Behind blue eyes

Denice er flyttet ud på et slot og skal bo hos hendes bedstefar i ferien, da hun har brug for at komme væk hjemmefra. Hendes søster er lige forsvundet, og politiet har efterhånden opgivet at finde hende. Magtesløsheden hænger tungt over Denice, og da det viser sig at hun skal dele det store slot med den mystiske dreng Dani bliver det ikke bedre. Han er konstant efter hende, og fra første øjekast kan de ikke udstå hinanden. Men efter lidt tid er det som om at han åbner lidt op. Lige ind til den dybeste af Danis hemmeligheder kommer frem..
(Isabell Elena skriver fra Denices synvinkel og Fluen skriver for Dani)

11Likes
38Kommentarer
2118Visninger
AA

4. Samtalen (Denice)

Tårerne trillede stadig ned af mine kinder, imens jeg chokeret så ham forsvinde. Hvad bildte han sig ind, at opføre sig sådan? Jeg vidste ikke længere om tårerne var på grund af den ulidelige smerte, eller på grund af vreden der nu rasede i mine årer. Så mange ubesvarede spørgsmål hobede sig op i min hals. Jeg måtte have svar. 

Jeg rejste mig op på mine vaklende ben, og tørrede de sidste tårer af mine røde kinder. Græsset havde farvet min nye sommerkjole grøn, men efter et par mislykkede forsøg på af fjerne pletterne, rettede jeg i stedet ryggen, og gik med stædige og hastige skridt imod slottet. En gang imellem kiggede jeg mig forsigtigt omkring, prøvede at finde ud af hvor han var forsvundet hen, men uden resultat. 

Da jeg kom ind af havedøren, kiggede den unge stuepige endnu engang op fra sit arbejde med et undrende blik. 

"Frøken Denice, hvad er der dog sket?" lød hendes forvirrede, skingre stemme da jeg med trampende skridt fór forbi hende, målbevidst. Det var uhøfligt ikke at svare hende, men jeg havde så mange tanker farende rundt i mit hoved, at jeg ikke kunne koncentrere mig om andet. 

Døren var åben, og jeg tog en dyb indånding, inden jeg stille bankede på døren. Han sad foroverbøjet over sine papirer, og gjorde ingen notist i min banken. 

"Bedstefar?" Min stemme lød nærmere som en hvisken, og i et øjeblik var jeg bange for at han ikke hørte det. Men pludselig løftede han blikket fra papirerne, og et smil dukkede op på hans læber, indtil han så mine røde øjne, og græsset på min kjole. Han rejste sig hurtigt, og gik med få skridt hen imod mig.

"Min lille Denice.... Hvad er der dog sket?" lød hans bekymrede stemme, og han lagde beskyttende en hånd på min skulder, imens han studerede mit ansigt efter spor. Jeg rystede stille på hovedet, og sank en gang.

"Det er ligegyldigt lige nu... Der er noget andet jeg vil snakke med dig om bedstefar." Min stemme lød meget mere kontrolleret end jeg følte mig, og det krævede kræfter at holde de mange spørgsmål inde. Jeg vidste at jeg måtte være tålmodig med ham. Han så det alvorlige udtryk i mine øjne, og viste mig hen til den store lænestol. Selv satte han sig i hans egen kontorstol. Han kiggede afventende på mig.

"Der var en dreng ude i haven. Han sagde han boede her?" spørgsmålet rummede mange flere spørgsmål, men jeg holdt dem inde. Et smil dukkede igen op på bedstefars ansigt.

"Aha, jeg hører at du har mødt Dani! Ja, han bor her på slottet, selvfølgelig mod lidt betaling. Flink dreng." lød hans positive stemme, imens han nikkede anerkendende. Der var noget der ikke passede sammen.

"Flink? Han var ikke særlig flink mod mig, overhoved.." sagde jeg undrende. Der gik lidt tid før han svarede.

"Neeej, Dani kan være lidt stille en gang imellem. Men der er såmen ikke noget galt med ham, han har bare meget at tænke på." Det hele gav ikke rigtigt mening. Snakkede vi virkelig om den samme dreng? Var det virkelig kun mig, ham Dani var sådan overfor? 

"Giv ham nu noget tid lille skat..." fortsatte han, "han er god nok på bunden."

Jeg nikkede med et lille smil, og vente mig så om, for at gå ud. Det hele kørte om muligt endnu mere rundt i mit hoved nu. Forvirringen lå over mig, som en tyk tåge. "God nok på bunden" havde han sagt. Jeg havde meget svært ved at tro på det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...