She Don't Like The lights - (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2012
  • Opdateret: 16 sep. 2012
  • Status: Igang
Katrine er 19 år og er en helt almindelig teenagepige, indtil hun en dag ved et uheld er ved at køre en hund ned. Det viser sig at hunden tilhører den berømte sanger, Justin Bieber og de falder i snak.
Det udvikler sig til en spirende kærlighed men kan Katrine leve som Justin? Kan hun klare presset fra fans og paparazzier?

HUSK AT TJEK TRAILEREN!

50Likes
31Kommentarer
6825Visninger
AA

23. Treogtyvende

 

Oliver slentrede afsted ved min side mens vi var på vej ud mod parkeringspladsen. Gangene var tomme så jeg stoppede op og Oliver kiggede undrende på mig.

- Hvorfor stopper du? spurgte han nedladende.

- Jeg vil gerne snakke med dig, konstaterede jeg.

- Her? spurgte han og kiggede, tydeligvis, utilfreds rundt.

- Ja, her. Det er lige meget hvor det er, så vi kan ligeså godt snakke her, sagde jeg og tog en dyb indånding.

- Jeg vil bare gerne have dig til at forklare helt præcist hvad du mente med Justin og jeg?

Oliver sukkede og kiggede irriteret på mig.

- Kan vi ikke bare lade den ligge? I ser jo alligevel heller ikke hinanden mere, sagde han og begyndte at gå.

- Det er lige det, sagde jeg højt efter ham. Han stoppede op og vendte sig om. 

- Hvad mener du?

- Vi kyssede… på en måde, sagde jeg usikkert og kiggede ned i jorden. Jeg var bange for hvordan han ville reagere, nu hvor jeg vidste hvordan han reagerede når bare jeg fortalte at vi havde været, helt uskyldigt, sammen. Der kom ikke noget svar, andet end nogle fodtrin på vej væk fra mig. Jeg kiggede op og så Oliver's ryg gå ud af døren. 

Jeg sukkede højlydt og satte mig opgivende op af væggen.

- Skal du ikke hjem, Katrine? 

Jeg vendte forskrækket mit hoved om og så min idrætslærer, Ida kigge på mig. Hun var 25 år, havde langt, glat lyst hår, de flotteste kurver, og helt blå øjne. Hun var virkelig smuk og også min yndlingslærer. Lige for tiden var hun gravid. I første måned, så hun var ikke så stor endnu. Hun smilede til mig med hovedet på skrå.

- Tjo, svarede jeg og kiggede trist ned i gulvet.

- Hvad er der sket? spurgte hun så og satte sig ned ved siden af mig. Dog med lidt besvær da hun jo havde lidt mave.

- Det er lige meget, svarede jeg og rejste mig op. 

- Du lover at du fortæller mig noget, hvis der er noget, ikke? sagde hun og jeg nikkede smilende. Hun var så sød.

- Godt, vi ses i morgen til en omgang hård gymnastik, sagde hun og blinkede smilende til mig. Jeg grinede lidt af hende og vendte mig så om for at forlade skolen.

 

- SKATTER? JUSTIN ER HER NU!

Min mors skingre stemme fyldte mit værelse. Jeg skyndte mig at åbne døren og løbe nedenunder for at tage imod ham. Min mors smilende ansigt mødte mig.

- Hans bil holder derude. Han kommer lige ind, ikke? spurgte hun og smilede sukkersødt til mig

- Jojo, mor, svarede jeg ligeglad og løb ud af døren.

Denne gang var det ikke en af Justin's biler der holdte dig, men en anden form for Range rover. Den var en smule større. Døren på bagsædet blev åbnet og Justin hoppede ud. Styrede han ikke bilen?

Jeg smilede ved synet af ham.

- Hej, sagde jeg og Justin kom over og krammede mig.

- Hvad så? spurgte han og vi gik ind mod døren.

- Ikke så meget. Jeg undrer mig bare lidt over hvordan du kan styre bilen fra bagsædet af, sagde jeg grinende og Justin begyndte også at grine.

- Scooter kører bilen, sagde han grinende. 

Hvem fanden er Scooter? spurgte jeg mig selv og kiggede undrende på Justin.

- Når, jeg har ikke fortalt om Scooter…. Det er min manager, sagde han så og smilede tilfreds på mig.

- Okay… Så der er Moshe og Scooter.. Andre jeg skal vide noget om? sagde jeg og smilede drilsk.

- Hmm. Ja, der er 50 andre, sagde han smilende og jeg grinede.

- Sjovt, Justin, sagde jeg og Justin grinede med.

- Jeg mener det faktisk. Vi er cirka 50 i mit crew, med dansere osv.

- Seriøst?

- Ja, sådan er det at være et superstjerne, sagde han drillende og jeg grinede.

Bare min mor ville opføre sig ordentligt… Jeg gik først ind og Justin fulgte efter mig. Min mor stod spændt og ventede. 

- Mor, slap af, hviskede jeg men det så ud som om det kom ind af det ene øre og ud af det andet. Hun blev ved med at stå med sit smil og sit hvin på vej ud af munden.

Justin trådte endelig ind og min mor smilede sødt til ham og han smilede sødt igen.

- Hej mrs. Dominic, sagde han og jeg begyndte at fnise, fordi jeg kom til at tænke på vores joke. 

- Hej, men du kan bare kalde mig Charlotte, sagde hun og de gav hinanden hånd.

- Det var hyggeligt du vil komme. Vil du have noget? Vi har te, kaffe, sodavand og også nogle øl, hvis det skulle være? spurgte hun om og jeg rystede opgivende på hovedet. Justin smilede bare.

- Ellers tak, sagde han høfligt.

- Det er også i orden. Daviiiid? Justin er her, råbte min mor pludselig efter min far. Han kom traskende frem fra stuen af, men løftede blikket da han så Justin.

- Hey Justin. Hyggeligt du gad komme, sagde han og de gav hinanden et fast håndtryk.

- Min kone har vel ikke skræmt dig væk? sagde han drillende og smilede.

- Nej, jeg har da ej

- Jo hun har

Min mor og jeg sagde det i munden på hinanden og Justin og min far begyndte at grine.

- Nå men vi smutter nu. Ses! sagde jeg og tog min jakke i hånden.

- Pas nu godt på min lille prinsesse, sagde min far og smilede venligt til Justin.

Jeg var taknemmelig for at min far kunne styre sig, når min mor ikke kunne.

- Det skal jeg nok. Hyggeligt at møde jer, sagde han høfligt og vinkede farvel. Jeg smækkede døren i efter os og vi gik ud mod bilen.

- De er da ikke så slemme, sagde Justin på vej ud til bilen.

- Lad vær' med at lyv, sagde jeg og Justin grinede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...