Behind blue eyes

Denice er flyttet ud på et slot og skal bo hos hendes bedstefar i ferien, da hun har brug for at komme væk hjemmefra. Hendes søster er lige forsvundet, og politiet har efterhånden opgivet at finde hende. Magtesløsheden hænger tungt over Denice, og da det viser sig at hun skal dele det store slot med den mystiske dreng Dani bliver det ikke bedre. Han er konstant efter hende, og fra første øjekast kan de ikke udstå hinanden. Men efter lidt tid er det som om at han åbner lidt op. Lige ind til den dybeste af Danis hemmeligheder kommer frem..
(Isabell Elena skriver fra Denices synvinkel og Fluen skriver for Dani)

11Likes
38Kommentarer
2121Visninger
AA

1. Prolog

Hjertet sad helt oppe i halsen på mig, da jeg endelig fik øje på den spinkle pige. Selvom jeg havde gennemgået planen i mit hoved utallige gange, så var jeg stadig ikke sikker på, at det ville lykkedes for mig. Og hvad nu, hvis det gik galt? Hvis jeg blev opdaget?

Hendes grønne øjne lyste af frygt, da det gik op for hende, at nogen havde fulgt efter hende. Hættetrøjen skjulte mit ansigt, og de blå øjne der gemte sig under det sorte stof så om muligt endnu mere frygtsomme ud end pigens. Det her var ikke noget jeg ville, bare noget jeg var nødt til.

Hun begyndte langsomt at gå hurtigere, imens hun momentvis så bagud. Tydeligt for at finde ud af, om jeg virkelig var efter hende, eller om hun blot var paranoid.

Det var mørkt, og gaden var tom. Jeg behøvede ikke at frygte hendes skrig, for ingen ville høre hende. Jeg skulle bare have fat i hende, og ud af syne inden jeg blev set.

"Hvad er det du vil?" spurgte hun pludseligt og vendte sig om. Selvom hun i hærdigt forsøgte at skjule hendes frygt, så var den tydelig. Den lyste ud af de grønne øjne.

Jeg så min chance, og sprang frem efter hende. Mine stærke arme lukkede sig omkring hendes bryst og min hånd blev sat bestemt op foran hendes mund. Der var ingen grund til at lave mere spetakel end nødvendigt.

Hendes prosterende lyde kunne jeg ikke stoppe. Jeg mærkede hvordan hendes mundvand fordelte sig i min håndflade, men jeg ignorerede det. Det var et ynkeligt og ligegyldigt forsøg på at få mig til at slippe.

Det var første gang jeg prøvede det her, og det var mere ubehageligt end jeg regnede med. For selvom Louis kunne virke rar, og jeg aldrig havde set ham slå ihjel, så kunne jeg ikke vide hvad han gjorde med pigen. Og slog han hende ihjel, så ville det være min skyld. Teoretisk ville jeg være morderen, for Louis ville ikke kunne finde hende uden min hjælp.

Tanken fik mig til at tøve en lille smule. Et øjeblik stoppede jeg op, men rystede så på hovedet af mig selv. Det var latterligt. Hvis Louis ville noget med pigen, så skulle han nok få fat i hende. Med eller uden mig.

Pigens hjerteskærende klynk borede sig let igennem min kolde skal, og brændte sig fast i mit indre.

Hun lød bange. Desperat.

"Lucy!" 

Den fremmede stemme fik mig igen til at stivne. Jeg kunne høre paniske skridt bag mig, og trak min skrækslagne fange med ned i den kælder, som lå nærmest. Til alt held var døren åben.

"Du holder din mund," hvislede jeg vredt og smed pigen fra mig, imens jeg spejdede ud igennem den møgbeskidte rude. Skridtene kom tættere på, og jeg kunne ikke gøre andet end at håbe på, at jeg ikke var blevet set. For hvis jeg var, så var endnu et liv i overhængende fare.

Omridset af den høje spinkle pige, der kom løbende forbi vinduet var tydeligt, men hun standsede ikke. Et øjeblik vendte hun hovedet, men så løb hun igen. 

Det eneste jeg nåede at se var et par grønne øjne. Et par øjne som senere hen ville forandre mit liv totalt, og gøre verden til et endnu større helvede at leve i, end den allerede var.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...