You are the one! - One Direction! <3

samantha Blue, på 17. Eller retter sagt sam som hun vil kaldes! Hun elsker musiken af hele sit hjerte, og synger faktisk meget godt! En dag hvor sam sidder og synger ude i sin have, kommer et kendt boy band One direction ind til hendes have. Hvad sker der når bandet, vil lave en sang med hende? Men hvad sker der når hendes kærste kommer ind i billedet? Vil han begynde at støtte hende, eller begynde at slå og være utro? Men hvad sker der i det hele taget når et venskab vokser mellem alle de musiske folk? Vil Sam havne i mange problemer, eller vil hun bare leve livet fuldt ud? Hvad sker der når Samantha får et nyt fedt tilbud? Vil dette tilbud ødelægge hendes liv? Eller gøre det meget bedre?

4Likes
4Kommentarer
956Visninger
AA

3. kapitel 2.

(Louis)

Der var efter hånden gået 2-3 uger, siden vi havde mødt Samantha. Hun var virkelig flink, venlig, underlig og total mærkelig! Hvis du nu siger ostepops, bryder hun ud i grin og sådan er hun de næste 15 minutter! I starten troede vi hun var normal, men hvordan kunne vi tag så meget fejl? Hun havde mødt Eleanor, Danielle og Perrie, de kunne alle tre godt lide hende.

Men i hvertifald havde hun sagt ja til at lave en sang med os, hendes kærste david så ud til at støtte hende meget. Vi skulle møde ham for første gang i dag, vi var alle mega spændt! Selv pigerne, ingen vidste jo hvordan han var. Nå men sam havde fundet kælenavne til os alle, Suk! Jeg var: Lulu, Liam: tim, harry: barry, Niall: Nia, zayn: zille, Eleanor: ella, Danielle: Della og Perrie: Promis!

"Lulu, tim, barry, nia, zille, Ella, Della og Promis! Jeg er her med david!" lød sam´s råb. Vi løb alle sammen ud i gangen for at hilse på dem, hvilket bare fik sam til at grine. "det david, og david det er Danielle, Eleanor, Perrie, Harry, Liam, Louis, Niall, Zayn" sagde sam, mens hun pegede på os forskellige. Vi fik alle sagt hej til david, og sam. "sammie, Lollipop er død!" Sagde jeg med trist stemme. Lolliepop, var en slikkepind vi fandt og brugte som kæledyr men Niall spiste den. "Hvorfor, hvorfor den var jo så ung! Lollipop kom tilbage til mig, hvad gør jeg uden dig lolli? Lolli" sagde hun, mens hun lod som om hun græd. Alle begyndte at grine, bortset fra sam. "altså det er ikke sjovt' Lollipop er død og i står bare og griner! Lad mig gæt hvem der dræbte lolli, Niall!" sagde hun græde færdig.

Hun brugte kun vores rigtige navne når ´hun mente det, eller hun var sur på os og virkelig alvorlig. Alle begyndte bare at flække af grin, sam kiggede bare såret på os. Hun kastede sig ned på sine knæ, og skreg lollipop. Først der lagde jeg mærke til at de begge to havde fint tøj på? Hun plejede altid at have en top og joggingbukser og lige et par blå all stars! Men nu havde hun en pink kjole på, den gik hende til låret. Den var stram, og stropløs. Hendes sko var nogle nok 13 cm høje sort pums.

"hvorfor har i begge fint tøj på?" spurgte jeg. "Det her kommer til at tag noget tid skal vi ikke sætte os ind i stuen?" kom det lavt fra samantha. Vi andre nikkede, og så gik vi ind i stuen. "Der er noget jeg ikke har fortalt jer, det er lidt svært at sige!" kom det meget lavt fra sam. Vi kiggede alle uforståligt på hende, da hun selv havde fortalt hendes største hemmeligheder til os.

"Jeg har en bror og søster mere. Min søster hun er designer og berømt og sådan noget. Men vil ikke have noget at gøre med mig længere, da jeg for to år siden. Havnede i en stor ulykke, jeg reddede en lille dreng på fem. Fra en kæmpe ulykke, da hans mor slap hans hånd. Han gik dirakte ud på vejen, da en lastbil kom. Problemet var bare jeg kendte drengen, det var min fætters kones søsters søn. Jeg fik fat i ham og kastede ham over på fortovet, da jeg indså at jeg ikke kunne nå over. Moren greb ham, i samme sekund som last bilen ramte mig. Og da den havde kørt meget hurtigt, røg jeg op over last bilen og landte lige bag lastbilen. Da jeg var remt meget hårdt, lagde jeg i koma i et halvt år. Det havde været hårdt for alle dem jeg kendte, men da jeg var meget tæt på alice. Gjorde det ekstra ondt på hende, hun besluttede at hun aldrig ville se mig igen hvis nu der skete flere ting med mig. Da lægerne havde sagt at jeg næmt kunne få en eller sygdom som var en man 100% døde af. Lige meget hvad!" startede sam. Man kunne tydligt se det gjorde ondt på hende, og at hun savnede hende.

