Små forsigtige regndråber.

Historien. indtil videre handler om en pige, og hendes mor der har arvet et stort hus fra morens tante.

5Likes
9Kommentarer
786Visninger
AA

1. Små forsigtige regndråber

Jeg vågnede ved at små forsigtige regndråber bankede på mit vindue. Jeg drejede mig så jeg kunne se mit røde vække ur, jeg havde fået sidste jul. Med store tal stod der 04:30. Der var lang tid til jeg normalt ville stå op. Jeg trak en pude bag om min ryg så jeg sad lidt mere oprejst, jeg kiggede rundt i værelset. Det var helt nyt og fremmet, slet ikke ligesom i vores gamle hus. Vi havde været nød til at flytte da vi fik den kæmpe store mulighed at arve huset efter tante Ingrid – den skøre tepotte. Tante Ingrid havde boet i denne kæmpe store skrotbunke, af et hus at være, i over 80 år. Nu var hun så ”desværre” død, og vi havde arvet huset. Jeg hev dynen af og satte mig op på sengekanten. Jeg lod mine bare fødder falde til det iskolde stengulv, der var overalt i huset. Rundt omkring i huset hang også mærkelige malerier af gamle mennesker med enten et svær en bog eller et kranium i hånden. Min mor havde fortalt mig at det var vores forfædre. Jeg syntes nu mere det lignede en helt masse rådne rosiner med øjne og mund. Jeg rejste mig og begyndte og gå hen mod den store tunge træ dør, der var placeret lige i midten af væggen. Jeg hev fat i det kolde håndtag og trak til. Døren åbnede sig langsomt, men tydeligvis ville den ikke det samme som jeg ville. Der lød et brag, da døren smækkede i bag mig. Jeg havde ellers prøvet at lukke den så stille som muligt. Jeg listede lidt hen ad det kolde sten gulv der førte hen til trappen. ”Nora, er det dig” Jeg blev så forskrækket at jeg var lige ved at snuble over mine egne ben. Min mor åbnede endnu en tung dør bag mig, og stak hovedet ud. Jeg drejede rundt på hælen, og kiggede på hende.” Godmorgen” jeg tog en lille hånd op og vinkede nervøst. Min mor og jeg havde skændtes en smule – okay meget, dagen før, og var blevet rimelig sure på hinanden. Jeg var blevet sur over at vi skulle flytte, og hun havde sagt at det var den eneste mulighed, også blah blah blah. Vi var i hvert fald blevet sure på hinanden. Min mor kiggede på mig, ikke strengt men heller ikke blidt, bare på den måde hvor hun fik mig til at blive helt tavs. ”Du ved godt hvad klokken er ikke også.” Hun blev ved med at kigge på mig indtil jeg svarede hende.” Jo, men jeg kunne ikke sove mere.” Jeg kiggede ned i gulvet. Det var begyndt og blive en anelse koldt for mine tær og bare arme. ”Nå, men det må du selv om, jeg går i hvert fald ind og sover igen.” Hun vendte sig, og lukkede døren bag sig. Jeg trådte ned på det trinnet foran mig, den eneste ting der ikke var af sten, trappen, eller det vil sige dørene var godt nok også af træ, men sådan udover de basale ting. Da jeg kom ned for enden af trappen, gik jeg ud på badeværelset, som lå sådan cirka 90 grader til venstre for trappen.  Jeg kiggede mig i spejlet som hang over vasken. Det var ikke ligefrem det kønneste man nogensinde havde set. Jeg trådte et skridt tilbage, en forholdsvis lav pige med rødbrunt uglet hår. Og slidt nattøj. Ikke ligefrem en supermodel. Det var hvad jeg så.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...