Behind blue eyes

Denice er flyttet ud på et slot og skal bo hos hendes bedstefar i ferien, da hun har brug for at komme væk hjemmefra. Hendes søster er lige forsvundet, og politiet har efterhånden opgivet at finde hende. Magtesløsheden hænger tungt over Denice, og da det viser sig at hun skal dele det store slot med den mystiske dreng Dani bliver det ikke bedre. Han er konstant efter hende, og fra første øjekast kan de ikke udstå hinanden. Men efter lidt tid er det som om at han åbner lidt op. Lige ind til den dybeste af Danis hemmeligheder kommer frem..
(Isabell Elena skriver fra Denices synvinkel og Fluen skriver for Dani)

11Likes
38Kommentarer
2141Visninger
AA

8. Videoen (Denice)

Glasset var beskidt, men når jeg koncentrerede mig, kunne jeg se. Bedstefar sad i sin store kontolstol, og kiggede alvorligt på Dani. Dani's ansigt var også anspændt, og jeg syntes, at jeg kunne tyde en smule nervøsitet et sted derinde. I det øjeblik, syntes jeg for første gang, at jeg kunne se noget andet, end blot den arrogante og ligeglade facade han rendte rundt med, klistret til hans ansigt. Måske var der noget mere derinde? Jeg droppede hurtigt tanken. Hans ansigt var hårdt og kynisk, og det vækkede endnu engang vreden i mig.

Bedstefar begyndte at snakke igen, men jeg kunne intet høre. Så stille som muligt, kravlede jeg op på kanten af muren, og lagde hovedet ind til åbningen i vinduet, imens jeg sørgede for at jeg ikke var inde for deres synsvinkel. Hans tone var vred, som han snakkede. Jeg smilede lidt for mig selv. Han forsvarede mig. Hvor jeg dog elskede min bedstefar. Glæden forsvandt hurtigt, da jeg hørte Dani's frustrerede og hårde stemme svarer igen. Hvor alt dog ved ham irriterede mig!

Stemmerne blev højere og vredere. Frygten for at de ville opdage mig, pumpede rundt i mit blod. Hvad hvis de gjorde? Hvad ville min bedstefar tænke? Jeg gjorde normalt ikke sådan noget. Men ham drengen gjorde mig så vred, og samtidig så nysgerrig. Jeg måtte vide hvad de snakkede om, jeg kunne ikke lade være. 

En pludselig lyd nede fra jorden fik mig til at fare sammen. Mine fingre mistede grebet om vindueskarmen, og mit ansigt nærmede sig jorden. Jeg landede med en for høj lyd, og forsøgte desperat at glemme smerterne, og dæmpe mit åndedræt. Tankerne fór igennem mit hoved. Havde de opdaget mig? Havde de hørt det? Jeg håbede det virkelig ikke. 

Da jeg havde fået styr på mit åndedrat, lagde jeg opmærksomheden over på årsagen til mit fald. En lille, hvid kat nærmede sig mig, med langsomme og elegante skridt. På dens pels var små lysebrune pletter, og dens nuttede og bedende øjne så op på mig. De var som hypnotiserende. 

"Mijaaaav....." lød det højt fra den. Jeg tyssede på den, men det var som om det kun fik den til at lyde højere. De råbende stemmer var stoppet inde fra kontoret, og jeg blev igen nervøs for at blive opdaget. Den aede sig op af mig.

"Ikke nu.. Gå væk misser!" Jeg viftede den væk, men stædig som den var, kom den tilbage igen, og kiggede endnu engang op på mig med dens bedende øjne. Jeg besluttede at ignorere den, og håbe på at den ville forsvinde. En dårlig fornemmelse spredte sig i min krop, som tanken gik igennem mit hoved. Hvad var der sket med mig? Hvorfor havde jeg så meget vrede indeni lige pludselig? Var det på grund af ham? Jeg knælede så stille som muligt, og aede blidt katten. 

"Vil du ikke være sød at gå lille mis?" hviskede jeg til den, imens jeg kiggede den ind i øjnene. Som om den kunne forstå mig, forsvandt den rundt om hjørnet. Jeg åndede lettet op, og kravlede nysgerrigt op til vinduet igen. Dani var gået. Bedstefar havde sat sig i den gamle lænestol. Jeg skulle til at kravle ned igen, da jeg opdagede tåren på hans kind. Græd han? Jeg fokuserede, og opfangede små rystelser i hans krop. Han knugede noget ind til sig. Noget... 

Et lavt, genkendeligt og tilfredst grin forskrækkede mig, og gjorde at jeg endnu engang røg ned. Faldet denne gang, var hårdere en sidst, og jeg kunne ikke holde et råb af smerte inde. Det jagede i min ryg, smerten fór igennem min krop.

"AAAAV!!" råbte jeg frustreret, og kiggede vredt over på Dani, som jeg vidste stod og nød øjeblikket. Men til min overraskelse grinede han ned til sin mobil, som han havde i hænderne. Han vendte den om, og viste mig skærmen. Det var en video. En video af mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...