Forelsket i min bedsteven.

Maria er 13 og går i 7.klasse. Hendes far er død, for han døde da hun var helt lille. En dag i sidste uge bliver hun så forelsket i hendes bedsteven Mikkel! Men hvad sker der hvis hun fortæller det til ham? Ødelægger hun deres venskab eller bliver de kærester?

~ Det her er min første, så kan i bare komme med en masse nede i kommentarene om hvad jeg kan gøre bedre osv. God læselyst! - xSwaag.

11Likes
8Kommentarer
1654Visninger
AA

6. Hospitalet.

Jeg vågnede. Jeg lå på et hospital, jeg vidste ikke hvad det var for en. Jeg prøvede at sætte mig op, men mit hovedet gjorde ondt. Jeg tog forsigtig min hånd op på panden, jeg kunne mærke jeg havde et plaster på. Jeg lagde mig ned igen. Jeg hørte døren gå op. Jeg drejede mit hovedet, selvom det gjorde ondt. Det eneste jeg håbede på var at det var Mikkel der kom ind. Det var ikke Mikkel, i stedet var en en dame. Jeg tror nok hun var i 30'erne, hun havde gylden brun hår, og håret nåede skulderene. Jeg kunne se at hun havde blå øjne. "Er du okay??? Jeg er virkelig ked af det! Jeg så mig ikke for, jeg skulle ikke have taget min mobil da den ringede!" Hviskede hun nærmest med en hæs stemme. Hun satte sig på stolen ved siden af døren. "Jeg har det fint, og nej det ikke din skyld." Svarede jeg tilbage og prøvede at få et smil frem, men lykkes ikke. "JO, det er min skyld!!" Sagde hun. Jeg kunne se et par tårer trille ned af hendes kind. Dryp dryp dryp sagde det hver gang det ramte det kolde gulv. Jeg svarede ikke. I et par minutter var der stilhed mellem os.  Det eneste vi begge kunne høre var vores åndedrag og et par skridt ude fra gangen, men så gik døren op. Der stod min mor med tårer i øjne, og Mikkel på hendes højre side. Damen gik ud. Min mor løb nærmest hen til sengen. "Skat, er du okay!?" Sagde hun og tog noget hår væk fra mit ansigt. Jeg nikkede og smilede skævt. "Det var godt, troede du var død." Svarede hun og tørrede sine tårer væk. "Mor må jeg godt være lidt alene med Mikkel?" Spurgte jeg hende mens jeg så på Mikkel. Han kiggede ned. Min mor nikkede og gav et smil fra sig. Hun gik ud. Så var det kun mig og Mikkel tilbage i rummet. Der var få minutters igen. Så begyndte han at gå hen til sengen. Han satte sig på kanten af sengen, han kiggede på mig. Jeg kunne se han havde grædt lidt. "Maria, jeg er så ked af det. Det er min skyld du blev kørt ned. Jeg skulle..." Sagde han og gik i stå, men så begyndte han at græde. Det var så sødt når han græd, det var ikke så tit han gjorde det. Jeg rykkede mig tættere på ham og gav ham et knus, mens han var i mine arme så sagde jeg. "Det er ikke din skyld, jeg skulle have kiggede mig for." Han holdt op med at græde. Jeg kiggede på ham, og smilede. Han smilede tilbage. "Jeg håber du er okay, ellers skriver du bare. Btw, jeg har taget din mobil med. Den fløj over på min græsplæne og da jeg samlede den op så kom ambulancen og jeg fik den ikke givet til dig." Sagde han. "Orh tak." Svarede jeg tilbage og kom i tanke om han havde ignoreret mig. "Nå, jeg må sove." Sagde jeg koldt. "Når ja, god bedring og håber du får det bedre!! Vi ses i skolen. Jeg skriver til dig over mobil." Svarede han tilbage og gik. 

 

 

- Den her kapitel er så ikke spændende men imorgen kommer der noget med bitch fight. ~ giv den gerne et like! :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...