet havde hørt af hvad hun sagde. Jeg plejede altid at høre godt efter, men noget havde distraheret mig de seneste par dage. Jeg kunne ikke helt finde ud af hvad det var. Der var bare noget anderledes. 

- Side 54, Katrine. Har du lavet den opgave? spurgte hun så og kiggede ud over hendes brillekant. Jeg skyndte mig at slå op på siden og så at jeg havde lavet opgaven. Puha. 

- Ja, Mr. Jo… Jeg mener Mrs. Jones.

Folk fniste rundt omkring i klassen af min fejl. Jeg blandede altid Mr. and Mrs. sammen. Pinligt. Jeg læste svaret højt og Mrs. Jones nikkede.

- Flot klaret. I burde alle sammen lære noget af Katrine.

Jeg rødmede. Hvorfor skulle hun udstille mig som klassens nørd.. Altså mere end jeg allerede var i forvejen. 

- Nørd, hviskede en ovre fra det andet hjørne af klassen. Resten af klassen fniste og rødmen tog til.

Klokken ringede og redede mig fra mere ydmygelse. Jeg tog mine ting og løb ligeså stille ud af klassen. Oliver stod smilende ude foran døren og ventede på mig. 

- Hvad så? spurgte han om imens vi gik ned igennem den lange gang ud mod udgangen.

- Jeg blev kaldt nørd for femte gang i den her uge, sagde jeg sukkende.

- Ikke tag dig af det. Du er bedre end dem! sagde Oliver trøstende og tog en arm omkring mig. Jeg smilede. Han kunne altid få mig til at smile. Det var det jeg så godt kunne lide ved ham.

Min telefon ringede pludselig og jeg den op til øret.

- Hallo? 

- Hey. Det er Justin.

Jeg stivnede og stoppede op. Oliver kiggede undrende på mig. Et par enkelte sommerfugle fløj pludselig rundt inde i min mave.

- Heeej, sagde jeg og prøvede at virke normal. 

- Skal du noget idag? 

- Nej, svarede jeg hurtigt. For hurtigt. Jeg havde jo en aftale med Oliver. Vi skulle hjem og se film. 

- Eller vent. Jeg skal faktisk noget, rettede jeg mig selv.

- Det er fint. Hvad med i morgen? spurgte han så om.

Han ville rent faktisk gerne ses med mig. Jeg begyndte at smile og Oliver kiggede forundret på mig.

- Hvem er det? spurgte Oliver nysgerrigt. Jeg viftede med armen og gik lidt væk fra ham.

- Jeg kan godt i morgen, svarede jeg så.

- Dope. Er det så ikke tid til at jeg skal se hvordan du bor? spurgte han og jeg kunne høre at han smilede.

- NEJ! 

Jeg kom til at råbe det.

- Jeg mener…. Det passer ikke så godt, rettede jeg.

Han skulle ikke se min mor. Hun var for pinlig!

- Fint nok. Hvornår har du fri fra skole? spurgte han så.

- Kl. 14, svarede jeg.

- Kommer du så ikke bare efter skole? 

- Jo selvfølgelig. Vi ses.

Jeg lagde på og kiggede lidt på displayet. Kiggede lidt på nummeret. Justin's nummer. Jeg smilede for mig selv ved tanken om ham. 

- Hvorfor smiler du så fjoget? 

Oliver afbrød mig og kiggede underligt på mig.

- Ikke for noget, svarede jeg og stoppede med det samme. 

- Hvem var det? spurgte han så nysgerrigt. Jeg begyndte at gå for at undgå at svare.

- Sig det nu bare

- Det var bare Justin, mumlede jeg i håb om at han ikke hørte det.

- Justin Bieber? spurgte han og kiggede irriteret på mig.

- Ja. Skal vi ikke gå hjem? Jeg prøvede at skifte emne men Oliver ville ikke lade det gå.

- Dater i? spurgte han så og lød meget misfornøjet.

- Nej, Oliver. Hvorfor virker du pludselig så…. jaloux? spurgte jeg om og kiggede på ham.

Han kiggede ned i jorden uden at svare. 

- Lad os nu bare komme hjem, sagde han så og sparkede til en sten. Han satte farten op og jeg blev nødt til at lunte efter ham. 

Hvad søren var der galt med ham idag?

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...