She Don't Like The lights - (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2012
  • Opdateret: 16 sep. 2012
  • Status: Igang
Katrine er 19 år og er en helt almindelig teenagepige, indtil hun en dag ved et uheld er ved at køre en hund ned. Det viser sig at hunden tilhører den berømte sanger, Justin Bieber og de falder i snak.
Det udvikler sig til en spirende kærlighed men kan Katrine leve som Justin? Kan hun klare presset fra fans og paparazzier?

HUSK AT TJEK TRAILEREN!

50Likes
31Kommentarer
6809Visninger
AA

5. Femte

 

Et par velkendte smukke brune øjne mødte mine. Det var Justin Bieber der åbnede døren. Jeg blev helt mundlam og kunne ikke sige noget. Det var anden gang på to dage jeg var stødt ind i ham. Hvor bizart. 

- Er du okay? spurgte Justin lige pludselig og det rev mig tilbage til virkeligheden.

- Åh, ja. Undskyld, svarede jeg lidt fortumlet.

- Du må være pigen med Hailey, min hund. 

Jeg tror ikke han kunne kende mig. Jeg blev på en måde skuffet, men hvorfor skulle han også det? Han havde sikkert en flot hollywoodkæreste, så hvorfor skulle jeg betyde noget? Alligevel håbede jeg lidt han ville kende mig.

Han sendte et meget charmerende smil til mig og jeg blev helt blød i knæene. Han gjorde altså et eller andet ved mig.

- Øh ja. Det er mig.

Justin smilede igen og kiggede nysgerrigt bag mig som om hunden skulle have været der.

- Åh ja, Hailey løb sin vej.. Jeg tror hun løb om i din have.

- Det er helt okay. Vil du indenfor? Jeg har kold sodavand i køleskabet. Han snakkede med så meget selvtillid i stemmen at det var helt vild. Gid jeg også kunne det.

Han åbnede døren helt op så jeg kunne komme ind. Jeg smilede usikkert og gik så indenfor. Et stort rum åbnede sig foran mig og jeg blev helt overvældet.

- Velkommen, bare kig dig omkring, sagde Justin smilende og forsvandt igennem en dør, som vist nok gik ud til køkkenet.

Jeg kiggede mig lidt omkring som jeg pænt havde fået lov til. En stor trappe førte op til 1. salen. Nogle flotte kunstværker hang på væggene. Gulvet var spejlblankt og væggene bare hvide. Det var lige sådan et hus jeg altid havde drømt om. Det mindede mig en smule om sådan et Barbiehus. Hvor alt bare er perfekt.

- Hvad kunne du tænke dig? råbte Justin ude fra køkkenet.

- Ehm… Bare en cola, tak, råbte jeg tilbage.

Jeg fulgte forsigtigt efter Justin igennem døren. Et flot køkken med marmorplader på bordene dukkede op. Justin stod med hovedet inde i køleskabet. Han lukkede det og kastede en cola hen imod mig. 

Jeg greb den og smilede forsigtigt tilbage.

- Skal vi sætte os udenfor? spurgte han og jeg nikkede.

Justin gik hen mod en glasdør som jeg ikke havde lagt mærke til før nu. Han fortsatte hen imod den men stoppede ikke for at åbne den. Han gik lige direkte ind i den så der lød et ordentlig bump. Han faldt til jorden. 

Jeg blev helt forskrækket og løb hurtigt over til ham. Jeg satte mig på hug, og så at Justin havde lukkede øjne.

- Justin?? Er du okay? spurgte jeg febrilsk og ruskede stille i ham.

Han åbnede ligeså stille øjnene.

- Øh ja.. Det tror jeg, svarede han så og satte sig op. Han tog en hånd op til hovedet.

- Skal jeg hente noget is? Jeg tror du får en bule.

Uden at Justin havde svaret rejste jeg mig op og hentede den cola som Justin for et øjeblik siden havde kastet hen til mig.

Jeg satte mig ned til ham og lagde den forsigtigt på hans pande. Han ømmede sig en smule.

- Gør det meget ondt? spurgte jeg og holdte colaen på bulen.

- Nej nej. Det er altså fint nok. Jeg er næsten lige flyttet ind, så jeg er ikke lige vant til den glasdør.

Jeg kunne ane en lille rødmen i hans kinder. Han rejste sig op med min hjælp og kiggede på mig.

Han begyndte at smile helt vildt og brød pludselig ud i latter. Jeg fulgte med. Det havde egentlig set vildt sjovt ud. 

Så stod vi bare der. To helt fremmede mennesker og grinte så det gjorde ondt i maven.  

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...