She Don't Like The lights - (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2012
  • Opdateret: 16 sep. 2012
  • Status: Igang
Katrine er 19 år og er en helt almindelig teenagepige, indtil hun en dag ved et uheld er ved at køre en hund ned. Det viser sig at hunden tilhører den berømte sanger, Justin Bieber og de falder i snak.
Det udvikler sig til en spirende kærlighed men kan Katrine leve som Justin? Kan hun klare presset fra fans og paparazzier?

HUSK AT TJEK TRAILEREN!

50Likes
31Kommentarer
6820Visninger
AA

7. Syvende

 

Jeg smilede lidt forlegent. Alle mine inderste hemmeligheder havde jeg lige siddet og fortalt til Justin Bieber. Det var underligt, men jeg fortrød det egentlig ikke. Der var noget indeni mig der sagde at han var til at stole på, selvom han ikke havde bevist det.

- Dig kan jeg godt lide, sagde han så og tog en tår af den Sprite han havde stående foran sig.

- Så er det din tur.

Justin kiggede på mig og rystede på hovedet.

- Mit liv er ikke værd at høre om. Jeg er jo bare kendt. De er kedelige.

- Ja du har ret.

Han kiggede overrasket på mig over mit svar.

- Men jeg vil ikke høre om dit stjerneliv. Jeg vil høre om dit rigtige liv. Noget om DIG.

Jeg lagde ekstra tryk på dig og Justin smilede.

- Jamen, okay så. Jeg hedder Justin Drew Bieber. Jeg er 18 år. Født og opvokset i Canada. Min mor er min bedste ven. Jeg elsker hunde og marsvin, selvom jeg egentlig er en smule bange for marsvin.

Jeg grinede. Det var da meget sødt. Justin fortsatte.

- Mine forældre er skilt og jeg ser ikke min far så tit. Jeg har to halvsøskende, Jazmyn og Jaxon og de betyder alt for mig. Jeg ville egentlig helst leve i et lille træhus på landet i stedet for et stort hus. Jeg taler tit med min hund Hailey og forventer at hun svarer, som selvfølgelig aldrig sker. Jeg drømmer tit at jeg kan flyve. Min største drøm er at kunne gøre alle glade. 

Han tog en dyb indånding og kiggede så forventende på mig. Jeg vidste slet ikke hvordan jeg skulle reagere.

- Wow, efterlignede jeg Justin og han grinede af mig.

Hans ansigt blev pludselig seriøst og han lænte jeg frem imod mig.

- Du siger det ikke til nogen, vel? spurgte han så med blikket fuld af bekymring.

- Nej selvfølgelig ikke.

Det kunne jeg aldrig finde på.

- Godt. Du virker også som en man kan stole på, smilede han tilfreds og lænede sig tilbage i stolen.

Jeg smilede og rødmede en smule.

- Hvorfor egentlig? spurgte jeg pludselig.

Justin kiggede undrende på mig.

- Hvorfor egentlig hvad? spurgte han med et smil om munden.

- Hvorfor bor du her hvis du ikke har lyst?

Det undrerede jeg mig rigtig meget over. Hvis han ikke følte for at bo her, hvorfor så blive.

Justin sukkede og rynkede sine bryn.

- Tja… Det er vel fordi.. Fordi.. Paparazzier kan jo ikke så nemt komme herind og sådan… Han tøvede meget på hans svar, så jeg tvivlede på at det var sandt. 

Jeg nikkede bare og lod den ligge.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...