She Don't Like The lights - (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2012
  • Opdateret: 16 sep. 2012
  • Status: Igang
Katrine er 19 år og er en helt almindelig teenagepige, indtil hun en dag ved et uheld er ved at køre en hund ned. Det viser sig at hunden tilhører den berømte sanger, Justin Bieber og de falder i snak.
Det udvikler sig til en spirende kærlighed men kan Katrine leve som Justin? Kan hun klare presset fra fans og paparazzier?

HUSK AT TJEK TRAILEREN!

50Likes
31Kommentarer
6794Visninger
AA

17. Syttende

 

Af ren vane vendte jeg mig om og så Justin kigge hen mod mig. Jeg blev en smule forskrækket og skyndte mig at løbe over mod ham. Tænk hvis nogen så ham. Han havde trods alt solbriller på, men stadig.. Pigerne fra skolen ville gå amok hvis de så ham.

- Hvad laver du her? spurgte jeg forundret.

- Jeg tænkte at jeg ville hente dig, sagde han og kiggede hen mod sin sorte Range Rover. Den samme som jeg havde set i hans garage første gang jeg var der.

Jeg smilede og Justin gav mig et kram. Hans berøring gav mig kuldegysninger. På den gode måde.

- Hvad hvis der er nogen der opdager dig? spurgte jeg stadig forvirret over hvordan han turde stå midt i en skolegård fyldt med Bieberfans. 

- Jeg ville tag chancen, sagde han og smilede charmerende til mig. Jeg blev helt blød i knæene.

- Men skal vi så ikke tage at komme afsted inden nogen opdager mig? spurgte han med et smil på læben og traskede hen mod bilen. Han så godt ud. Han havde lange sorte bukser på, en hvid t-shirt, en cowboyvest uden over og så sine grå vans. Lækker.

Jeg fulgte efter Justin og han åbnede døren for mig. Jeg smed skateboardet ind først og trådte så selv ind. Sæderne var af læder og den var meget behagelig at sidde i. 

- Er du god til at skate? spurgte Jusitn da han lagde mærke til mit skateboard.

- Jeg er vel okay, svarede jeg og smilede. Justin nikkede og lukkede døren ind til mig.

Jeg kunne pludselig høre en pigestemme.

- Hey, er det ikke Justin Bieber?

- OMG er det?

Jeg kiggede ud af vinduet og så Monica og Alex fra geografi, løbe hen mod Justin. Han smilede flinkt til dem. De smilede helt vildt og Alex begyndte at græde. Folk begyndte at lægge mærke til det og der stod pludselig mange rundt om ham. Jeg lagde mig så langt ned i sædet som jeg overhovedet kunne så ingen så mig. Det ville ikke være godt hvis nogen fandt ud af at jeg var den "mystiske blonde pige". Døren til førersædet blev pludselig revet op og Justin skyndte sig at sætte sig indHan satte nøglen i og kørte hurtigt afsted. Han kiggede over på mig og begyndte pludselig at grine.

- Du behøver altså ikke at gemme dig mere. Vinduerne er sorte udefra, så de ville alligevel ikke have set dig, sagde han grinende. Jeg følte mig helt dum og satte mig hurtigt op grinende.

- Hvad skete der? spurgte jeg så og vi stoppede med at grine.

- Der var bare pludselig rigtig mange. Moshe havde advaret mig, sagde han så lavt at det lød som om han snakkede med sig selv.

- Hvem er Moshe? spurgte jeg nysgerrigt.

- Min bodyguard, svarede Justin så. Jeg nikkede og kiggede ud mod vejen. Selvfølgelig havde han en bodyguard.

Vi kørte i stilhed.

- Hvorfor er du egentlig her i Florida? spurgte jeg så og brød stilheden. Justin kiggede over på mig og smilede.

- Jeg købte huset og besluttede mig for at holde lidt fri inden jeg skal indspille min nye cd, sagde han tilfredst.

- Hvad skal din nye cd så hedde? spurgte jeg og prøvede at virke interesseret.

- Believe, svarede han.

- Fedt, sagde jeg og Justin smilede til mig.

- Jeg skal lige ind og købe noget mælk og noget slik, sagde han så og drejede ind på parkeringspladsen ved supermarkedet.

Justin åbnede handskerummet og fiskede et par sorte solbriller magen til hans egne, frem.

- Her. Tag dem på, sagde han så og gav mig dem i hånden. Jeg kiggede undrende på ham men tog dem så på.

Han åbnede døren og gik ud. Jeg blev siddende i bilen. Justin åbnede døren i min side.

- Skal jeg med? spurgte jeg forvirret.

-Ja, hvis du vil? sagde han så og halvgrinede.

Jeg nikkede. Jeg havde ikke lige regnet med at han ville ses med mig i offentligheden. Men jeg følte mig smigret over at han ville. Justin tog min hånd og hjalp mig ud af bilen. Han slap min hånd og vi gik ind mod supermarkedet.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...