She Don't Like The lights - (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2012
  • Opdateret: 16 sep. 2012
  • Status: Igang
Katrine er 19 år og er en helt almindelig teenagepige, indtil hun en dag ved et uheld er ved at køre en hund ned. Det viser sig at hunden tilhører den berømte sanger, Justin Bieber og de falder i snak.
Det udvikler sig til en spirende kærlighed men kan Katrine leve som Justin? Kan hun klare presset fra fans og paparazzier?

HUSK AT TJEK TRAILEREN!

50Likes
31Kommentarer
6818Visninger
AA

27. Syvogtyvende

 

Scooter, Alfredo, Moshe, Kenny og en mand jeg ikke havde set før kiggede på os da vi kom ind. Rummet var ikke specielt stort. Der var et stort bord med alle mulige forskellige slags pulte med mange knapper på op af en af de fire vægge der dannede rummet. Et stort vindue viste ind til et andet lille rum hvor en mikrofon var placeret. Det lignede præcis sådan nogle studier man ser i film.

- Der kommer han joooo, råbte Alfredo og løb over mod Justin. 

- Hvad så? sagde de i munden på hinanden imens de lavede deres mandehilsen. 

- Hej Katrine. Hyggeligt at se dig igen, sagde han og gav mig et venligt kram. Han smilede venligt til mig og jeg smilede igen.

- I lige måde, sagde jeg og vi satte os hen i de sofaer der var placeret i hjørnet af studiet.

- Katrine, det her er Justin's producer, Michael, præsenterede Scooter mig for den mand jeg ikke kendte. Jeg gav ham venligt hånden og han smilede. 

- Nå Justin. Hvad har du i tankerne? startede Scooter med at sige og de begyndte at diskutere frem og tilbage. 

Jeg forstod ikke alt hvad de snakkede om så jeg rejste mig lydløst fra sofaen, og begyndte at kigge lidt rundt. 

- Der skal være noget beat, kunne jeg høre Justin sige og han skrev ned på en blog.

Jeg smilede ved synet af dem alle sammen der sad med hovederne sammen og diskuterede. På en af væggene bagerst i rummet hang en masse gamle plader. Der hang nogle gamle The Beatles plader, nogle Elvis Preisley plader og en masse andre gamle kunstnere jeg ikke havde hørt om før. Jeg studerede dem nært, da jeg faktisk synes at gamle plader var ret spændende.

 

Justin's synsvinkel

- Der skal være noget beat, fastslog jeg og de nikkede alle sammen.

- Du sagde også at du allerede havde skrevet noget ned? spurgte Scooter. Jeg nikkede og fandt min skriveblog frem fra min taske. 

Jeg havde skrevet et vers indtil videre.

 

Girl I've been fooled by your smile 

I was mistaken by the way you love me 

We let it straight for a while, yeah 

But you deceived me, you convinced me yeah 

So clear to me now, can't explain what you're doing to me 

I did but I don't know how 

It's gon' take some time 

But I'll figure it out 

 

Jeg sad og skrev det en nat da jeg ikke kunne sove. Jeg lå og tænkte på Katrine.

- Det er sguda meget godt! sagde Alfredo og kiggede nærmere på det.

- Handler det om en vis dame? sagde han og kiggede over på Katrine der stod over ved endevæggen.

- Ja, det tror jeg, sagde jeg og Alfredo nikkede.

- Hvem er hun, Justin? spurgte Michael og blinkede drilsk til mig.

- En veninde, sagde jeg og begyndte at grine afslørende. Men for at være helt ærlig anede jeg ikke om vi var kærester eller ej.

- Er i kærester eller hvad? spurgte Alfredo sukkende om.

- Det ved jeg ikke, sagde jeg og kiggede ned i bordet.

- Find dog ud af det mand, sagde Scooter og kiggede på mig.

- Jaja. Lad os nu komme tilbage til arbejdet manner, sagde jeg og vi grinede alle sammen. 

- Jeg synes altså det lyder virkelig godt. Hvad synes du Michael? spurgte Scooter om og kiggede nysgerigt på Michael.

Imens de diskuterede min tekst kiggede jeg hen på Katrine. Hun stod stadig og studrede de ældgamle plader der hang på væggen. Hun så, så smuk ud. Måske var det på tide at vi fik afklaret om vi var kærester.

 

Katrine's synsvinkel

- Tak for idag, Justin. Det var en fornøjelse! sagde Michael til Justin og de krammede farvel.

- Vi ses, sagde Justin og vi forlod lokalet. 

- Har du kedet dig rigtig meget? spurgte Justin om da vi var kommet udenfor. Det var allerede mørkt og jeg havde ingen tidsfornemmelse.

- Nejnej, det var helt fint! sagde jeg og smilede.

- Godt nok.

Jeg skulle til at tage i bilhåndtaget da Justin tog fat i min hånd. Jeg vendte mig om og kiggede undrende på ham.

- Skal vi ikke hjem eller hvad? spurgte jeg undrende om og Justin kiggede alvorligt på mig.

- Katrine?

- Justin? svarede jeg drilsk. Han grinede en smule.

- Jeg tænkte bare…. Hvad foregår der egentlig? Du ved, imellem os? spurgte han så om og jeg kiggede smilende på ham. Præcis det jeg havde tænkt på, men jeg anede det ikke selv. Jeg ville jo gerne være hans kæreste, men hvordan skulle man så lige sige det?

- Ehm.. startede jeg, men jeg vidste simpelthen ikke hvad jeg skulle svare. 

- Er vi…. kærester eller hvad? afbrød han og jeg kunne se at han rødmede en lille smule. Perfekt.

Jeg smilede sødt til ham og kyssede ham blidt på munden.

- Er det et ja? spurgte han så og jeg nikkede. Selvfølgelig var det et ja. Han var lige sådan en dreng jeg havde ledt efter. 

- Jeg kører dig hjem, sagde han og vi satte os ind i bilen og kørte hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...