"Min bror Mick gjorde de også virkelig ondt på, så han besluttede at han havde brug for at komme lidt væk. Det vil sige han besluttede at han ville i hæren, og siden den dag har han været i hæren hver eneste dag. Han har ikke været hjemme siden, men nu kommer han hjem igen! Men han tager afsted igen om 2 uger, så vi skal umd at spise med ham. Og takket være ham kommer Alice også. Det gør ondt på mig at tænke på hvor meget smerte jeg har forvoldt, drengen har det fint. Jeg snakker med ham hver uge , jeg skal farktisk være sammen med ham om et par dage" sagde sam. Vi kiggede alle chokket på hende, hård fortid! Der røj tåre ned af alle pigernes kinder og Nialls. Niall havde jo altid været så følsom!

Vi andre, det vil sige Liam, Harry, Zayn, David og mig. Vi prøvede at trøste dem, og sjovt nok blev det mig der trøstede Eleanor, liam Danielle, Zayn Perrie, David Sam og Harry Niall. Lige pludseligt løb Sam ind på Nialls værelse og kom tilbage med hans Guitar. Hun tørte nogle tåre væk, og begyndte at spille en god melodi. Pludseligt begyndte hun at synge.

"Now that you can't have me You suddenly want me Now that i'm with somebody else You tell me you love me I slept on your doorstep Begging for one chance Now that I finally moved on You say that you've missed me all along

Who do you think you are Who do you think I am You only loved to see me breaking You only want me cause I'm taken You don't really want my heart No, you just like to know you can Still be the one who gets it breaking You only want me when i'm taken

You're messing with my head Girl that's what you do best Saying there's nothing you won't do To get me to say it You're impossible to resist But I wouldn't bet your heart on it It's like i'm finally awake And you're just a beautiful mistake

Who do you think you are Who do you think I am You only loved to see me breaking You only want me cause I'm taken You don't really want my heart No, you just like to know you can Still be the one who gets it breaking You only want me when i'm taken  

Thank you for showing me Who you are underneath No, thank you, I don't need Another heartless misery You think i'm doing this to make you jealous And I know that you hate to hear this But this is not about you anymore

Who do you think you are Who do you think I am You only loved to see me breaking You only want me cause I'm taken You don't really want my heart No, you just like to know you can Still be the one who gets it breaking You only want me when i'm taken

Now that you can't have me You suddenly want me"  sang hun. Hendes blik faklede over på uret, og hendes øjene blev så store som te kopper. "david vi skal være der om ti minutter, og der er et kvarter derhen!" sagde hun panisk. De løb ud i bilen, og kørte hurtigt væk.

(Samantha)

Jeg rettede på min make-up imens vi kørte, hen til den rasturang vi skulle spise på. Vi var næsten derhenne, og perfekt parking han fik lavet. Vi steg ud af bilen, og fik låst. David tog min hånd og flettede sine fingere i mine, hold fast hvor jeg elsker ham. Vi kom ind på den dyre rasturang, jeg skimte hurtigt min familie. Men en tjener nåde at komme hen til os. "har i bestilt bord, eller er der nogle der venter på jer eller vil i have et bord?" spurgte tjeneren. "familien winston" sagde jeg pænt og elegant. Han viste os hen til min familie, som sad hyggeligt ogventede på os. Da de så os smilte de, jeg gav dem et stort smil.

"Samantha" sagde Mick. "Mick" sagde jeg glad. Jeg gav ham et stort kram, jeg kunne mærke noget under hans skjorte. Hvilket fik mig til at rulle op i hans ærme, et gisp gled forbi mine løber. Et skudsår, var til at se på hans arm. "Mick, det er min skyld det hele! Hvorfor havde du ikke sagt noget, eller i det mindste skrevet. I sær om det der!" sagde jeg på kanten til at græde. De andre fik også set det, og blev lidt tavse.

"Sam, det er ikke din skyld!" sagde han trist. Jeg gik med lange kort skridt ud til vejen, og fik fat på en taxa. Og kom hurtigt hjem, og lige da jeg steg ud af taxaen kom regenvejert jo. Jeg var blevet sat af cika 5 minutter fra mit hus, og uheldigvis skulle jeg forbi drengenes hus. Da jeg kom nær dregenes hus kom en ud, som var ikke andre end Niall. Han så mig komme der græende i regnvejr, fedt! "sam, skulle du ikke spise med dine forældre?" spurgte han. Jeg kiggede på ham fuld af sorg, i det sekund viste jeg alle mine følser. Ked af det, sorget, knust, vred, skyld følse, selv nedgørelse og følsen af at man er tåblig.

Pludseligt havde han hevet mig med indenfor, hvor alt var fuld af glæde. "Samantha, vil du ikke nok fortælle hvad der sket?" han så bedende på mig. Mine ben knækkede sammen, hulk røg ned over mine læber. Højlydte knuste hulk, pludselig kunne man høre skridt. "det er min skyld, det er min skyld alt sammen!" Jeg græd ufatteligt meget. "hvad er din skyld?" spurgte han. "Mick tog jo i krig, h-h-ha-ha-han er blevet s-s-skud-skudt!" jeg hulkede som en sindsyg. Jeg bankede mit hovde hårdt ind i væggen, så hårdt at jeg følte alt blev sort.

-----------------------------------------

hvad sker der med hende? er hun ved at blive sindsyg?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...